Læsetid: 3 min.

Mega maxi multi melankoli

Trentemøllers første af fire koncerter i træk i Store Vega i København viste manden som en strålende orkesterleder. Men også som en lovlig forsigtig elegantier
Trentemøller har følelser og sanseapparat investeret i sin musik. Den kommer bare ikke rigtig til orde.

Trentemøller har følelser og sanseapparat investeret i sin musik. Den kommer bare ikke rigtig til orde.

Martin Rosenauer

2. oktober 2010

Det er først, da jeg står nede på toilettet to sale længere nede, at Trentemøllers musik begynder at antage den dæmoni, som jeg har savnet oppe i salen. Mens porcelænskummerne summer dunker det gennem Vilhelm Lauritzens arkitektur. Et truende lokomotiv, en skumringshær af teknokratiske slagtøjsfetichister. Det er ikke en tryghedsskabende lyd.

Oppe i salen har jeg brugt tid på at finde på filmkomponister, som danske Anders Trentemøller trækker på i sine stemningsbetonede elektroniske kompositioner. John Barry, Angelo Badalamenti, Lalo Schifrin, Danny Elfman, Ennio Morricone, står der på min blok.

Og især mindelserne om Badalamenti der har skrevet musik til så uhyggelige David Lynch-værker som Twin Peaks, Blue Velvet og Mulholland Drive giver først rigtig mening ved pissoiret. Sørgmodigheden fra Lynchs film er der da også oppe i den udsolgte sal, men de underbevidste strømninger, modsætninger, uvejret under den bristefærdige hud, er ikke rigtig til at mærke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu