Læsetid: 3 min.

Han er tilbage

Joaquin Phoenix og Casey Afflecks meget omtalte 'I'm Still Here' er ikke en dokumentarfilm og fungerer ikke som fiktion. Alligevel tør mændene bag noget, som kun få andre gør
Joaquin Phoenix og Casey Afflecks meget omtalte 'I'm Still Here' er ikke en dokumentarfilm og fungerer ikke som fiktion. Alligevel tør mændene bag noget, som kun få andre gør
11. november 2010

Det var et på mange måder respektindgydende projekt, skuespillerne Joaquin Phoenix og hans svoger Casey Affleck kastede sig ud i i 2008, da den da 33-årige Phoenix på toppen af sin karriere meddelte, at han trak sig tilbage som skuespiller for i stedet at gøre karriere som rapper. Affleck skulle, sagde de, dokumentere denne radikale, kunstneriske transformation, og det har resulteret i filmen I'm Still Here, der har danske premiere i dag.

Allerede tidligt gik der rygter om, at Phoenix og Affleck havde noget for, at det hele var et bedrag af en slags, og de rygter blev bekræftet lige efter filmens verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig i september. Der var tale om en såkaldt mockumentary, en falsk dokumentarfilm, og Phoenix udtalte efterfølgende i David Lettermans talkshow, at »vi ville lave en film, der udforskede berømmelse og forholdet mellem medierne og forbrugerne og berømthederne selv«.

Og det gør I'm Still Here også - medier verden over går i selvsving over Phoenix' tidlige pensionering - men filmen er dog primært et portræt af et menneske, Joaquin Phoenix, i opløsning. Casey Afflecks nærgående og allestedsnærværende kamera følger Phoenix overalt og viser ham som et prætentiøst, egocentrisk og dybt usympatisk individ, som ikke kan finde ud af at behandle folk ordentligt.

Man er med i de stille stunder, hvor han forsøger at forklare, hvorfor han vil være rapper - han vil have afløb for sin kunstneriske virketrang på en måde, der ikke er styret af andre, især ikke offentlighedens opfattelse af 'Joaquin' - og de mere voldsomme øjeblikke, hvor han blandt andet sviner sine assistenter til, falder ned fra en scene under en rapoptræden i Miami, tager stoffer og går i seng med prostituerede.

Pinagtige scener

Der er mange tegn på, at det, man ser, ikke er ægte: Hvorfor er Phoenix' venner og familie stort set fraværende fra start til slut? Hvordan kan Casey Affleck tillade sin svoger sådan at gå i hundene? Hvorfor interagerer Phoenix ikke mere med Hollywood og berømthedsmiljøet i byen? Det meste af filmen foregår på hotelværelser og i Phoenix' hjem, og da Ben Stiller dukker op for at få Phoenix til at være med i en ny film, fornemmer man, at det er iscenesat.

En række pinagtige scener med Sean 'Puff Daddy' Combs, som Phoenix gerne vil have til at producere sin plade, virker dog ægte nok, ikke mindst Combs' irritation over, at Phoenix efter hans mening ikke tager rapmusikken alvorligt nok.

I lange passager er I'm Still Here både kedelig og navlepillende, fordi man ikke ser andet end Joaquin Phoenix flippe ud i selskab med sine hårdt prøvede assistenter, mens Casey Affleck forholder sig bemærkelsesværdigt roligt bag kameraet.

Det er en af grundene til, at filmen ikke fungerer som fiktion. Joaquin Phoenix leverer, som flere andre også har sagt, en troværdig og intens præstation, men man er aldrig på hans side, og filmen er decideret udramatisk og rodet sat sammen. Og når man ved, at det hele er fup, virker I'm Still Here heller ikke som afslørende og tragisk dokumentarfilm om en mand, der er så mærket af sit liv i Hollywood og rampelyset, at han er ved at selvdestruere.

Kedeligt navlepilleri

Havde I'm Still Here blot været sjov som de fleste andre mindeværdige mockumentaries, f.eks. Rob Reiners This Is Spinal Tap og Peter Jacksons Forgotten Silver, men det er den ikke. Faktisk vil Affleck og Phoenix gerne have, at man tager filmen meget alvorligt, fordi de har noget vigtigt på hjerte.

Det ville have været så uendeligt meget mere interessant, hvis man stadig havde været i tvivl om, hvad det er, der egentlig foregår i filmen. Hvis Phoenix og Affleck havde taget skridtet fuldt ud. Er det fup eller virkelighed? Så havde der været noget på spil, både for hovedpersonen og publikum, og man ville have fået endnu mere med sig ud af biografen; tanker om Hollywood og det at være filmstjerne og hele tiden skulle leve op til en rolle, man - sammen med offentligheden - påtvinger sig selv.

Hvis man interesserer sig for Hollywood, forholdet mellem medier og stjerner og selvfølgelig Joaquin Phoenix, er man naturligvis nødt til at se I'm Still Here, og man kan ikke nægte, at Phoenix og Casey Affleck trods alt har turdet gøre noget, som ikke mange andre tør, og som i hvert fald for en tid satte Hollywood på den anden ende.

Og af den grund fortjener de ros.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Magnus Falko

Vågner op, badet i sved. Er rystet og lettet på en og samme tid. En beroligende stemme hvisker mig kærligt i øret:

"Bush's to regeringsperioder var ikke virkelige, blot en kæmpe gang grotesk mockumentary..."