Læsetid: 3 min.

Magt og banaliteter

DR's serie 'Borgens' fundamentale problem er overtydelighed midt i uforståelig mumlen
1. november 2010

»Præsidenter truer ikke. Det behøver de ikke«. Sådan lader Oliver Stone i filmen om Richard Nixon præsidenten tolke magtens væsen.

I Borgens 6. afsnit truer en besøgende præsident, utroværdigt i en trussels direkte form, den danske statsminister: Udleverer hun ikke en flygtet systemkritiker, køber præsidenten ikke vindmøller for en milliard euro i Danmark. Problemet i dette afsnit er sådan set ikke substansen, historien er ikke urimelig, problemet er, at substansen hamres ud i jernbeton. Overtydeligheden næsten i hver eneste episode og til overmål i dette afsnit svækker det helhedsindtryk af autenticitet, som serien lever på at postulere. Langt det meste i konflikten mellem statsminister og præsident vil være usagt og dog forstået. Ironisk bemærket måske forstået bedre i stumspil, eftersom seriens dialog ofte er vanskelig at kapere. Dette kan tilskrives anmelderens eroderende hørelse, men bekræftes af ægte vårharer i anmelderens nærmiljø. Flere af spillernes artikulation er mudret eller snarere et forsøg på henkastet dansk hverdag, som ansigt til ansigt går an, men ikke i elektronisk skuespil.

Uartikulerede replikker

Som hos den kyniske og plagede Pilou Asbæk i hans fremstilling af den liderlige spindoktor Juul. Ubegribeligt forekommer det, at instruktørerne af serien (og af andre tv-spil) ikke gør noget ved dansk dramatisk sprogtydelighed. Andre landes produktioner er ikke behæftet med denne graverende fejl. De er sig retorikken bevidst.

Hvad angår historien er ingredienserne lige dele bøvl i det politiske apparat og i den nu frustrerede kernefamilie. Seriens afsnit er så at sige delt op i akter, der med forudsigelighed skifter mellem lokaliteterne. En indsigelse, der trænger sig på, er: Det kan da ikke i virkeligheden foregå så dilettantisk inde på den borg! Men den indvending er jo mindre vægtig for tiden.

Det værste er forudsigeligheden. Overraskende er det jo ikke, at en kvindelig statsminister i sin bedste alder med børn, der i savn og forsømmelse stadig tisser i bukserne, og en mand, der er sur over rollefordelingen, men gør sig umage, indbyder til scener, man ikke skal være Nostradamus for at forudsige. Parentetisk kan man ikke lade være med at tænke på, hvor interessant det havde været, om tingene drejede sig om de indre konflikter i Sidse Babett Knudsens førstedame. Konflikterne er der, men skildres ved periodisk fortvivlelse i ansigtet, opfarende beslutsomhed eller en natlige samtale med 68-faderen, der jo forstår trods rødvin, og naiv besserwissen.

Det hele ligger til højre støvle. Seeren oplever sjældent - og aldrig i 6. afsnit - den rystelse eller dybe overraskelse lige med undtagelse af det finale spørgsmåls formulering ved pressekonferencen - der kunne løfte spillet op fra det mådelige til dramatisk kunst og større underholdning.

Nu tager han da ikke hen til hende, det er lige lidt for banalt, tænker den forudanende om Asbæks anløbne spindoktor, der efter kynismens sejr, blamerer sig i mobilen over for tv-journalist-eks'en. Sandelig, spindoktoren drukket halvt i hegnet drager i kjole og hvidt til eks'en og får én på tuden af hendes fitnessfyr. Jamen, så krydser vi dén af. Videre til næste akt. Problemer i statsministerhjemmet og den kronisk ubarberede mand på kollisionskurs med aktieinteresser. Tør man tage et væddemål, at de aktier, statsministermanden bliver tvunget til at afhænde, skaber kursplejeproblemer, hvis vindmølleordren alligevel går i vasken? Og så igen svigerfar. Det gamle naturbarn, der til gengæld midt i sin nuttede utålelige bravhed er lutter hjertevarm mavefornemmelse i Peter Schrøder. Borgens fundamentale problem dramatisk betragtet set er og bliver forudsigelighedens kedsommelighed i en alt for fastlagt fortællestruktur. Af den årsag levnes spillerne få muligheder for at spænde sig op i nuancer og skævheder, der skaber lyslevende mennesker. Måske deres undselighed over for stoffets rene banaliteter gør dem til periodiske mumlere.

 

DR1, kl. 20-21: 'Borgen'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu