Ulidelig, opblæst, enerverende ... Skuespilleren Rolf Hansen er så allergifremkaldende som flabet bilsælger i første scene af Rainman, at man simpelthen ikke kan tro på, at man et par timer senere sidder med blanke øjne og stor respekt over for selv samme drengerøv.
Men det gør man altså. For Rolf Hansen løfter Rainman på Team Teatret, så den ikke bare bliver en teaterversion af filmen, men til forvandlingskunst i sin helt egen liga.
Der mangler ellers ikke benspænd. Michael Moritzen har iscenesat den naive dramatisering, som var forestillingen som en billig farce. Og den ellers så stilsikre Jesper Corneliussen har skabt en skrabescenografi, der er pinlig. Desuden er kostumerne direkte kvindefjendske; sjældent har barmudskæringer været så nedrigt nedringede som her og højhælede sko så kiksede. Gå dog i Føtex og køb noget bedre.
Blondinetække
I rollen som regnmanden ryster Henrik Birch med sine autistiske bevægelser, der hele tiden nuanceres så autentisk, at man bliver bange for, om han overhovedet kan komme ud af rollen igen. Birchs kompromisløshed var også hans kendingsmærke i Klumpfisken. Men som regnmanden er hans styrke det underspillede. Netop fordi han trykker sig ind mod sin reol, bliver han endnu mere tragisk i sin usynlighed. Det er meget bevægende. Og som bilsælgerbroderens blondine har den intuitive Julie Agnete Vang Christensen en skøn måde at tackle regnmanden på; som et barn, der hjælper et vildt dyr, der er kommet i klemme.
Rainman. Teatermanus: Dan Gordon. Overs. og instr. Michael Moritzen. Scen. Jesper Corneliussen. Team Teatret i Herning. Co-prod. med Folketeatret. Turné. www.teamteatret.dk
