Læsetid: 3 min.

Glemt som menneske

'Medina. Tæt på' er god på den dårlige måde, og dårlig på den gode måde. Et personligt produkt og en dagbog, der er værd at læse for sin samtidige charme
Det interessante ved Medinas dagbogsnoter, der er udkommet i bogform, er, at hun ikke skammer sig over at skamme sig.

Det interessante ved Medinas dagbogsnoter, der er udkommet i bogform, er, at hun ikke skammer sig over at skamme sig.

Claus Bech

6. november 2010

Popkometen Medina er både en person og et produkt. Begge dele udfoldes i Medina. Tæt på, der er et sammenkog af båndudskrifter fra en diktafon, som Medina fra januar til juli 2010 har indtalt stort og småt på flere gange dagligt. Mest småt.

Medinas dage går med shots og scenelys, shopping og stress, sjov og show. Første dramatiske højdepunkt er, da Medinas klædeskab når the tipping point, hvor hun ikke kan finde en guldstrømpe i en tøjstak. Dramaet forløses, da hun hyrer en personlig assistent, som får til opgave at holde orden i skabet.

Bogen er mest værd for den, der anerkender det store i det små og dramaet i det udramatiske. Kan man det, vil man, som siderne vendes, få bedre og bedre forståelse for, hvorfor tankerne fra Medina - der kan ligne en poleret poptøs fra Århus - er en bog værdig.

Uglamourøst

Den er holdt i et fornyende talesprog og båret af skamløse hverdagsbetragtninger. Mellem provinspassagerne gemmer poesien sig også.

»Jeg sidder i et hjørne af min sofa, hvor jeg aldrig har siddet før,« som Medina siger 19. marts kl. 18.22. De vellydende ord falder, mens hun nyforelsket funderer over kærligheden til den nye fyr Mathias og drømmer sig til Malaga, hvor hun snart skal skyde videoen til nummeret »Mest Ondt«, som hun laver med Burhan G. I bogen hedder han naturligvis bare Burhan, ligesom vennen, L.O.C, hedder Liam og hitkonkurrenten Rasmus Seebach bare er Rasmus.

Hun færdes fortrinsvis i en dansk subkultur af premierefilm og prisuddelingsshows, der fremstilles uglamourøst af Medina, som i dagbogens halve år gennemlever sit gennembrud.

Hun når hitlisterne i både Sverige, England, Tyskland, Grækenland. Får råd til en Arne Norell-stol og et 10-turs-klippekort til »det der elektro-Tei-noget« som er en opstrammende stødbehandling, der skal befri Medina for at lave fitness, selvom hun gerne vil ligne en kvindelig Rocky til en reklamekampagne for Reebook. Men hun beskriver samtidig, hvordan de større shows ikke altid er lige sjove: »Vi startede ud med en fællessang, hvor Jakob Haugaard stod i et eller andet pailletkostume og sang for. Det lød virkelig dårligt,« siger hun rammende om Grøn Koncert.

Personligt og politisk

Diktafonbidderne tegner tilsammen et originalt samtidsportræt, og nærheden styrkes af, at det er under et år siden, indtalelserne begyndte. Alle kan huske askeskyen. Eller episoden, hvor publikum i Ishøj kastede æg efter Medina, der i bogen beskriver, hvordan hun oplevede at blive gjort til martyr i den danske værdidebat: »De beskriver mig som en omvandrende Muhammed-tegning, og jeg vil slet ikke blandes ind i alt det der.«

Hun ved efter eget udsagn »ikke en skid om politik«, men proklamerer få sætninger senere, at »holdningsløs er jeg ikke«.

Og sådan beskriver Medina hele tiden alle ting på den ene side og på den anden side, til der til sidst ikke er to sider af sagen, men bare en fri fortælling på 256 sider, som bliver postmoderne og politisk på en ufrivilligt charmerende måde.

»Jeg ved godt, at jeg har et image, jeg gør mig bare ikke klog på det.«

Medina er både kold og varm og mand og kvinde og skelner selv mellem »produkt og privatperson«. Konflikten rammer hende fra tid til anden.

»I en svømmehal føler jeg mig til skue og helt vildt genert og bare exposed! Jeg kan ikke helt se sammenhængen mellem det, og at jeg føler mig så fri på scenen. Men det er nok noget med, at på scenen er jeg Medina, produktet, og i svømmehallen er jeg altså bare mig selv.«

Det interessante ved Medinas tanker er, at hun ikke skammer sig over at skamme sig, hun er ikke ked af at være ked af det, og »jeg elsker at gi', men jeg vil ikke tages for givet«.

»Jeg føler nogle gange, at jeg bliver glemt som menneske og blot er et produkt på hylden,« skriver hun i forordet.

Medina. Tæt på bør ikke glemmes på boghylden, for det er en tankevækkende tekst om produkter og mennesker i år 2010.

'Medina - tæt på', Forlaget Turbulenz, 256 sider, 249,95 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu