Læsetid: 3 min.

Kvinder, der hader sig selv

Gretelise Holms krimi om Karin Sommer handler om kvinder, der hader mænd, kvinder der elsker mænd på tværs af enhver fornuft samt ikke mindst kvinder, der hader sig selv og dermed også andre kvinder
6. oktober 2010

Gretelise Holms femte historie om journalisten Karin Sommers bedrifter er to ting på en gang: kriminalroman og politisk-feministisk debatbog.

Lad os begynde med kriminalintrigen. Mere sofistikerede krimilæsere vil muligvis mene noget andet, men for mit vedkommende er det første og vigtigste krav til en krimi, at jeg ikke gætter intrigen på forhånd. Eftersom det hører til genren, at alle oplysninger undervejs skal have en eller anden betydning for opklaringen, er det slet ikke så let at sløre de spor, der fører frem til løsningen. Det lykkes for Gretelise Holm, jeg gættede den ikke, men vil dog anføre, at den ene af romanens to skyldige er så usandsynlig, og at motivet kommer så sent ind i handlingen, at man som læser ikke har en kinamands chance. Hvad angår den anden, burde man have anet uråd, men det er just kunsten: Man overser sporet.

Illusionsløs

Dernæst lykkes det Grete- lise Holm via sine intriger at komme vidt omkring i samfundet. Vi ser domstolene arbejde, vi kommer indenfor i fængslet, vi træffer en Af- ghanistan-soldat, som må give enhver krigstilhænger røde øren, vi får indblik i politiets arbejde, vi møder en siliconestruttende luder (lykkelig!) og fordrukne vaneforbrydere i samfundets lavere lag, en pornoafhængig politimand samt en stribe af møgkællinger: dominerende og fordømmende mødre, en hævntørstig fængselsbetjent, der udnytter sin magtposition, kvinder, der hader andre kvinder, kvinder, der absolut skal giftes med Peter Lundin-typen osv.

Gretelise Holm skildrer begge køn illusionsløst og på kornet, no nonsense her og stik venligst alle skåltaler skråt op!

Døden og Kattekvinden

Handlingen udfolder sig over to spor. Efter en Halloween-fest på en højskole findes den unge Rebekka Madsen kvalt med sin lærer og elsker, Jonas Kampers, grønne badekåbebælte om halsen. Han var klædt ud som Døden, hun som skelet! Så kan man selv gætte på, om han er skyldig. I fængsel ryger han under alle omstændigheder, men hans kone, der stoler på ham, opsøger Karin Sommer. Hun er blevet enke og pensioneret og trænger i den grad til noget at rive i.

Det får hun.

Sideløbende med højskolemordet er Kattekvinden løs. Hun overfalder mænd under mottoet: »For hver voldtaget kvinde kastrerer vi en mand.« Eftersom der årligt finder mellem 2.000 og 3.000 voldtægter sted i Danmark, ville det være forståeligt, hvis mænd begyndte at ryste i bukserne, men Gretelise Holms pointe er tværtimod, at voldtægt af en kvinde knap nok bliver bemærket og ofte heller ikke pådømt af retssystemet. Det er ikke antallet, der kyser mændene og får medierne til at gå amok. Det er kønnet. Når ofrene er mænd, skal der nemlig blot et par ridser i lysken til, før forfærdelsen ingen ende vil tage. Pludselig svirrer det med råd til mændene om ikke at gå alene ud om natten, ikke at færdes alene på øde steder, ikke lukke ukendte kvinder ind eller gå med dem hjem.

Lyder det bekendt?

Ingen bitterfisseklynk

Gretelise Holm skriver pointen hjem med tungen lige i munden. Homerisk latter i stedet for bitterfisseklynk. Hun forsvarer heller ikke sin rabiate Kattekvinde, men hun lader det fremgå, hvad hævnlyst er gjort af. Harmen overlader hun storsindet til læseren, der til gengæld skærer tænder af raseri.

Trods sine mange dramatiske indslag er Møgkællinger dog en stille og rolig krimi. Intrigerne udfoldes langsomt, men sikkert, man er ikke overvældende spændt undervejs, faktisk, men rimelig godt underholdt. Det skyldes dog snarere end plottet alt det, man får oven i købet. Møgkællinger er nemlig mere end en traditionel femikrimi. Vist har den en klar feministisk brod, men romanens vidsyn er bredere, det er hele det reaktionære, selvgode, fordomsfulde danske samfund, som stædigt lukker øjnene for ulighed og uretfærdighed, der står for skud samtidig med, at der opstilles etiske dilemmaer, som heller ikke læseren undslipper.

Møgkællinger er satirisk, uden at sætte realismen over styr. Den er indigneret uden at blive hellig. Og den er så slagfærdig og bidsk, at flove undskyldninger ikke får en fod til jorden.

Et par enkelte indvendinger: Romanen er ikke blottet for usandsynligheder, et enkelt men afgørende sted virker fortællersynsvinklen temmelig søgt, og sproget kunne have været mere inciterende. Men Gretelise Holm skriver effektivt og lige ud ad landevejen og ok, vi taler om en genre, der nødvendigvis har fokus rettet mod plottet og virkelighedsskildringen. Her mangler der ikke noget.

Gretelise Holm: Møgkællinger. 304 sider, kr. 300. Lindhardt & Ringhof. ISBN: 87-567-6563-0

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu