Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Den nænsomme poesis enemærker

Kvartetten The Rumour Said Fire vækker stille begejstring med sin dybfølte, smukke og forbilledligt enkle folkemusikinspirerede rock
Kvartetten The Rumour Said Fire vækker stille begejstring med sin dybfølte, smukke og forbilledligt enkle folkemusikinspirerede rock
Kultur
20. oktober 2010

Ind i mellem kommer et hit sejlende ud af det blå og tager såvel unge som gamle med storm. Hittet vi her taler om hedder »The Balcony«, et nummer, som radioen råspillede til tops sidste år. Gruppen bag den overraskende succes var kvartetten The Rumour Said Fire, der kvitterede samme år for succesen med epen/ mini-albummet (vælg selv), der bar den noget pompøse titel The Life and Death of a Male Body. Det var så også noget af det eneste prangende ved skivens seks afdæmpede, melodiske og overvejende akustiske sange, der alle som én lød som var de implicit skrevet ud fra devisen om at quiet is the new loud. Som denne approach ganske vittigt er blevet formuleret indenfor den neofolk-bølge, Rumour Said Fire helt naturligt fremstår som en del af.

Lyder antikt og moderne

Dog ikke mere folket end at en vis rocksensibilitet også glimrer ved sit nærvær, hvad der bliver om muligt endnu mere tydeligt, når gruppens excellente debutalbum, The Arrogant, nu endelig får lov til at folde sig ud. Evnen til at lyde topmoderne og så alligevel lige så gammel som i hvert fald Simon & Garfunkels lp Bookends (dvs. 1968) er noget af et mirakel, som fortsat helt sikkert vil skaffe gruppen fans i alle aldre. For de yngre vil det lyde nyt og frisk og for dem med gebis vil have en bekendt klang og dog alligevel fremstå som noget nyt. Noget af et kunstgreb. Men trods det blide anslag og de udsøgte harmonier ligger der et rocket punch nedenunder, som hæver gruppen over det alt for demonstrativt skønhedssøgende. Det får heldigvis aldrig lov til at blive hverken for kønt eller for klistret, heldigvis.

Forbilledligt tilrettelagt >

Hvad der adskiller The Rumour Said Fire fra dusinvaren er først og fremmest sangskrivningens høje niveau. Åbenbart så højt efter gruppens egen mening at den ikke har fundet det formålstjenstligt at inkludere hittet »The Balcony« udover den klædelige selvfølelse, dette demonstrerer, savner man det i sandhedens navn faktisk heller ikke, så højt er niveauet af det forefindende. Gruppens sanger og guitarist Jesper Lidang er sangsnedker af Guds nåde, og så er han medlem af et band, som ikke blot kan spille, men også i høj grad er opmærksomme på arrangementets gyldne kunst. Vi er på den nænsomme poesis enemærker, med en diskret detaljerigdom og et eget diskret swing.

Det hele er således både forbilledligt tilrettelagt og spillet med den lille side- gevinst, at producer Aske Zidore (Oh No Ono) lige har formået at få det hele til at skinne som en nyslået mønt. Både de store linjer og de små sprællevende detaljer er der total tjek på og det er virkelig en nydelse at lytte til. Og efterhånden som pladens 12 sange sætter sig i bevidstheden bliver det lige så svært at vælge en favorit (for dem er der godt nok mange af) som det altså er at finde noget, der bare minder om en kikser. Om der så er en ny »The Balcony« tilstede på sættet her får stå åbent, men den endog overmåde indbydende åbningssang »Sentimentally Falling« har i hvert fald potentiale. Jo, det er både sikkert og vist, at The Rumour Said Fire ikke kun har formået at leve op til såvel hype som forventninger, de har med The Arrogant faktisk skabt et lille mesterværk, som nok skal vise sig som en god kammerat, når nu kulden sætter ind og dagene bliver så korte, så korte.

The Rumour Said Fire: The Arrogant (A: larm) Er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her