Læsetid: 1 min.

For pengenes skyld

Meget nyt og interessant er der ikke at finde i ’Avatar – Special Edition’
Meget nyt og interessant er der ikke at finde i ’Avatar – Special Edition’
16. september 2010

Man kan undre sig over, at James Cameron nu sender en Special Edition af monsterhittet Avatar i biografen igen - flere måneder efter at filmen udkom på dvd og Blu-ray.

Det er stadig en god film med en utrolig billedside, og det er fantastisk at se og gense den på et stort lærred - så skidt med, at den er banal og minder om både Danser med ulve og Pocahontas.

Men stor forskel på den nye og den oprindelige version er der ikke. Der er tilføjet ca. otte minutter, og ingen af dem føjer rigtig noget til historien eller personerne. De viser mere af Pandoras flora og fauna, som Cameron forståeligt nok er stolt af at have skabt.

Det er blot ikke nok til at retfærdiggøre endnu en biografpremiere og dermed også endnu en dvd- og Blu-ray-udgivelse. Det kan kun være motiveret af ønsket om at tjene flere penge, og det er lidt usympatisk af den amerikanske filmskaber, der trods alt synes at lave film med hjertet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Grüning

Hvis den har kostet 1 milliard at producere skal der vel også sælges en del billetter. Så føler dem der endnu ikke har fået set den i biografen også at de får noget ekstra, i forhold til deres venner som var first movers. Er vel ikke så meget anderledes end opdateringer af mp3 afspiller div. andre forbrugsgoder. Hvis det bliver en success, bliver dette sikkert normen fremover med amerikanske blockbusters.