Læsetid: 4 min.

Barnemordere får da ikke asyl

'Medealand' på Betty Nansen Teatret er en rystende brutaloplevelse med Mille Dinesen som en kvinde, der elsker alt for meget - og som bliver smidt ud af landet lige om lidt
Mille Dinesens Medea bider i lagnerne og brækker sig under bruseren. Men lige lidt hjælper det. Hun må gå linen ud i den blodigste hævn over sin ex-mand - og sig selv.

Mille Dinesens Medea bider i lagnerne og brækker sig under bruseren. Men lige lidt hjælper det. Hun må gå linen ud i den blodigste hævn over sin ex-mand - og sig selv.

Peter Sørensen

22. november 2010

Mille Dinesen ryster. Hendes slanke, vilde krop dirrer vildt, mens hendes hænder slår ind på hendes nøgne lår, som om hun vil være sikker på, at benene ikke er forsvundet under hende. På Betty Nansen Teatret er hendes Medea nemlig ikke en mor, der med overlagt strategi dræber sine børn for at hævne sig på sin mand. Nej, hendes Medea er en kvinde, der dræber sine børn i affekt - og som bagefter er ved at dø af sorg over sin egen handling.

'Medea-status: Spiser ikke. Sover ikke. Er holdt op med at bløde.' Sådan beskriver Medea sine egne sorgsymptomer. For den 38-årige, svenske dramatiker Sara Stridsberg har her fortolket Medea-myten, så den både har beholdt Euripides' patos, men også så vor tids børnemordere får plads i skæbnegalleriet. Medealand havde urpremiere sidste år på Dramaten, så det er vakst af Betty Nansen Teatret allerede at give det danske publikum mulighed for at opleve stykket nu.

Egentlig virker stykket mere dansk end svensk. Den afgørende fortolkning af Medea-myten ligger nemlig i, at kvinden har forladt sit hjemland for at følge sin mand. For da manden dumper hende til fordel for en yngre model, bliver hun nægtet fortsat asyl og udvist af landet. Sammen med børnene. Når manden altså lige har kysset dem farvel ...

Knus fra Strindberg

Stridsberg skriver i en kærlighedskynisk tone, der ikke ligger langt fra Strindbergs. Men samtidig skriver hun helt almengyldigt; udover navnene kunne hendes kvindeskæbner udspille sig hvor som helst. Det er det, der er styrken i denne klassikernytolkning, som Peter Dupont Weiss har oversat så klart. Og det er dette abstrakte, som instruktøren Alexa Ther har så forfærdeligt godt greb om. Giv den instruktør to replikker og et nøgent rum; så går hun i gang med at fremtrylle smerte i flere blodfarver, end du har lyst til at se. Og lad hende lege med en scenograf som Camilla Bjørnvad, der her klarer sig med to senge og et brusebad - i et lavloftet rum, der eksploderer, så låget ryger af, og tilskuerne får brandsår.

Alexa Ther har igen fat i de dybeste mavemuskler på den toptrimmede Mille Dinesen. Lige som i Uterus på Husets Teater sidste år får Alexa Ther alt det mest autentiske frem hos Dinesen sitrende skikkelse. Og samtidig styrer hun Dinesens Medea-sammenbrud, så de forskellige faser af panik og anger veksler med uforudsete skift og silkekjoler. Pludselig griner hun gennem en hel scene. Pludselig manipulerer hun gennem en hel scene. Pludselig bliver hun voldtaget gennem en hel scene ...

Janus Nabil Bakrawi spiller hendes svigtende elsker - den Jason, som hun forlod alt for. Bakrawi har en skånselsløs nutidstilgang til det med at skifte kæreste. Han er overbærende over for eks-kæresten som »du siger til, hvis du mangler penge, ik'?« - og han er samtidig uhæmmet liderlig over for den nye. Og børnene? Dem skal han bare lige blære sig med, at han har. Men direkte at have dem boende er selvfølgelig for meget ... Jo tak, Bakrawis satire får blodpletterne til at størkne.

Asyl for sex

Søren Spanning har rollen som den egentlige magthaver - konge og far til Jasons nye brud. Spanning rammer ondt den kvalmende blanding magtdyr og liderbuk - den noble politiker, der gerne vil gøre en handel, så længe han selv kan få lidt lækkert sex ud af det. Overgreb? Nej vel. Hun tilbød det jo selv.

Alligevel er Spannings bange blik det bedste: Hans indrømmelse af, at han ved, at hun er stærkere end ham, uanset hvor meget han voldtager hende.

Det er her, at Medeas heksekræfter kommer så belejligt ind i billedet; grækerne kunne jo noget med gift. Og det er her, at Solbjørg Højfeldts drevne stemme rammer så magisk. For Højfeldt kan både spille køligt distanceret mor og bekymret mormor, mens hun selv vipper sexet rundt på høje hæle. Men hun kan også ramme kujonstemmen hos en læge - og dommerstemmen, der ubønhørligt konstaterer asylreglerne. »De skal ikke prøve på at brænde Deres pas,« som hun hvisler det.

I dette skuespillerselskab har den kønne, teaterdebuterende Caroline Dahl noget af en styrkeprøve i rollen som både au pair-pige og prinsesse. Men hendes underdrevne nutidsdiktion redder hende - og hendes naive selvsikkerhed. Jo, hun kunne da godt tænke sig børn ...

Snit med fåresaks

Hen mod slutningen løber teksten næsten løbsk i opremsningen af uhyrlige barnemord. Her kunne Jasons fåresaks have gjort godt. Men effekten er rystende: Chokbeskrivelsen af kvinder, som bliver ofre, fordi deres ekstreme følelser ikke kan rummes af andre.

Når man elsker for meget, skubber man vennerne fra sig. Når man er syg af kærlighed, får man ikke lov til at blive indlagt på den lukkede. Og når man søger asyl, er barnemord ikke ligefrem et hjælpende fortidsfaktum. I dette Medealand er der kun selvmordet tilbage - et selvmord, der tilsyneladende bifaldes af alle dem, der ellers siger, at de gerne vil hjælpe.

'Snitter sine håndled op og skriver sine børns navne med blod over sit bryst,' lyder det nærmest blidt, mens Medeas gyldne hår flagrer desperat om hendes forvredne ansigt. Men sådan er hendes skæbne altså.

»Nogen skal jo være Medea,« som hun siger.

'Medealand'. Tekst: Sara Stridsberg. Oversættelse: Peter Dupont Weiss. Iscenesættelse: Alexa Ther. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Lys: Christian Alkjær. 90 minutter. Edison til den 18. december. www.bettynansen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu