Læsetid: 1 min.

Ligegyldig debut

19. november 2010

Hanne Bech Hansens Lasten kandiderer kraftigt til titlen som en af årets pæneste kriminalromaner. Handlingen udspiller sig i 2009 i et Danmark præget af bandekrige og en finanskrise, der også har ramt politiet. Her må den nyudnævnte vicepolitikommissær Malika derfor tage affære, da et vidne til et drab dræbes. Grunden til, at forbryderne vælger at dræbe hende, er, at de ser et billede af hende i en formiddagsavis. Det fremgår ikke, hvorfor de ikke slår alle de andre vidner ihjel, for der har jo været flere, blandt andre den, der tog billedet. Det fremgår heller ikke helt, hvorfor Malika ikke har lidt mere kant, og det samme gælder i øvrigt sproget, der godt kunne spændes lidt op. Bortset fra det velstrukturerede plot, der har bund i menneskehandel i Europa, er alting, ja, lidt for pænt, og måske havde man også forventet sig, at Hanne Bech Hansen, der engang var politidirektør ved Københavns Politi, havde haft lysten eller evnen til at fange stemningen på politistation bedre, end tilfældet er. Nuvel, Lasten er Bech Hansens romandebut, og med lidt god vilje kan man kalde den lovende. Der varsles en hel serie med Malika som hovedperson.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu