Læsetid: 5 min.

Nørdens hævn

David Finchers 'The Social Network' fortæller ikke kun historien om Mark Zuckerberg og Facebook. Filmen handler også om den generation af unge, innovative computerfreaks, som i løbet af de seneste 10 år har forandret verden
Enspænder. Jesse Eisenberg 
 er fantastisk i rollen som den intelligente og foretagsomme Mark Zuckerberg, der ser sig selv som en slags revolutionær 
 i et elitært samfund.

Enspænder. Jesse Eisenberg
er fantastisk i rollen som den intelligente og foretagsomme Mark Zuckerberg, der ser sig selv som en slags revolutionær
i et elitært samfund.

Disney Bio

14. oktober 2010

»Du kommer til at bevæge dig gennem livet og tro, at folk ikke kan lide dig, fordi du er en nørd,« siger Erica Albright til sin (snart forhenværende) kæreste, Mark Zuckerberg.

»Jeg vil af hele mit hjerte have, at du forstår, at det ikke er sandt. Det er, fordi du er et røvhul.«

Sådan begynder David Finchers umådeligt underholdende, fascinerende og komplekse The Social Network, og scenen sættes for den dramatiske og underholdende historie om, hvordan en blot 19-årig computertroldmand, Zuckerberg (spillet af Jesse Eisenberg), fandt på det, der skulle blive verdens mest populære, sociale netværk, Facebook.

Og filmen handler ikke kun om Zuckerberg, men også om en generation af unge technørder, der nærmest har forårsaget et paradigmeskift, hvad angår magtstrukturer og menneskelig interaktion, og om en verden og en tid, den såkaldte informationsalder, hvor det handler om at eksponere og iscenesætte sig selv; hvor privatliv næsten er en saga blot, og personlig kontakt i nogen udstrækning er reduceret til informationer, man deler med hinanden online.

Social accept

Da The Social Network begynder - i 2003 med scenen på en bar, hvor Mark og Erica diskuterer deres forhold - er han en brillant 19-årig computerstuderende på det prestigefyldte, socialt hierarkiske universitet Harvard. Han er bedrevidende, arrogant og skarpt skåret for tungebåndet. Og så er han en usikker, socialt handicappet stakkel, der drømmer om at blive medlem af en af de traditionsrige og betydningsfulde studenterforeninger, Harvard har nogle stykker af.

Social accept betyder alt for den unge og på mange områder umodne outsider - og er hans egentlige drivkraft, ikke de penge, han siden får så mange af. Mark vil så gerne imponere Erica (Rooney Mara), men ender med noget så eftertrykkeligt at skubbe hende fra sig, og da hun fyrer ham med beskeden om, at han er et røvhul, drøner han såret og vred hjem til sit kollegieværelse.

På ingen tid konstruerer han her hjemmesiden Facemash, der giver studerende mulighed for at sammenligne og bedømme andre studerende. Og i løbet af blot to timer får siden 22.000 besøgende, og universitetets netværk bryder sammen, og således bliver tre ældre studerende på Harvard - og medlemmer af det amerikanske aristokrati - opmærksomme på Mark Zuckerbergs evner, og de hyrer ham til at hjælpe med at lave en eksklusiv datingside, Harvard Connection, til universitetet.

En godhjertet monark

Mark får i stedet ideen til hjemmesiden The Facebook, som bliver til det Facebook, vi alle kender i dag. Til at begynde med er det et online-mødested for universitetsstuderende på Harvard, men efterhånden spreder det sig til resten af den amerikanske universitetsverden og så ud i verden. Siden bliver netværket på opfordring af kollegaen Sean Parker (Justin Timberlake) - ham med Napster, som var med til at forandre musikindustrien - også åbnet for alle andre, og succesen er øjeblikkelig.

I dag har Facebook 500 mio. medlemmer og er adskillige mia. dollar værd.

