Læsetid: 2 min.

Kisten er en krigszone

Styrken ved Rodrigo Cortés’ ’Buried’, i hvilken en mand begraves levende i den irakiske ørken, er dens både filmiske og tematisk eksistentielle knaphed
7. oktober 2010

Jeg har kun et par timer til anmeldelsen her, og jeg har kun 2.453 tegn at forklare mig på. Vejrtrækningen er halsende, men det skyldes mest det amerikanske krigsgidsel Paul Conroy (Ryan Reynolds), som jeg lige har tilbragt 94 minutter med i en kiste nedgravet i Iraks ørken. Alt vi havde var en lighter, en kuglepen og en mobiltelefon. Ilten var kvælende knap. Telefonbatteriet lavt. Sandet silede ind fra kistens sprækker.

1956 tegn tilbage.

Rodrigo Cortés' hypede fobi-thriller Burieder en effektiv udførelse af en solid dramatisk idé: Mand fanget i kiste. Det er ikke kun lastbilchaufføren, der er levende begravet filmen igennem. Det er kameraet også - og dermed publikum. Det er oplagt kræs for filmtekniske nørder og for fobifilm-fans.

Men filmen er også god som levende billede på den eksistentielle angst for at miste sin status som menneske. Pentagon holder Paul hen i telefonen. Kæresten tager ikke telefonen. Hans senildemente mor kan ikke huske ham. I kisten er Pauls eksistensberettigelse betinget af en skrøbelig mobilforbindelse og den værdi som borger, han tillægges af myndighederne.

Da også det begynder at smuldre, er kisten som en metafor for den krigszone, der er hans kidnapperes virkelighed. Mennesket bag den skurkagtige stemme, der kræver »five million money« i løsesum for amerikaneren, er ligesom Paul et værdiløst liv i krigens undtagelsestilstand.

Pinefuldt troværdigt

Filmens styrke er denne både filmiske og tematisk eksistentielle knaphed. Det ville være udtrykt endnu mere intenst, hvis Cortés havde ladet os gispe længere i bælgravende mørke, hvis han havde udeladt den spændingsstimulerende baggrundsmusik og de mest blærede kameratrillebører. Da en slange glider ind i kisten og ned langs Pauls bukseben, virker det som en pligtdramatisk, underholdningssyg vedhæftning.

I filmens begyndelse distraherer det, at manden i kisten er humorcharmør og actionhelt Ryan Reynolds. Ham så vi sidst i en mere romantisk-komisk knibe, da han skulle tvangsægte boss Bullocks i The Proposal(2009). Reynolds panik bliver til gengæld pinefuldt troværdig. Når ilten slipper op, og telefonsamtalerne føles nyttesløse, når mobilbatteriet løber tør, og åndedrættet skiftevis er desperat og håbløst, er vi med ham. Vi trækker vejret i takt med ham.

Og nu ... slipper ... tegnene. Op. Se. Filmen ... hvis du. tør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu