Læsetid: 3 min.

Lidt for megen følsomhed

Umoden sjæle-udkrængning og krumbøjet generthed blev aftenens højdepunkter, da tre amerikanske følsomhedsfigurer gæstede hovedstaden
10. november 2010

Begrænsningens kunst kan flytte bjerge. Så dem blev der ikke flyttet nogen af mandag aften i Musikcafeen. Ganske vist var det en aften i hjemmeprogrammeringernes og de intime bands tegn, men det var også en aften med følelserne uden på tøjet.

Elektronikken blev brugt til mangedoblinger, overstyringer, ekstrainstrumenteringer ad libitum. Og aftenens amerikanske menneskekroppe? Boliger for stærke følelser. Ja, de var nærmest ved at slide Freddy Rupert, frontfigur i Former Ghosts, af led. Han måtte løbe på stedet, krampe sig sammen over mikrofonen, folde kroppen som en schweizerkniv på speed, ja, i det hele taget udfolde en så desperat psykosomatik eller følelseseksorcisme at man blev helt nervøs for hans fysiske helbred.

Impotent indadvendt

Meget passende hedder et af Ruperts tidligere projekter This Song Is A Mess But So Am I. For ikke nok med at den stærkt forpustede frontfigur tydeligvis var i følelsernes vold, i hvert fald inden for sangenes rammer, men disse rammer var også noget uforløste. Ja, jo voldsommere Rupert prustede passion og - via minikeyboard og laptop - synth og sampling i sangene, desto mere skælvede disse i deres spartanske grundvolde.

Med sig på scenen havde Rupert også Jamie Stewart og Nika Roza, som efterfølgende dukkede op som hovedpersoner i hvert deres outfit. Først Roza under solonavnet Zola Jesus. Ganske uhøjtideligt. Hun trykkede på en knap, musikken begyndte, og det gjorde hun også. Og det virkede ikke, som om hun på noget tidspunkt holdt inde med at synge (bortset fra mellem numrene), tværtimod tværede hun sin stemme ud i bevidstløst emotionelle plamager over sangene.

Og ikke nok med at hendes lettere hule røst mindede om Titanic-sangerinden Celine Dions, hun udviste også samme manglende sans for økonomi og tilbageholdenhed.

Zola Jesus er så også kun 21, hvilket var mejslet i hendes kropssprog. Krumbøjet, ofte saksende op og ned hen over scenen som en stork i færd med at lede efter næring i imaginært dynd. Og alligevel insisterende på at række ud efter publikum kravlende rundt på højtalerne og ud på gulvet. Men åh så genert, impotent indadvendt.

Zola Jesus har noget at byde på med sine witch house-farvede sange fuld af opulent mørke og voldskomprimeret bas og beats, som dunkede og pumpede liv i aftenens purunge publikum. I de gotiske sange og i de voldsomme følelser gemmer sig tilløb til gode sange. Men live bliver hun nødt til at lære at styre sig, for pt. skrider damen ud i noget nær privatsprog og terapeutisk selvoptagelse.

Det er selvfølgelig også en del af pointen - og en del af tiltrækningskraften - at Zola Jesus udkrænger sin besværede sjæl. Det er ganske rørende. Men hun forsøger samtidig at skrive regulære sange, ligesom hun også dyrker en form for skønsang. Så hun må slippe den amatøristiske indskydelse til at give helt slip, hvis hun vil fuldbyrde sin åbenbare stræben efter dunkel skønhed.

Uvedkommende

Professionalismen viste sig til gengæld i fuldt firspring, da duoen Xiu Xiu som de sidste indtog scenen og leverede et stramt, dynamisk indietronica-sæt med fornemt koordinerede kombinatorikker af bækkener, synth, elguitar og sang.

Forsanger Jamie Stewart trækker også - som aftenens to andre sangere -stærke veksler på følelsesregisteret. Men i kunstfærdig form, et sted mellem Nick Drake, Mark Eitzel og Sufjan Stevens. Med sveden drivende af ansigtet: »Pull up my pants and fix my bra/Go on home to you kids«.

Velfungerende er vist ordet, men også på en måde mindst vedkommende. Xiu Xiu virkede som de modne formidlere af den hvide, elektronisk forstærkede følsomhed, som prægede hele denne mandag aften. Men Zola Jesus' dybt umodne sæt står tilbage som det mest bemærkelsesværdige og intrigerende. Fordi det var så pokkers menneskeligt. Så mangler vi bare, at musikken kan følge med.

Xiu Xiu, Zola Jesus og Former Ghosts - Musikcaféen, Kbh., mandag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu