Læsetid: 4 min.

Smerte og fortvivlelse

David Yates' 'Harry Potter og Dødsregalierne del 1' er en vellykket filmatisering af J.K. Rowlings sidste og barske bog om troldmanden Harry Potter og hans kamp mod den grusomme Voldemort. Nu venter vi utålmodigt på del 2
Historisk. J.K. Rowlings lille Harry har fået lov til at blive stor på den hårde måde. I både bogen og filmen ligger sammen-igningen med Hitlertidens Tyskland lige for, og udrensningen og de medfølgende skræmmende tilstande i den magiske verden, hvor modstandsbevægelsens radiostationer sender illegalt, minder om tiden med nazisternes jødeforfølgelser.

Historisk. J.K. Rowlings lille Harry har fået lov til at blive stor på den hårde måde. I både bogen og filmen ligger sammen-igningen med Hitlertidens Tyskland lige for, og udrensningen og de medfølgende skræmmende tilstande i den magiske verden, hvor modstandsbevægelsens radiostationer sender illegalt, minder om tiden med nazisternes jødeforfølgelser.

Sandrew Metronome

18. november 2010

Ærgrelse var den følelse, jeg sad tilbage med, da jeg tirsdag så første del af den syvende og sidste Harry Potter-film, Harry Potter og Dødsregalierne.

Og det var ikke, fordi det var en dårlig film, at jeg var ærgerlig, men fordi jeg faktisk gerne ville se anden del af det, der i alt må blive en film på små fem timer.

Harry Potter og Dødsregalierne del 1 er nemlig en rigtig vellykket filmatisering af J.K. Rowlings bog, og det er instruktør David Yates' hidtil bedste af de tre, snart fire, han nu har stået bag. Anden del af filmen må jeg - og alle andre - dog vente med at se til sommeren 2011, og det er der formentlig flere grunde til.

En af de vigtigste har med penge at gøre. At dele denne sidste Harry Potter-film i to betyder, at filmselskabet bag får dobbelt så mange penge i kassen, for har man set den ene, skal man også se den anden.

Den lange spilletid, film nr. syv ender med at have, betyder dog også, at David Yates og manuskriptforfatter Steve Kloves - der har skrevet seks af de syv film - for en gangs skyld har mulighed for virkelig at folde historien ud og slutte sagaen om Harry Potter som både film og bog af på en ordentlig måde.

Vokset op med Harry

Selvfølgelig er der fjernet ting i forhold til forlægget, men der er også tilføjet elementer, som David Yates og Steve Kloves - med rette - har ment ville hjælpe historien på vej, og det er kun rart at opleve dem tilegne sig materialet og gøre det til deres eget.

Han fortjener også en ordentlig afslutning, Harry Potter, og det samme gør J.K. Rowling og de mange millioner fans, der har slugt bøgerne og filmene og gennem mere end et årti er blevet ældre sammen med Harry og hans to bedste venner, Ron og Hermione.

Harry fyldte 11 år i første bog, og han fylder 17 i den sidste, og der er sket så meget for ham og hans venner, siden de med vidt åben mund og polypper første gang trådte ind på troldmandsskolen Hogwarts og påbegyndte uddannelsen til fuldbefarne troldmænd og hekse og overgangen fra barn til voksen.

Voksne er de tre skuespiller, som spiller Harry, Ron og Hermione - Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson - også blevet, og ikke mindst er de alle tre vokset gevaldigt som skuespillere

. I begyndelsen klarede sig igennem på en charmerende uskyld, nu kan de spille skuespil og give udtryk for de modsatrettede, komplekse følelser, manuskriptet og deres karakterer i så rigt mål kræver.

Etnisk udrensning

I Harry Potter og Dødsregalierne del 1 nærmer sig det sidste og afgørende opgør mellem Harry og Voldemort (Ralph Fiennes), den onde og mægtige troldmand, der slog hans forældre ihjel.

Sammen med Ron og Hermione må Harry tage flugten og forsøge at finde og ødelægge de horcruxer, små beholdere, hvori dele af Voldemorts sjæl befinder sig, mens Voldemort og hans tilhængere, dødsgardisterne, tager magten på både Hogwarts og i Ministeriet for Magi.

Voldemort indfører et sandt rædselsregime, og iværksætter en etnisk udrensning, hvor alle mugglere, dvs. troldmænd og hekse, der ikke har troldmandsblod i årene, nidkært og nådesløst opspores, tortureres og udslettes.

Etnisk udrensning

I både J.K. Rowlings bog og David Yates' film ligger sammenligningen med Hitlertidens Tyskland ligefor, og udrensningen og de medfølgende skræmmende tilstande i den magiske verden, hvor modstandsbevægelsens radiostationer sender illegalt, minder om tiden med nazisternes jødeforfølgelser.

Der er sandt for dyden uendelig langt fra den magiske og barske virkelighed, Yates præsenterer os for i Harry Potter og Dødsregalierne del 1, til den forunderlige, farvestrålende og overvejende godartede eventyrverden, Harry mødte i den første film, Harry Potter og De vises sten. J.K. Rowlings lille Harry har fået lov til at blive stor på den hårde måde.

Man mere end fornemmer hovedpersonernes smerte og fortvivlelse, når nogen gøres fortræd eller slås ihjel, og det sker ikke sjældent i denne film, som vel nok er den barskeste af dem alle sammen. Det er ikke mindst denne mørke tone - og hele seriens gigantiske uskyldstab - som gør filmen spændende, men også aldeles uegnet for små børn.

Indimellem får Harry, Ron og Hermione lov til at være de store børn, de jo også stadig er, men det er kun i glimt, og for det meste har de verdens skæbne og ansvaret for egne og familie og venners liv og død hvilende på deres endnu spinkle skuldre.

Al denne alvor og dramatik forstærkes af et håndholdt kamera, som giver de i forvejen tempofyldte actionscener mere power og en fornemmelse af uro, og tintede, næsten monokrome billeder, der effektfuldt og ildevarslende indrammer de tre hovedpersoner.

Meget tyder på, at David Yates, hvis to første Harry Potter-film var lidt anonyme og anæmiske, endelig har fundet sin egen stemme og stil, og nu ser jeg virkelig frem til anden del af Harry Potter og Dødsregalierne.

Læs anmeldelse af Harry Potter og Dødsregalierne del 2: Tempofyldt troldmandskunst

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lige et par præciseringer:

Den første film (og bog) hedder "HP & De vises Sten" på dansk. "Hemmelighedernes kammer" er nr. 2.

"Muggler" er en betegnelse for et ikke-magisk menneske. Dvs. gældende for ALLE ANDRE end troldmænd og hekse.

Christian Monggaard

Du har selvfølgelig fuldstændig ret, Emil. Jeg bøjer skamfuldt hovedet og undskylder for de indlysende og pinlige fejl. Det skal ikke gentage sig.