Læsetid: 3 min.

Olsen-Banden-halløj på Nilen

Bjarne Reuter har skrevet en slags Olsen-Banden på bog. Kriminalkommissæren kan ikke sove uden sit tøjdyr, og assistenten torterer de mistænkte ved at afspille lydbånd med Lotte Heise
19. oktober 2010

Bjarne Reuter har for længst indskrevet sit navn i børne- og ungdomsbøgernes Hall of Fame, men har også lejlighedsvis gjort sig i andre genrer. Lige nu prøver han kræfter med den satiriske kriminalroman. Sådan præsenteres den. For to år siden udkom Den iranske gartner i 36.000 eksemplarer, og nu foreligger Den egyptiske tenor.

Forud for en international konference i København om verdensfreden forsvinder en syrisk statsborger, som er udset til at lede den, under et besøg på Nationalmuseet i Stormgade.

To danske kriminalbetjente, kommissær Stelman og hans assistent Rasmus Larsen, er udset til at opklare mysteriet, mens Barack Obama, Angela Merkel og hele det politiske jetset spændt venter på nyt - herunder også den danske udenrigsminister Lene Espersen (K), som er midt i at være overdommer i en sildemarineringskonkurrence i Nordjylland.

Larsen håber at komme i tv, da det giver point hos børnene. Han er i øvrigt ekspert i at få mistænkte til at 'synge' ved som effektiv torturmetode at afspille lydbånd med Lotte Heise eller Morten Messerschmidt og hans bakkesangerinde-kone.

Politifolkene, der skal skaffe syreren for en dag inden 24 timer, skal blandt andet arbejde for en mand fra Justitsministeriet, som ikke hedder Philip Marlowe, men Philip Marslev, mens PET og Secret Service spøger i kulissen. Justitsministeren kaldes den lille Bonaparte, fordi der er et strejf af Waterloo over hans beslutninger.

Syreren bliver fundet med afhugget hoved i en kirke i Sønderjylland.

Dobbeltgængere

Derved umuliggøres det at fremskaffe syreren, hvorfor Stelman og Larsen får til opgave at rejse til Egypten og i stedet fremskaffe en dobbeltgænger, som er tenor i et lille band på en flodbåd. Det er nemlig blevet ret almindeligt, at politikere har dobbeltgængere, som kan aflaste dem i deres stressede og udsatte tilværelse.

Lars Løkkes er chauffør i Melby Fiskekonserves, mens Villy Søvndals er en forhenværende økonoma fra Vestjylland ved navn Valborg Jessen.

Hele baduljen slutter i kaos, dobbeltspil og maskebal på flodbåden i Nilen med venlig hilsen til Agatha Christie og David Niven.

Som altid har Stelman et tøjdyr med, uden hvilket han ikke kan falde i søvn. En femme fatale spiller også en rolle.

Undervejs satiriseres der over den tidligere jægersoldat B.S., som her hedder P.C. Christiansen, og som har coachet den forhenværende fodboldboss Henning Østergaard så grundigt, at dennes mindreværdskomplekser er afløst af storhedsvanvid.

Der satiriseres over fodboldtossen, som her er blevet til håndboldtossen Ole, som afbrød en landskamp, hvorfor de danske spillere missede OL. Han bliver senere mediehelt.

Om Naser Khader, der omtales under eget navn, får vi at vide, at han har skiftet parti ikke to, men seks-syv gange.

Overlæsset i den grad

Der satiriseres også over Indiana Jones og Sam Brown. Et hollandsk forskerhold har knækket koden på en oldgammel dansk dåbssten, hvor otte mystiske tegn viste sig at være Bilkas telefonnummer.

Der satiriseres over de illegale flygtninge i Brorson-kirken, »hvoraf flere var fra Irak«, som det hedder med et karakteristisk Bjarne Reuter-twist.

Lyder det sjovt? Det er det også. De satiriske passager har vid og bid. Men sådan rigtig sjovt er det alligevel ikke, for som helhed letter krimien ikke. Dertil er den for overlæsset med gags og indfald, som stjæler opmærksomhed fra hinanden og især fra hovedhistorien, der bliver én stor og forvirret satire, men over hvad?

Over genren vel sagtens - og over, at hele verden er fra forstanden. Finn Søeborg, som var en forgænger og mester udi det komiske, var mere klar og målrettet i sin satire og med tydeligt aftegnede personer.

Mere korrekt vil det være at kalde romanen en komisk krimi med korte, indlagte satiriske indfald. En slags Olsen-Banden eller Marx Brothers på bog, hvor det gør sig bedre i levende billeder.

Men ingen tvivl om, at Bjarne Reuter, der i foråret fyldte 60 år, har moret sig på sit 'bureau', mens han skrev den. Med det forfatterskab, han har leveret, skal det være ham vel undt.

 

Bjarne Reuter: Den egyptiske tenor. 280 s. 299 kr. Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu