Læsetid: 3 min.

The William Blakes går planken helt ud

Kvartetten The William Blakes giver den på alle tangenter på deres tredje, overdrevent episke opus, hvor nørdprojektet Dans & Lær bare har pip i kasketten
13. september 2010

The Way Of The Warrior, dens tredje album på lige så mange år, går kvartetten The William Blakes planken helt ud og byder på nogen af de største armbevægelser længe set indenfor dansk rock. Produceret af den efterhånden allestedsnærværende Jon 'Joshua' Schumann (Kent, Mew, Kashmir m.fl.) er lyden på skiven her mange steder så storladen, som det ikke har været à la mode siden de «glade« firsere, og jeg er bange for at navne som Simple Minds, The Alarm, U2, Big Country og Tears For Fears (alle i deres respektive stadionfaser - her godt garneret med etnisk kitsch) lige lovlig ofte rinder den lyttende i hu. Epikken har fået frie tøjler, på hvad gruppen selv kalder »et gedigent koncept-pop-album med budskaber«! Okay, måske er der bare ikke gået længe nok, for i hvert fald denne signatur føler ingen synderlig ømhed for eller længsel efter denne epoke og dens trang til at blæse enhver stakkels akkord, der tilfældigvis titter forbi pladestudiet, op i en kvadrofonisk lyd, som nærmest drypper af effekter. Det giver desværre pladen, når den er værst, et strejf af noget hårdtpumpet og prætentiøst, der er svært at sluge.

Men så vidt det lader sig høre på et opus, hvor vokalerne som tommelfingerregel går i et med vellyden, er der såmænd gode sange at finde, ikke mindst ejer pladens to første skæringer klare popkvaliteter. Hvis man altså har modet til at dykke ned bag de spejlblanke flader, der nærmest har en anæstetisk effekt på denne lytter.

Det er på papiret vanvittigt flot tænkt, og der spilles fremragende hele vejen igennem, men vedkommende bliver det aldrig rigtig. I mine ører er det ren overflade, selvom det på 'Come Closer' er lige ved at blive interessant. Jeg har det med The Way Of The Warrior, som når min indtagende livsledsager engang imellem får lokket mig med i biografen for at bevidne en af den slags storfilm, hun nu engang holder af. Jeg er selvfølgelig behørigt imponeret over det tekniske apparat, der oprulles for mine øjne, om end jeg har svært ved at se, hvad det har med mig at gøre, og jeg finder det kropumuligt at engagere mig i de agerendes gøren og laden. Men hvis The Way Of The Warrior mod forventning er et smart underforstået verfremdungs-projekt, jeg bare ikke fanger, er det i hvert fald lykkes de involverede til fulde.

Usædvanligt projekt

Holder De af fugle? Well, I do! Utallige gange i løbet af en gemen hverdag falder jeg i staver ved køkkenvinduet over den voldsomme trafik, der pågår i haven - og de fem kuld svaler, der i sommerens løb er blevet udklækket i vores to porte, har været en daglig kilde til fryd. Om jeg dog sådan lige ville kunne kende forskel på en træløber og en spætmejse er derimod noget mere tvivlsomt. Og slet ikke, når vi taler om deres respektive kald, thi jeg er på ingen måde ornitolog, ikke engang på amatørplan, men det er derimod den gode Bjarke Søballe Andersen. Hans forældre gav ham engang i tidernes morgen i forsøg på at støtte ham i forehavendet et kassettebånd med titlen Havens fugle, hvor en vis Ole Geertz-Hansen bandt de forskellige fuglestemmer sammen med tør speak.

Dette kassettebånd har Bjarke Søballe Andersen brygget videre på i diverse hjemmestudier sammen med fire lige så frit tænkende kolleger. Tilsammen kalder de sig Dans & Lær, og det er godt nok et projekt udover det sædvanlige.

Supernørdet og spøjst er det noget af det mærkeligste, vi længe har hørt. Nu elsker jeg jo nørder, thi uden dem ingen opslagsværker og det er og bliver min foretrukne litterære genre. Så hurra for dem. Men det havde nu klædt projektet som helhed, om det havde været bedre produceret. Vi befinder os ikke mange centimeter over den glade amatørisme her. Og med hensyn til projektets navn, Dans & Lær, ved jeg ikke hvor mange, der lige futter ud på dansegulvet til tonerne her. Men fraset disse anker er det godt nok en hyggelig omgang anarkistisk og akustisk orienteret elektronika, der diskes op med. Ja, hitpåsomheden kender stort set ingen grænser. Her spilles på alt fra hovedpinepilleglas til franskbrød og det er pudsigt, som speakerens stemme sine steder lyder fuldstændig som salig Dan Turèlls. Og 'Gulvspurv' er her som i virkeligheden et stinkehit. Så kender de en ornitolog, må julegaven til vedkommende vist siges at være i hus.

The William Blakes: The Way Of The Warrior (Speed Of Sound/A:larm) Udkommer i dag.

Dans & Lær: Havens Fugle. Kan downloades på www.dansoglaer.dk eller købes på vinyl. Er udkommet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu