Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Et knaldsort romantisk sug

Efter syv års pladepause er Love Shop tilbage uden guitaristen og produceren Hilmer Hassig, der tragisk døde i en trafikulykke for to år siden, men med fornyet mod på livets gang her højt mod nord
Kultur
1. november 2010

Da guitaristen, produceren m.m. Hilmer Hassig tragisk dræbtes i en meningsløs trafikulykke i 2008, havde hans kendteste orkester, trioen Love Shop, ligget stille nogle år. Efter en række vellykkede album i 1990'erne, der gav bandet status som årtiets nok mest substantielle dansksyngende orkester, kneb det lidt med at føre visionen ind i det ny årtusind. Endvidere var samarbejdet mellem Hassig og forsanger/tekstforfatter Jens Unmack begyndt at knage, og en erklæret pause i 2004 udviklede sig til, at parterne gik hver til sit. Hvorefter Unmack som forventet udsendte et soloalbum det første af tre året efter. Den største overraskelse var dog at gruppens mundharpespiller Henrik Hall i 2006 leverede det blændende Solo, efterfulgt af endnu en fremragende skive to år senere, thi han havde aldrig gjort sig gældende som sangskriver i Love Shop.

Så langt så godt. Til de to stort anlagte mindekoncerter for Hassig i februar 2009 gendannedes Love Shop naturligt nok, og vi var mange i salen, der lige måtte synke en ekstra gang, da bandet, suppleret med guitaristerne Mika Vandborg og Jens Hellemann, gav mangen en nyklassisk Love Shop-komposition til bedste. Åbenbart havde Hall og Unmack det på samme måde, thi sammen med det faste hold dvs. Mikkel Damgaard på keyboards, Thomas Risell på bas og Thomas Duus på trommer har de nu kreeret albummet Frelsens Hær, det første fra den kant i syv år. Tretten sange, fortrinsvist skrevet af Unmack, med indspark fra Hall og Damgaard, er det lidt som at møde en gammel ven, der har undergået mindre, men markante forandringer.

Fyres af som rock n roll

Melankolien, længslen, det poetiske stræb, den fatalistiske protest mod tingenes tilstand, den nordeuropæiske grundtone og det knaldsorte romantiske sug er som altid i højsædet, men producer Damgaard forsøger ikke at gå Hassig i bedene med den for ham så karakteristisk himmelstræbende produktion, selvom en forkærlighed for visse klange giver mindelser om mesteren. Det virker også, som om Unmack har lagt alt han kan i teksterne i denne ombæring; mange af dem er både betydningsmættede, smukt afrundede og proppet til randen med mindeværdige verspar. Som f.eks.: »Frygter vores venskab løber tør for held / begraver dig på Amager i et thaibordel«. Eller: »Jeg ved ikke, om det hjælper, hvis vi slås / For de har fængsler på deres side og kamera på os«.

Hvad angår melodier tangerer gruppen som altid poppen med et let tilgængeligt udtryk, der så pakkes ind i intrikate arrangementer og fyres af som rock'n'roll.

Hvad der er forholdsvist nyt er, at pladen i grundtone- og stemning virker så afslappet og imødekommende som gruppen nok kun har gjort én gang tidligere i karrieren, nemlig på det noget oversete Det løse liv fra 1999. Hangen til overdreven perfektionisme er dysset ned, hvilket gør helheden varmere og mere nærværende end tilforn.

Det kan så også udarte sig som på instrumentalnummeret 'Mädchenclub', hvor synthbasgangen fra Donna Summers I Feel Love plankes og der så pjankes indover i bedste Kraftwerk-stil.

Nok mest en stiløvelse. På den anden side ved netop at give los for det legende, får alvoren måske mere pondus. Og som undertone pladen igennem løber et hvidglødende raseri over tingenes (s)tilstand, som i hvert fald finder klangbund hos denne lytter.

Hvorom alting er; det er i sidste ende fantastisk både at have bandet tilbage og at opleve det i så suveræn form som her på Frelsens Hær, årets julegave til klassens stille, farlige dreng.

 

Love Shop: Frelsens Hær (A: larm) Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her