Læsetid: 3 min.

Marguerite Hot Hot

Naturens muntre datter bliver lyslevende igen i Ina-Miriam Rosenbaums begavede fortolkning. Morsom, spiddende og besk
Marguerite Viby eller Ina-Miriam Rosenbaum? I cabareten på Revymuseet blandes virkelighed og fiktion begavet og besnærende i portrættet af Danmarks revystjerne 
 - og Susse Wolds mor.

Marguerite Viby eller Ina-Miriam Rosenbaum? I cabareten på Revymuseet blandes virkelighed og fiktion begavet og besnærende i portrættet af Danmarks revystjerne
- og Susse Wolds mor.

Anders Hjerming

4. september 2010

Ina-Miriam Rosenbaum kommer til at ligne Marguerite Viby så meget undervejs i sit cabaretportræt, at man vitterlig gnider øjne. For hvordan har Rosenbaum kunnet glide ind i Vibys spegede dobbelthed af drengepige og femme fatale så legende og alligevel så skarpt?

En del af hemmeligheden er selvfølgelig Rosenbaums lillebitte krop, men så sandelig også hendes drevne spil, hendes retoriske kontrol og hendes uvægerlige sans for timing. Hun kan spille Marguerite Vibys glitrende facade af veloplagthed, men hun kan også smide paraderne og være oprigtig. Og så kan hun synge de kendte »Titte til hinanden«-sange uden forbehold. Sjovt nok kan hun bære sangene hele vejen igennem, også selv om hendes stemme ikke har sin styrke i højden, sådan som Marguerite Vibys; måske fordi hun så tager dobbelt revanche med sine dybe toners sensualitet.

En anden del af hemmeligheden må ligge i teksten. For Jesper Malmose har ikke bare skrevet en kronologisk dramabiografi over Vibys liv, sang for sang og elsker for elsker. Han har skrevet en fortolkning af hendes liv - en reflekteret analyse, hvor der er plads til både indlysende fakta og til personlige tolkninger. Særligt Susse Wolds beskrivelser af moderen, sådan som de står at læse i selvbiografien Fremkaldt, glider her med ind i cabareten - ublufærdigt og barsk, men også kærligt. For nej, Marguerite Viby fyldte ikke moderrollen af sig selv.

Den samlende nøgle til forestillingen er selvfølgelig instruktøren Ulla Thordal-Christensen, der har fået teksten til at flyve susende hen over Revymuseets lillebitte scene - med Jan de Neergaards stilsikre kostumer som eneste skift undervejs. Og med uhindret spring i tid og sted, og fra mand til mand. Mest spændende er, at det lykkes at gøre Rosenbaums figur både til en af Marguerites yngre skuespillerkollegaer, der spiller Marguerite - men også Marguerite selv. At forestillingen leger med den reelle og den fiktive Marguerite på flere planer. Helt uanstrengt.

Chaplin-fødder

Musikeren Henrik Baloo Andersen er hendes trofaste ledsager ved tangenterne: Hendes beundrer, hendes assistent, hendes kommentator. Han følger hende, og han styrer hende - i en tæt dans med hede stemningsskift, spændstigt og med smil.

Frøken Uforknyt springer op på scenen, når Ina-Miriam Rosenbaum tydeligvis får de ældste blandt tilskuerne til at falde lige lukt ned i nostalgiens drømmekvinde. Men også de yngste tilskuere får hun med sig, fordi hendes Marguerite Viby er så uforskammet levende og flabet - og ubekymret. Rosenbaum tænder nysgerrigheden. For hvordan i alverden kunne en kvinde få Marguerites kraft til at skeje ud i 1930'ernes København - og slippe godt fra det? Og hvordan kunne en tilsyneladende overfladisk komiker ramme plet i sine skildringer af Chaplin som den eneste, der sagde Hitler imod? I dette nummer er Rosenbaum frysende flot med sit overskæg og sine udaddrejede fødder; en forestilling i forestillingen.

Osvald-trend

Egentlig er Marguerite mest i familie med sidste sæsons fremragende Osvald på Svalegangen og Jomfru Ane Teatret med tekst af Gunnar Geertsen. Her var det Victor Marcussen, der spillede både forsiden og vrangen frem på den folkekære skuespiller - svarende til Rosenbaums lige så rå opgave i Marguerite Viby.

Det er spændende, at teatrene nu lægger sig i forlagenes slipstrøm af biografier, i hvert fald når det gøres så intelligent og uforudsigeligt som i Marguerite. Fejende let - og pirkende præcist. Med rygter og fordomme som tekstens fremdrift. Eller som Rosenbaum siger det, aldeles uden at blinke:

»Står De der og siger, at jeg ikke havde nogen erotisk udstråling?«

'Marguerite Viby - en pige med pep!' Tekst: Jesper Malmose. Musik: Henrik Baloo Andersen. Instruktion: Ulla Thordal-Christensen. Scenografi: Jan de Neergaard. Koreografi: Peter Friis. Revymuseet til 3. sept. samt 30. nov.-12. dec. Herefter turné 18. aug. 1. nov. www.revymuseet.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu