Læsetid: 3 min.

Til byen med firetoget

Særudstilling på Københavns Museum om indvandringen i hovedstaden fortæller historien om den københavnske mangfoldighed på trods. Men udstillingen gør ikke meget ud af den nutidige indvandrerpolitik
Romaer bosat på Amager Fælled i 1970'erne.

Romaer bosat på Amager Fælled i 1970'erne.

Julie Rønnow

27. november 2010

Uden indvandring var København ikke København. Så meget kan slås fast. Fra år 5000 før år 0 slog de første samlere og jægere sig ned på den beskyttede kyst ved de lave holme ud mod fladlandet Amager.

Siden har stedet været en magnet for virksomme folk af alle afstamninger. Københavnske taxier betjenes i vore dage af chauffører fra 32 lande. Som regel trods lejlighedsvist sprogbesvær kommer man frem, om det så er noget så svært at sige som til Store Magleby. Den er for resten bygget af hollændere, som også lagde grundsten til Frederiksberg. Siden Christian 2. oparbejdede disse en kvalitativ grønsagsforsyning til københavnerne; Dyveke iblandt dem lagde krop til de kongelige drifter, og Dyvekes mor gav majestæten gode råd.

Den ene indvandrerdønning efter den anden er skvulpet ind over den danske residensstad, om end indvandringen sammenlignet med mange andre storbyer altid var overskuelig. Danskerne er ikke sådan at komme i lag med; især har det bestandigt knebet med det mere fremmedartede. Romaer, hadeobjekt for discountpolitikere, var alle tider uønskede. Jøderne havde ellers længe efter 1670erne næsten monopol på foragt og forfølgelse. Nu er foruden de få sigøjnere muslimer de udsatte.

Point nok

Københavns Museum (Bymuseet) har produceret en særudstilling om indvandreremnet. Den seneste tids debat om pointsystemer som parameter for kærlighed mellem mennesker sætter tidligere tiders hykleri i perspektiv. Da angsten for fortyskning og internationalisering tog over efter Struensee, og Indfødsretten indførtes i 1776, hvorefter ingen ikke-dansker mere kunne få embede, undtog man bekvemmeligvis hvervede soldater, rige folk og fabrikanter. De havde point nok. I kongefamiliens behov for import af nye gener gælder familiesammenførings- restriktionerne heller ikke.

Det er godt at få repeteret historien om den københavnske mangfoldighed på trods. Eftersom byen er så stor i forhold til landet, er dette jo også historien om Danmarks flertydighed takket være tilvandrede.

Jyske indvandrere

Men København er selvfølgelig særlig interessant, fordi hovedstaden dog er centrum, og byen også tiltrak danskerne selv og dermed langt den største gruppe af indvandrere. I en sløjfe kører Bodil Kjer i filmen om Elly Petersen, der kommer ind ikke med firetoget, men med Aalborgbåden. Klitgaards roman og filmen handler om storbyens fristelser om de unge piger fra provinsen alene på Kvæsthusbroen med en kuffert, en pæn lille hat, fornuftige sko og åben mund. Det førte både til dette og hint.

Spørgsmålet stilles: Hvor længe man skal bo i København uden at blive indfødt? Et godt spørgsmål for en københavner, der selv kommer fra Frederiksberg, men dybest set føler sig i eksil. Så tror da fanden, at det ikke er så ligetil for Ahmet fra Anatolien og Fahad fra Rawalpindi.

Når det er sagt, understreger Københavns Museums fremstilling af byens indvandrerhistorie de uvurderlige kulturelle og andre tilskud, indvandringen har betydet af værdifuldt godt alene maden og Københavns evne til at tage imod.

Hvad udstillingen ikke gør ret meget ud af, er den nutidige indvandrerpolitik, hvortil der kan trækkes paralleller til tidligere tiders drakoniske regler, uden at man skal begynde at hævde en historisk repetition. Men det er en mangel, at de seneste år ikke er med. Vi er som bekendt selv historie.

Udstillingsarkitekt Joel Diamant har på sin begrænsede plads forstået at udnytte hver kvadratcentimeter. Det behøver jo ikke betyde, at man går så langt ned i museumsteksternes punkt, så de nogle steder kræver stige eller kikkert. Nogle skærme med løbende fortællinger er anbragt på hovedet, for at folk skal sætte sig ned ved siden af dem og se med. Mere akavet end originalt.

Men alt i alt en fin påmindelse om, hvor vi også kommer fra, vi frederiksbergere af i øvrigt vidtløftig herkomst i København.

At blive københavner. Københavns Museum. www.copenhagen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Starten på anmeldelsen her leder tankerne hen på Benny Andersens vidunderlige digt, "I Begyndelsen".

Den udstilling må jeg da hen og se, - måske dukker der et par forfædre op på billederne, også uden at jeg aner det.
Det kan jeg jo ikke vide med sikkerhed før end jeg har fået lavet min DNA-test ;)