Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Kær tegnedims

Karla von Bengtsons lille tegnefilm, ’Tigre og tatoveringer’, er kær, sprogligt kæk og lidt vovet
Kultur
14. oktober 2010

Maj (stemme af Anna Sander Bie) er en lillebitte pige på størrelse med onkel Tatoo-Sonnys kæmpe overarme (Lars Bom). De to leder halvhjertet efter en ’rigtig familie’ til Maj, for børn og tatovører er jo nok en »megadårlig kombi«. Da Maj kækt tatoverer ryggen på en sovende rocker i tatobiksen, må de to væk. I flugten møder de børnealfen med det pinligt u-­alfede navn Allan og en cirkusfamilie med tigeren Brutalis, der har spist faderen ved et uheld. Bøvs. Det er gakket og sjovt – også selv om bifigurerne ikke charmer lige så meget som Maj og Sonny selv.

Karla von Bengtsons tegninger i animationsfilmen Tigre og tatoveringer, som også udkommer som bog, er fine og børnede. Husene er kluntet skæve, og Sonny og Majs tynde stænger sidder yderst på deres firskårne overkroppe, som var det stoleben. Det gør deres gang styltet og kejtet, og det er knuselskeligt kært.

Der er skægge sprogkrummelurer, som at stranden er »megabørnevenlig,« og Sonny bruger sgu sågar bramfrit banden, fandeme, men også mere tvungne børnebogs-løjerlige ord som »fister medister« og »forældredimser«.

Til sidst samles trådene i en rigelig hast: Familien er der, hvor man er nogens »snutteputtekrammelamme-pige«, og Sonny er selvfølgelig på sin egen klumpedumpevis en »drømmefar­type«.

Copenhagen Bombay og Karla von Bengtsons 42 minutters tegnedims er kær, sprogligt kæk og lidt vovet, og det er sgu en ret så megagod kombi for de tre-seksårige og andre børnetyper.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her