Læsetid 4 min.

Den kulturelle udvidelse

Hvor fri er den frihed, vi har opnået gennem de sidste 150 år? Eva Koch bringer Glyptotekets ældre værker i samtale
Fravær. Hvis der skal være en højere mening med kunst, og den ligesom i Dantes tilfælde skal ind og røre ved selve bevidstheden, så er udstillingen Salammbô på Glyptoteket mere håndværk end åndværk. 'Approach (t.v.) og 'Nanna' (t.h.)

Fravær. Hvis der skal være en højere mening med kunst, og den ligesom i Dantes tilfælde skal ind og røre ved selve bevidstheden, så er udstillingen Salammbô på Glyptoteket mere håndværk end åndværk. 'Approach (t.v.) og 'Nanna' (t.h.)

Ana Cecilia Gonzalez

11. november 2010

Skulpturen Nanna fra 1857 af H.W. Bissen forestiller en kvinde klædt i løst tøj i flere lag. Man aner konturerne af hendes bryst og en kvindelig bagdel, men hun er bestemt så tækkelig, som det lader sig gøre. Selv hovedet er anbragt en anelse på skrå. Oven på Nanna bliver der projiceret en 3D-animation af en kvinde, der er så præcis, at hun virker levende, hun blinker med øjnene, har fået et rødt skær på kinderne, farver på tøjet og en hviskende stemme. Umiddelbart spiller det ikke nogen rolle, hvem Nanna var, det er jo ikke en rebus, men kunst. Det, der derimod ligger ligefor, er tiden. Nanna er gammel.

Eva Kochs genoplivning er nu. Glyptoteket kalder det dialog, hvilket trods ordets søvndyssende effekt måske alligevel er ok, for kunstneren Koch forener netop før og nu for at lade forskellen fortælle os noget. Ligesom vi bedre kan se os selv, når vi ser på gamle billeder af os selv, har vi også kulturelt brug for at se, hvordan vi har forandret os, for at se, hvordan vi er i dag. I en verden, hvor vi er afhængige af fremskridt, fordi det er selve grundlaget for, at vi ikke desintegrerer, er netop Nannas feudale identitet den bedste baggrund for et billede af multi-identiteten af i dag.

'Kom her, kom tættere på, ræk mig dit øre, dit øres bæger, så jeg kan lægge mig i det som koldt vand, gå med mig ... Ræk mig dine folder, dit øres folder, dine øjnes folder, dit brysts folder ...' hvisker Nanna og blinker enten kækt eller forvirret med øjnene.

For længst dekonstrueret

I en verden, hvor vi kun eksisterer, fordi vi udvikler os, ligesom universet kun eksisterer, fordi det udvider sig, er det slående, at det, der burde være et klokkeklart eksempel på, at den kulturelle udvikling har ført os fra ufrihed til frihed, er med Nanna et eksempel på noget andet. Eller mere. Vi er gået fra en enstrenget identitet, ingen kunne rokke ved, og ingen kunne betvivle - især ikke os selv - til en flerstrenget identitet, hvor vi er alle og alting.

Peter Bastian har engang sagt, at den følsomhed og empati, som vi har udviklet, er blevet så absolut, at den er blevet vores identitet i stedet. Og når man er andre end sig selv, så mister man troværdigheden og bliver lige så forvirret og fortvivlet som Kochs udgave af Nanna.

Nanna har fået friheden til at være, hvem hun vil, og så bruger hun i stedet tiden til hviskende at søge tilbage til noget, der for længst er dekonstrueret.

En anelse trivielle

Det er på sin vis det modsatte, der sker med balletdanseren; hun har brugt sin nyligt vundne frihed til at klæde sig som Nanna. Hvor de oprindelige gengivelser af Salammbô viste smukke, unge nøgne kvinder med slanger, så er titelfiguren i Gustave Flauberts roman fra 1862 i Kochs version en ældre balletdanser i en grå heldragt, der er så tækkelig, at man knap aner konturerne af brysterne og de maskuline baller. Det minder om tørklædedebatten, hvor fremskridtselskende vesterlændinge vil tvinge muslimerne til maksimal seksualisering, hvorimod stagnationspatriarkerne derhjemme vil tvinge dem til det modsatte. Men ligesom med Nanna bliver Kochs dialoger en anelse trivielle. Der er ikke den banalitet, der ikke indirekte opfordres til at causere over, når så store greb foldes ud. Danseren er ikke længere kun til for mandens skyld, hun er stadig en del af naturen, og slangen er stadig en kæmpepenis af fornyende urkraft, der vikler sig omkring hende i dovenskab, indtil den bliver sulten og hugger til det første det bedste uden at spørge sin primalhjerne, om det nu også er en god idé. Nanna kom fra at ofre alt for sin mands skyld til at ofre alt for en masse mænd for sin egen skyld, og Salammbô gik fra at lokke mændene med sin dans for deres og for sin egen skyld til blot at danse.

Borgerne i Calais, Rodins berømte skulptur med de seks lidende personer, har også været på en rejse fra tilsyneladende ydre ufrihed til en lige så tilsyneladende ydre frihed. De seks personer reddede i 1347 den lille franske havneby Calais ved at ofre sig selv, i dag har vi en celebrity-kultur, hvor alle redder samfundet ved at ofre sig selv på forbrugerismens bål. Koch har selvfølgelig været i Calais, og på hele væggen bag skulpturen ser vi, hvordan byen ser ud i dag. Havnen, tunnelen til England, gader, stræder, ghetto.

Skabt til frihed?

Det lidt ældre videoværk Approach, der blev vist på Venedig Biennalen i 2005, hvor et kor af døve viser de ni vers om paradiset i Dantes Guddommelige Komedie er på mange måder en øjenåbner. For hvis livet virkelig var så stort et helvede dengang før vi udviklede os til det, vi er i dag, ender vi så ikke i paradis, hvis vi fortsætter kampen? Der er ingen tvivl om, at vi også forandres til det bedre, men kan det blive for komplekst? Er vi overhovedet skabt til de mængder frihed? Og er der mon ikke snarere tale om en udvidelse end en udvikling?

Approach er også en øjenåbner på andre måder. Kapitlet, der bliver læst højt, slutter med, at Dante ved mødet med Gud er ude af stand til at kommunikere, hvad han har oplevet. Det rækker simpelthen ud over hans forstand, hvilket vil være synd at sige om Kochs nye værker på Glyptoteket. De er nydelige, men de er mere rugbrød end de er Noma. Hvis der skal være en højere mening med kunst, og den ligesom i Dantes tilfælde skal ind og røre ved selve bevidstheden, så er Salammbô mere håndværk end åndværk.

PS. Et fragmentarisk lydværk af stemmer i Vinterhaven, der angiveligt rejser sig fra jorden og vandrer mod loftet, var desværre ikke tændt, begge gange udstillingen blev besøgt, hvorfor den ikke nævnes i anmeldelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu