Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Ægteskabet mellem ideer og kendsgerninger

Store ord og store ideer om det moderne demokrati er gengivet i et lækkert, lille filosofisk fransk magasin
Kultur
9. oktober 2010

Man kan sige de samme ord på andre sprog, men den franske patos kan ikke oversættes. Man kunne sagtens se amerikanske filosoffer, tyske tænkere eller andre intellektuelle sidde og diskutere de store ideer i et panel foran et publikum. De ville også tage sig selvbevidste ud. Men det er og bliver parisisk patos, når demokratiet i en paneldebat defineres således: »Den demokratiske revolution er en maskine, som bryder båndet mellem himlen og jorden.«

Det er den franske sociolog Marcel Gauchet, som under en seance i Société Francaise de Philosophie præsenterer sine teser om det moderne demokrati. Han er i færd med at skrive et enormt værk om l'avénement de la démocratie, demokratiets ankomst. De to første bind er allerede skrevet, og de to næste skulle være på vej. Men foran kompetente kolleger i Paris fremlagde han i januar sine foreløbige konklusioner i en debat, der nu er samlet og udgivet som Bulletin de la Sociéte De Francaise de Philosohie - et lille behageligt overskueligt magasin.

»Jeg tilstår,« siger Catherine Kintzler efter Gauchets fremlæggelse, »at jeg er misundelig over dette udtryk, 'en maskine, som bryder båndet mellem himlen og jorden'. Jeg ville ønske, jeg selv havde opfundet det.«

Fremtiden

Den demokratiske revolution, som Gauchet taler om, går forud for de politiske institutioner. Demokrati er for ham ikke en politisk ide, men en ide om menneskets stilling i verden: Mennesket skal være selvstændigt, og det er de politiske institutioners opgave at iscenesætte denne selvstændighed.

Mennesket skal ikke lade sig lede af himlen over sig og autoriteterne på toppen. Det skal træde ud af den verden, hvor magten peger opad mod den næste hierarkiet og ender hos Vorherre i himlen. De politiske institutioner skal prøve at realisere den demokratiske revolution: De skal sørge for, at der udøves magt uden, at det skaber fornemmelser af afmagt blandt borgerne.

»Det modernes demokrati er afhængig af staten,« forklarer Gauchet:

»Man kan ikke tænke sig, at folket skal regere sig selv uden staten: De individuelle rettigheder er også afhængige af staten.«

Den moderne stat og de individuelle rettigheder er forudsætninger for, at selvstændigt folk kan regere sig selv, og at den selvstændige borger er sikret mod overgreb. Men Gauchet tilføjer en tredje dimension: Demokratiet bryder med fortiden og retter sig mod fremtiden. Det tager ikke den gamle orden for givet, men stiller krav til fremtidens lighed og frihed. Det moderne demokrati bygger ikke på respekt på, hvordan verden har været og stadig er, men på en bestemt ide om, hvordan verden bør være.

Fremtiden tager i det moderne demokrati den plads, som fortiden havde i de religiøse. Denne tredeling af det moderne demokrati i stat, rettighed og fremtid svarer ifølge Gauchet til de tre moderne politiske positioner: De konservative vil have en stærk, selvstændig stat, som sikrer den sociale orden. Liberalisterne fokuserer på de individuelle rettigheder, og socialisterne koncentrerer sig om fremtiden: De vil opfinde et nyt samfund oppefra. De tre moderne politiske visioner er tre forskellige måder at realisere den demokratiske fordring på: Det er med Gauchets udtryk tre forskellige måder at »give selvstændigheden substans« på.

Forfaldsformerne

Moderne stat, moderne rettigheder og forestillinger om fremtiden er ikke nok til at realisere et politisk demokrati. Der findes ifølge Gauchet forfaldsformer for alle tre forudsætninger for det moderne demokrati. Staten kan for det første udvikle et bureaukratisk monster, som gør borgerne uselvstændige. Den moderne stat, som skulle »sikre selvstændighed«, risikerer hele tiden at blive et enormt undertrykkelsesapparat.

De rettigheder, som skal sikre den enkeltes frihed, kan for det andet ende med at underminere fællesskabet: Hvis alle insisterer på deres ukrænkelige rettigheder, bliver det umuligt at føre fælles politik. Og så bliver demokratiets herskere de jurister, som bliver betalt for at forhandle og forvalte de individuelle rettigheder. Endelig kan visionen om fremtiden terrorisere det bestående samfund. Som Gauchet siger: »Det er en ting at skabe historie, det er noget andet at kende til den historie, man skaber. Og at skabe sig selv uden at vide, hvad man skaber, det er definitionen på fremmedgørelse. Det er den enorme udfordring, som menneskeheden udsætter sig for, når den kaster sig ud i erobring af fremtiden: Den risikerer at miste sig selv.«

Disse store ord og temaer flyver som små kulørte fugle i et voliere rundt i paneldebatten i Paris. De umådelige fornemme franske tænkere roser hinanden umådeligt, de komplimenterer raffinerede vendinger og fremhæver særlige formuleringer. Det er både skuespil og tænkning, det er politisk filosofi, som Bernard Bourgeois i sin replik til Gauchet definerer som »ægteskabet mellem idealet og kendsgerninger.«

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

  • Spivaks postkoloniale hovedværk tager stadig pusten fra læseren

    25. september 2021
    En ny indpakning gør desværre ikke Gayatri Spivaks berygtede gennembrudsværk fra 1988, ’Can the Subaltern Speak?’, lettere at fordøje. Men har man tålmodigheden, forstår man, hvor dybt dets postkoloniale kritik fortsat stikker
  • Stærk bog om den tysk-tyrkiske virkelighed planter en utopisk længsel i læseren

    12. juni 2021
    Den tysk-tyrkiske forfatter Mely Kiyak har skrevet et bevægende og perfekt tilslebet selvbiografisk essay om at skrive og være sig selv – som kvinde, migrant og menneske i et Tyskland, hvor gæstearbejderne aldrig rigtig har fået deres egen stemme
  • Med Hannah Arendt på briksen

    13. marts 2021
    Tidens store interesse for Hannah Arendt giver også plads til mindre kendte veje ind i hendes tænkning. Genudgivelsen af filosoffen Julia Kristevas forelæsningsrække over den tysk-amerikanske tænker er en lejlighed til endelig at få pudset dine psykoanalytiske briller
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her