Læsetid: 6 min.

Spanien er blevet blåt

... og lidt argentinsk, mener Thomas Clausen på en af sæsonens mange danske jazz-udgivelser
... og lidt argentinsk, mener Thomas Clausen på en af sæsonens mange danske jazz-udgivelser
22. september 2010

Først var det jazzen i en pæn del af dens afskygninger, så den brasilianske musik, og nu har pianisten Thomas Clausen kastet sig over den spanske musik. Sådan da. Hans nye cd hedder Spanish Blue og rummer en del indlysende inspiration fra spansk musik, men slet ikke udelukkende dét. Jazzen og Brasilien er stadig nærværende i udtrykket, ligesom man aner en argentinsk påvirkning, både i temaerne og i den måde, Clausen instrumenterer på, her med Per Gades guitar, Jacob Fuglsangs klarinet (og altsax) og Paolo Russos bandoneon til at farve det hele klangligt - og tilføje fornemt solospil, ikke mindst af Gade og Fuglsang.

Thomas Clausen spiller denne nye musik, der på nær Miles Davis' »Nardis« udelukkende er hans egen, med samme hårdhed i anslaget, samme næsten djævleblændte energi og samme stoltserende frasering, som når han spiler brasiliansk, og derfor er Spanish Blue også i en mere bogstavelig forstand et brag af en cd. Tag ikke fejl af titler som »Elegy« og »Melancoly«. Når sorg og savn udtrykkes i Clausens musik, sker det uden knugethed eller opgivelse. Stolt, stejlt og - sine steder - direkte løssluppent er det, og selv om den argentinsk-amerikanske komponist og arrangør Guillermo Klein trænger sig på som en sammenligning, tøver man ikke heller efter dette udspil fra Clausen med at sige, at vi har at gøre med en af de mest originale og vidtfavnende jazzmusikere i vores del af verden.

Man kan undre sig over, at da Jazzhus Montmartre i sommer hyldede bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen, så skete det med musik af hans samtidige danske instrumentkolleger og uden de to lidt yngre danske bassister, der har lært mest af ham, Thomas Ovesen og Chris Minh Doky. At Doky stadig slægter NHØP på, viser han på Scenes From a Dream, der har ham selv som melodibærende (sammen med pianisten Larry Goldings) i Vince Mendozas arrangementer for strygerne fra det fremragende hollandske Metropole Orkest.

Projektet er med sin afstand til den egentlige jazzmusik beslægtet med, hvad NHØP også lod sig overtale til med mellemrum, fordi der her kan fokuseres på den store instrumentale beherskelse og spilles temaer - bl.a. egne og danske folkemelodier - som solisten ikke kan dyrke andre steder. Doky kvitterer for chancen ved at spille så instrumentalt overlegent som forventet, men den manglende jazz-musikalske udfordring gør - trods Mendozas ubestridelige mesterskab - projektet til en noget tam affære. Faktisk gnistrer det mest dér, hvor Goldings har sine indsatser.

Råt for usødet

Derimod har guitaristen Jacob Fischer - en af de store melodikere i dansk jazz - for en stund lagt sit mest delikate spil til side for at spille blues, råt for usødet, på en ny cd, optaget i La Fontaine i København. Fischer forkæler ikke ligefrem sit publikum med mange udgivelser i eget navn, og derfor kommer denne meget uprætentiøse udgivelse helt uventet. Velkommen er den imidlertid, for Fischer demonstrerer også i denne ofte ret ukomplicerede musik den omtanke i spillet, der præger ham andre steder, og med den stærkt swingende hammondorganist Martin Schack ved sin side evner han såmænd at få genoplivet makkerparret Wes Montgomery/Jimmy Smith.

Fischer kan spille raffineret og direkte appellerende på én gang, og det er en dyd, hans århusianske instrumentkollega, Uffe Steen også er kendt for. På Steens eftersommer-udgivelse, Twangz, har han imidlertid bundet sig selv ind i et konceptuelt, lidt 'eventyrligt' sprog med inspiration fra Rosenwinkel & Metheny. Det er flot udført, klangmæssigt meget stimulerende, men efter min mening tager brugen af næsten alt andet end fire lige slag i takten spændingen ud af musikken.

En tredie guitarist, den i Frankrig bosatte Hasse Poulsen, erindrer på en fransk udgivelse, men med en dansk trio, tiden, da hippier følte sig rige - Hippies With Money. Epoken virker lidt for uformelig til at kunne lade sig helt indfange og karakterisere, men i de tematiske oplæg er der tråde tilbage til skikkelser og fænomener som det gamle Jazzhus Montmartre, Keith Jarrett, John Scofield, Jim Hall og Chuck Berry. Udtrykket er en blanding af minimalisme og nyklassicisme, og med Lars Juuls slagtøj og elektronik og Fredrik Lundins tenor- og sopransax er Poulsen sikret medspillende, som fuldstændigt matcher ham i avanceret musikalsk tænkning - og eksekvering. Anbefales varmt.

Grovkornet

Også trommeslageren Stefan Pasborg ser tilbage og serverer nyklassicistisk pastiche-kunst på en udgivelse med sine Odessa 5 i en x-large-udgave. Folkemelodier, Stravinsky, New Orleans- og swing-temaer samt Charles Mingus får, så den ekspressionistiske hat kan passe i arrangementer af bl.a. Peter Jensen, Jonas Müller og Pasborg selv, men det er i et medley, stadig lige grovkornet og udadvendt skåret, over fire ikke så ofte hørte Ornette Coleman-temaer, Pasborg-gruppen folder sig bedst ud bl.a. med fine soli af Anders Banke og Liunas Mockunas og med et samarbejde mellem Pasborgs trommer og Jacob Muncks sousafon, der her finder sin spændstighed.

Også altsaxofonisten Laura Toxværd har - trods titelen Do Drugs - styr på de ekspressionistiske udladninger på sin nye cd, men den frodighed i det rytmiske, som man noterer sig hos Pasborg, er hos Toxværd helt borte i støjrockeffekter fra guitaristen Frederik Thaae og trommeslageren Mikkel Gemzøe.

Der skal hele to trompetister til at bringe os ned på jorden efter Pasborg og Toxværd. Halvt tilbage kommer vi med Mads la Cours Grandpa Left You Nothing. Hvis la Cour dermed mener, at der ikke er så megen inspiration at hente hos forgangne generationers trompetister, giver det mening, at han nu synes længere fra hardbop-trompetisterne end tidligere. Hans forlæg er en blanding af ret simple og konventionelle temaer og mere rebusagtige, skalabaserede forløb, der giver gode afsæt for hans eget grundlæggende lyrisk eftertænksomme spil og altsaxofonisten Niels Lyhne Løkkegaards mere søgende.

Patologisk tristesse

I forhold til den lidt nøgternt afmålte, men fine lyrik hos la Cour er vi med instrumentkollegaen Jakob Buchanans I Land In the Green Landnærmest ovre i en mere patologisk tristesse. Efter coverfoto og titler at dømme gælder Buchanans nedstemthed forladte lokaliteter i Vestgrønland, og betegnelsen 'nordisk udtryk' kan derfor passende ændres til et 'arktisk'. Ikke desto mindre: Buchanans enkle temaer er usædvanligt smukke, og det samme må siges om både hans eget spil (mest på flygelhorn) og hans medspillendes: Jacob Bro, Simon Toldam og Marilyn Mazur.

Ikke de forladte bygder, men de stolte traditioner i nordisk polarforskning er udgangspunktet for Benjamin Koppels og Hans Ulriks The Adventures Of a Polar Expedition, endnu et nyt værk fra Koppels enmands-jazzfabrik i Valby. De to hovedpersoner, der her begge kun spiller deres biinstrumenter, sopran- og barytonsax, deler æren for den 14 satser lange suite, der bringer os gennem adskillige ekspeditioner til det dragende, men livsfarlige Arktis. Satserne er i flere tilfælde bare akkordrækker eller korte indfald, men den musikalske fortællelyst og opfindsomhed er stor, og med tillægget af Jon Balkes æteriske klaverspil, Palle Danielssons jordnære bas og Alex Riels fint afstemte trommespil ender det hele for lytteren meget mere lykkeligt, end det gjorde for et par af de beskrevne ekspeditionsledere.

Slutteligt fortællelyst i en mere direkte forstand: Sangeren Bobo Moreno påtager sig på bare 12 titler at give os 50 Ways To Leave Your Lover - og det lykkes. Denne anmelder har ikke altid været begejstret for anstrengtheden i Morenos tekstforedrag, men her fungerer det bedre en nogensinde. Moreno fraserer langt mere frigjort (i denne forbindelse = mere jazzagtigt) end tidligere, og han dækker fint for stemmens begrænsning i dybet. Læg dertil Bo Stiefs og Ole Kock Hansens indfølte ledsagelse (og sidstnævntes fine arrangementer for en strygekvartet), og vi har noget så sjældent som en vellykket dansk herre-jazzvokal-cd. Nævnes må især både Morenos og Kock Hansens indsats i Paul Simons »I Do It For Your Love«. Det er mageløst. På disse breddegrader, i hvert fald.

- Thomas Clausen: Spanish Blue (Stunt)
- Chris Minh Doky: Scenes From a Dream (Red Dot Music)
- Jacob Fischer: Blues (Gateway)
- Uffe Steen: Twangz (Pladekisten)
- Hasse Poulsen: Hippies With Money (Quark Rec.)
- Stefan Pasborg & Odessa 5: X-Large (Stunt)
- Laura Toxværd: Do Drugs (ILK)
- Mads la Cour: Grandpa Left You Nothing (Stunt)
- Jakob Buchanan: I Land in the Green Land (Buchanan Rec.)
- Benjamin Koppel/Hans Ulrik: The Adventure Of a Polar Expedition (Cowbell Music)
- Bobo Moreno: 50 Ways To Leave Your Lover (Stunt)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu