Læsetid: 3 min.

Franske forbrydelser

Noir. Fortiden spøger også i andet bind af Jean-Claude Izzos blændende noir-trilogi om Marseilles
Uro. Indholdsmæssigt er trilogien stærkt forankret i de politiske spændinger og raceuroligheder, der prægede Frankrig i 1990'erne.

Uro. Indholdsmæssigt er trilogien stærkt forankret i de politiske spændinger og raceuroligheder, der prægede Frankrig i 1990'erne.

Pascal Rossignol

19. november 2010

Selv om du måske ikke har hørt eller set så forfærdelig meget til Fabio Montale, kender du ham sikkert godt: En udkørt, hårdtslående og melankolsk anlagt mand, der lader sig friste af farlige kvinder og altid ender med at engagere sig i opklaringen af forbrydelser med forbindelser til både samfundets top og bund.

Engang var Montale strømer, men det job kvittede han i romanen Total Kheops, som vi fik på dansk sidste år. Heri efterforskede han mordene på sine barndomsvenner. I Chourmo, der netop er kommet på dansk, spøger fortiden atter, da hans smukke kusine dukker op og beder ham finde hendes forsvundne søn, som læserne allerede ved er blevet myrdet.

Modvilligt forlader Montale sin isolerede hytte ved Middelhavet kyst, hvor han har fordrevet dagene med at fiske, drikke whisky, lytte til jazzmusik og spise god mad. Jagten går nu i Marseilles og omegn efter sandheden om, hvad der ligger bag mordet på ikke blot nevøen, men også en tidligere kollega ved politiet.

Meget mere er der egentlig ikke grund til at nævne om krimiintrigen, der trods sine veloplagte spidsfindigheder, slet ikke er pointen hos Jean-Claude Izzo, forfatteren bag de to titler og såmænd også den tredje i trilogien om Montale, Solea.

Arven efter Chandler

Franske Izzo var oprindeligt journalist og blev siden anerkendt som dramatiker og digter. I starten af 90'erne opfordrede forlaget Gallimard ham til at skrive en krimi om Marseilles, hvor han boede og levede det meste af sit liv.

Samme forlag var i 1940'erne med til at skabe fænomenet noir, da de oversatte en række hårdkogte amerikanske krimier under fællestitlen série noir, og de må have været svært tilfredse med samarbejdet med Izzo.

Forfatteren, der døde af kræft som 54-årig i 2000, løftede ikke blot arven efter amerikanske noir-mestre som Hammett, Chandler og Cain. Han etablerede sig også straks som et litterært fikspunkt i fransk kultur. Begge dele takket være en poetisk pen og en stærk social indignation, der blandt andet resulterede i en sådan beskrivelse af den ghetto, hvor en del af de synlige forbrydelser udspiller sig i Chourmo:

»Et forstadskvarter som dette var ikke et sted, hvor to elskende kunne mødes. Det vidste alle de unge, der var født og opvokset her. Her holdt livet op, kvartererne var en endestation, og kærligheden har brug for drømme og fremtid.«

Indholdsmæssigt er trilogien stærkt forankret i de politiske spændinger og raceuroligheder, der prægede Frankrig i 1990'erne, men da urolighederne og de sociale vilkår jo ikke har ændret sig væsentligt dernede og som bekendt nu også præger Danmark, giver det også god mening at udgive Jean-Claude Izzo på dansk disse år.

For mange floskler

Mens den oprindelige amerikanske noir-genre lod sig inspirere af Hemingways kontrollerede minimalisme, er Izzos stil nærmest lige så afslappet og slentrende, som Montale bilder sig ind, at han er.

Det samme er som antydet tilfældet med plottet, der i Chourmo runder både nationalisterne og mafiaen, og tillige veksler mellem stemningsmættede eller tempofyldte scener fra 90'ernes Marseilles og lange flashbacks, hvor det understreges at både Montales og byens skæbne er formet af fortiden.

»Et menneske, man har elsket dør aldrig,« siger Montale således på et tidspunkt. »Det er det samme med vores by. Den lever i kraft af alle dem, som har levet i den. Alle dem, der har svedt, kæmpet og håbet i denne by.«

En af dem er altså Jean-Claude Izzo, der i høj grad er skyld i, at Marseilles også lever i litteraturen. Chourmo er, som de to andre i trilogien, en inderlig og indsigtsfuld hyldest til den fascinerende metropol, der, som det siges i bogen, »er rundet af eksilet« - akkurat som tilfældet i øvrigt er med verdens anden store noir-by, Los Angeles. Oversættelsen er begået af Jesper Tang, der er lige rundhåndet nok med flosklerne (klappe hesten, komme for dagens lys, slå sig i tøjret, købe for en slik, sejle sin egen sø og så videre), men ellers er sluppet godt fra opgaven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu