Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Russeren, der ville ind fra kulden

Er de herskende briter bedre end den russiske mafia, spørger John le Carré i 'Dimas drøm', der har verdenspremiere i Danmark
Kultur
8. september 2010

Så du herrefinalen i French Open i tennis forrige år, vil du nok ikke holde vejret i spænding, da en fyr midt under kampen pludselig løber ind på banen og - akkurat som det skete i virkeligheden - sætter kurs mod den ene finalist, Roger Federer, i Dimas drøm.

Men det vil du garanteret gøre mange andre steder i John le Carrés nye og rigtig gode roman, der som de fleste i forfatterskabet - blandt andet Spionen der kom ind fra kulden, Skrædderen fra Panama og Den standhaftige gartner for nu at nævne mine tre favoritter - lader den store verdenshistorie udspille sig i små kammeragtige kulisser krydret med enkelte afstikkere til de atmosfæremættede locations, der jo hører spiongenren til.

Udover Paris' Roland Garros i dette tilfælde også Londons Bloomsbury, de schweiziske alper og den caribiske ø Antigua, hvor en yngre britisk litteraturadjunkt og hans kæreste, der er advokat, tager til for at holde ferie.

Perry Makepiece, som han hedder, bliver kort efter ankomsten udfordret til en tenniskamp af en russisk forretningsmand, der med sit store entourage insisterer på det britiske pars selskab ferien igennem. Man aner noget er galt, ikke mindst fordi Perry og hans kæreste, Gail, beretter om ferien siddende i en lille kælderlejlighed i London, hvor de bliver afhørt af to efterretningsagenter, som Perry selv har kontaktet.

I disse første 100 sider er dramaet drevet af spændingerne mellem Perry og Gail, der skiftevis afbryder og hjælper hinanden - og den britiske efterretningstjeneste - på at få svar på følgende: »Og selvfølgelig var de komplet umulige at slippe væk fra,« skærer Gail nu ind, fordi hun har besluttet, at det må være hendes tur til at føre ordet.

»Lige meget hvor vi havde lagt os på hele stranden. Er det ikke rigtigt Perry? Eller på hele øen, blev vi enige om, da vi nævnte det for hinanden. Hvorfor var Dima-familien så interesserede i os?«

Et korrupt England

Det ville være en skam at røbe meget mere af handlingen her, udover at det handler om Dimas drøm, som synes at kunne gå i opfyldelse, da han møder Perry; den belæste og aktive gentleman, der repræsenterer alt det, russeren forbinder med det i hans øjne så stolte Storbritannien.

Men akkurat som Dima ikke er nogen helt almindelig forretningsmand, og forholdet mellem Perry og Gail ikke er helt så perfekt, som det ser ud til, så er England heller ikke længere, hvad det har været.

Faktisk er moralen hos nationens herskende klasse mindst lige så anløben, som den er hos de russiske oligarker, og til slut, hvis ikke langt tidligere, må læseren, da også spørge sig selv, hvem der er skurke, og hvem der er helte i den nye verdensorden.

Men det er jo pointen i John le Carrés univers, hvis spioner og økonomisk trængte efterretningstjenester ikke arbejder for en bedre verden, men for en politisk sag, og hvor moral og retfærdighed i bedste fald hindrer folk i at få det bedste ud af hverdagen og karrieren. Med Dimas drøm har 80-årige John Le Carré atter skrevet en fængende, nuanceret og politisk indsigtsfuld spændingsroman, hvis eneste skønhedsfejl - hvis vi nu skal være kritiske - er Dimas noget farverige forretningsforbindelser, der paradoksalt nok blegner i forhold til de sprællevende og småtriste hovedpersoner, der udgør romanens solide fundament.

John le Carré: Dimas Drøm Oversat af Jan Hansen, 336 sider. 300 kr. Forum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her