Med succesen kommer også anklagerne om plagiat fra de tre bag Harvard Connection og et sagsanlæg fra Marks nærmeste ven, Eduardo Saverin (Andrew Garfield), der finansierede etableringen af The Facebook, og som er blevet kørt ud på et sidespor af Mark og den paranoide, upålidelige, men fremsynede Sean Parker. Jesse Eisenberg er fantastisk i rollen som den intelligente og foretagsomme Mark Zuckerberg, der ser sig selv som en slags revolutionær i et elitært samfund.

Mark lukker fuldstændig af for omverdenen, når han programmerer og bygger på Facebook, som bliver hans grænseløse kongedømme, hvor alle kan være med - ikke kun Harvards rige og privilegerede, som han er så misundelig på - og Mark selv er den enevældige, men godhjertede monark.

Tragisk helt

Facebook er ikke en måde at blive rig på for Mark. Det er hans livsværk, og der er en logik i, at han brænder broer undervejs. Facebook betyder så meget for ham og hans behov for social accept, at han ikke er villig til at dele æren med andre.

Det er verdens mest antisociale menneske, der skaber verdens mest sociale online-tjeneste, hvor det geniale også består i, at man ikke behøver at møde folk irl - in real life - og i øvrigt selv kan vælge, hvilke dele af sig selv og sin personlighed, man vil præsentere dem for.

Ja, Mark Zuckerberg lod sig kraftigt inspirere af Harvard Connection, da han fandt på Facebook, og ja, han snød sin ven og investor. Men ingen af dem evnede at tænke lige så stort og visionært som han og skabe dette grænseløse univers, som udnytter internettets potentiale optimalt, og som bare vokser og vokser, og hvor alle fysiske begrænsninger og geografiske afstande er ophævet.

Mark Zuckerberg er ikke et røvhul, men han arbejder hårdt for at fremstå som ét, som en anden ung kvinde siger til ham senere i filmen. Når han har rettet et skarpt verbalt angreb mod et andet menneske, fornemmer man da også, at han måske ikke mener det så alvorligt. Og som Aaron Sorkin har formuleret det, så er Mark Zuckerberg »en antihelt i den første time og 55 minutter og en tragisk helt i de sidste fem minutter«.

Til sidst i filmen sidder Mark alene tilbage på toppen af verden - uden nogen at dele sin triumf med og med mørket lurende bag sig.

Revet med

Det kan synes mærkeligt, at man sætter Hollywoods vel nok ordrigeste manuskriptforfatter - Aaron Sorkin, manden bag den begavede politiske tv-serie West Wing - sammen med en af amerikansk films mest visuelle instruktører - David Fincher, som blandt andet har lavet Seven og Zodiac. Men kombinationen virker, for selv om det er de mange velformede ordvekslinger, man umiddelbart lægger mærke til, bidrager Finchers kamera og eminente sans for miljøskildringer - hvad enten det er Harvard eller it-instedet Palo Alto i Californien - konstant til dramaet.

Især en sekvens midt i filmen, hvor Fincher til tonerne af et stykke moderniseret musik fra Edvard Griegs Peer Gynt-suite tager os med til et regatta, er blændende. Og den bliver samtidig en tiltrængt hvilepause fra den hektiske, skarpe dialog, væg-til-væg musik af blandt andre Trent Reznor og en handling, der hopper frem og tilbage i tiden og mellem de to sagsanlæg, Zuckerberg har mod sig.

Men det høje tempo og de mange tidsspring giver filmen energi og dynamik, og på intet tidspunkt føler man sig mindre end revet med af det, der foregår oppe på lærredet.

For tiden bliver det diskuteret, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion i The Social Network. Egentlig betyder det ikke så meget, fordi filmen fungerer så godt, men Aaron Sorkins ærinde har tilsyneladende været at præsentere de forskellige sider af den komplicerede sag - Marks, Eduardos etc. - lade være med at dømme i stedet for at give publikum mulighed for at danne sig en mening.

Deri ligger endnu en af The Social Networks mange attraktioner - at den og dens personer slet ikke er så let gennemskuelige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer