Læsetid: 2 min.

Kirkestrid skabte kirkeministerium

Danmark fik i 1916 et kirkeministerium, fordi en biskop ikke ville føre tilsyn med en oprørsk præst. Det måtte de radikale udnævne en særlig minister til
27. oktober 2010

Når Danmark overhovedet har et selvstændigt kirkeministerium med sin egen minister, skyldes det en personstrid inden for folkekirken. Denne ejendommelige forhistorie løfter fhv. undervisningsdirektør og sognepræst Asger Baunsbak-Jensen sløret for i sin seneste bog, Kirke før politik, der udkommer i dag.

Her er, hvordan Kirkeministeriet blev født og døbt:

Sognepræsten Niels Peter Arboe Rasmussen i Viborg Stift udgav i 1902-03 en afhandling med titlen Bemærkninger til Problemet Guds Søn. Heri erklærede Arboe kirkens lære om Jesu fødsel for uhistorisk og uden mening. Det vakte vild opsigt, og konservative teologer krævede Arboe sat fra embedet.

Viborgs biskop Poulsen var imidlertid en tålsom teolog. Han mente, at folkekirken måtte være rummelig nok til at give husly til Arboes opfattelser, der gik under betegnelsen liberalteologi.

Denne rummelighed fastholdt biskop Poulsen, også efter Arboe havde foretaget nye udfald fra Studenterforeningens talerstol.

En uforsigtighed

Så begik Arboe Rasmussen den uforsigtighed, at han søgte og fik præsteembede i Vålse på Falster. Men biskoppen over Lolland-Falster, C.F. Wegner, nægtede at give Arboe ansættelsesbrev og sørgede for, at der i stedet blev rejst kætterisag mod Arboe. Han blev ganske vist dømt ved provsteretten, men i 1916 frifundet af Højesteret, da han »måtte antages at være i god tro«.

Men biskoppen ville stadig ikke vide af Arboe. Den daværende radikale mindretalsregering ledet af Carl Th. Zahle var nødt til at foretage sig noget. Den var belejret fra tre sider: Af folk, der sympatiserede med liberalteologien, fra doktrinære, der absolut ikke sympatiserede og fra regeringspartiets egne ateister, der syntes, at sagen var grinagtig.

Den radikale regering slog et columbus-æg. Fra det daværende kultusministerium, der omfattede undervisning, kultur og kirke, udskilte man kirkevæsnet og udnævnte til kirkeminister den tolerante radikale gruppeformand Thorvald Povlsen der tilmed var sognepræst.

Det lykkedes Zahle-regeringen at hive en særlov igennem, der gjorde det muligt for den nye kirkeminister at føre tilsyn med den rebelske Arboe, når nu hans biskop ikke ville.

Regeringen ville gerne have haft særloven indrettet således, at ministeren fremover kunne føre tilsyn med alle de præster, som biskopper ikke ville vide af. Men det forhindrede Venstres leder, degnen I.C. Christensen, der ikke ville have kirkeministeren som »ottende biskop«.

Kong Christian X skrev kun nølende under på loven, fordi han frygtede, at den skabte to folkekirker. Kongen forudsatte, at kirkeministeriet forsvandt igen, når sagen var overstået. Sådan gik det ikke.

Spejlvendt Grosbøll

Asger Baunsbak peger på den pudsige spejlvending, der mange år senere opstod, da sognepræsten i Taarbæk, Thorkild Grosbøl, i 2003 gav udtryk for synspunkter, der kunne minde om Arboes.

Her fik han ingen ministerstøtte, idet daværende kirkeminister Tove Fergo sluttede sig til dem, der ville have Grosbøll smidt ud af folkekirken. Biskoppen, Helsingørs Lise-Lotte Rebel var derimod indstillet på at holde Grosbøll inden for kirkens døre, omend i stramme tøjler. I behandlingen af en afskedigelsessag mod Grosbøll måtte Tove Fergo på grund af sine stærke udfald erklære sig inhabil. Først da Bertel Haarder blev kirkeminister i 2005 fandt sagen den løsning, at en afskedigelsesproces blev opgivet. Tilsynet med Grosbøll overgik til Roskildes snilde biskop, Jan Lindhardt.

Både Arboe Rasmussen og Grossbøll endte med at forlade deres embeder ganske stilfærdigt

.

Asger Baunsbak-Jensen: Kirke før politik Min kirkehistorie. 236 s. 279 kr. Forlaget ALFA. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu