Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Det uerotiske menneske

Jørgen Leths nye dokumentarfilm dvæler utrætteligt ved kvindekroppens overflade, men trænger ikke ind i erotikkens væsen. Filmens forhold til kvinden er symptomatisk for Leths æstetik
Jørgen Leths nye dokumentarfilm dvæler utrætteligt ved kvindekroppens overflade, men trænger ikke ind i erotikkens væsen. Filmens forhold til kvinden er symptomatisk for Leths æstetik
Kultur
3. november 2010

Den mandlige forestilling om de kvindelige mysterier og det dertil hørende begær efter at trænge ind i dem er en velkendt dynamo i vores kulturhistorie. »Hvad vil kvinden?« spurgte Freud, men endte med resigneret at udråbe kvinden til »det mørke kontinent«. Videnskaben har udviklet skopiske apparater, der rent faktisk kan trænge ind i kvindens indre, senest ultralydsscanneren. Pornofilmen er derimod baseret på en resignation, der kan ligne Freuds.

Begæret efter at trænge helt ind i kvinden og se, hvad der foregår, må skuffet standse foran porten og dér levere den spermklat, som på den ene side er en visualisering af den mandlige nydelse, på den anden side et frustreret, skummende raseri over ikke at kunne visualisere den kvindelige.

Men Jørgen Leth grubler ikke over de kvindelige mysterier. Jørgen Leth er ingen gynækolog. Jørgen Leth laver ikke pornofilm. Jørgen Leth er ikke frustreret. Han er glad. Han er glad for at se på unge nøgne kvinder.

Hans filmiske blik har aldrig ønsket at trænge ind i noget eller nogen; pointen har altid været at blive på overfladen. At kun, i ord og billeder, formulere det, der kan ses og samtidig forstå det at se som et møde mellem overflader: Blikkets overflade scanner verdens. Ikke et blik, der penetrerer, og heller ikke et blik, der lader sig penetrere.

Indrammet og flad

I Det erotiske menneske, Leths seneste og længe ventede dokumentarfilm, dvæles der ved kvindekroppens overflade: maver, baller, bryster, hofter, skuldre, lår, kurver og konturer. Leth er ikke til modne damer eller blege blondiner, så det er gyldne og mørke nuancer af ung kvindehud, vi ser: haitiansk, senegalesisk, brasiliansk, filippinsk.

Hudflade i vandflade: Swimmingpoolens vand, der lægger sig som film over en nøgen kvindemave og trækker sig tilbage. Tøjflade mod hudflade: En kort kjole, der løftes og sænkes over rødbrune baller, igen og igen. Kvindehud mod lagenets flade: den nøgne kvinde i hotellets seng. Lysflade mod kroppens kontur: silhuetter af liggende kvindekroppe med blødt aftegnede kurver.

Det handler om at »indramme« erotikken, siger Leth om sin film, og indramningen har altid været hans æstetiske greb: At rejse rundt og sætte filmbilledets ramme op om et udsnit af en verden, som i samme gestus gøres flad, uden dybde.

Personernes tale er hos Leth heller aldrig noget, der kommer fra en dybde (eller skaber forestillingen om en dybde), de er automatagtige replikker lagt i personens mund af instruktøren.

I Det erotiske menneske lægges de samme digte i forskellige kvinders mund. Et haitiansk digt på fransk, et Leth-digt oversat til portugisisk. Digte i den sædvanlige opremsende, deklarative Leth-stil: »Jeg er en kvinde, en af de smukkeste, en af de mest elskværdige. Jeg er meget forelsket.«

Lolita

Leths film giver os forskellige versioner af det, den franske maler Courbet med titlen på sit berømte billede af et nøgent kvindeskød kaldte verdens oprindelse: den behårede trekant, hvor kvindelårene spredes eller samles. Hos Leth er kvindelårene samlede, med en enkelt slående undtagelse: den unge, sorte Dorotie, bedre kendt som kokkens datter i Leths selvbiografi (hvor han, som den naive dreng, han er, kom til at fortælle, at han tager kokkens datter, når han vil »det er min ret«).

Da Dorotie spreder benene og øjensynligt lader sig penetrere af Leth (vi ser kun hendes på ryggen hvilende overkrop), får vi filmens eneste ophidsende billede. Dette er det eneste sted, hvor Leths projekt bliver penetrationen og forsøget på at repræsentere den kvindelige nydelse (som kun kan repræsenteres pr. forskydning, her af ansigtets nydende mimik og det nydelseserklærende udsagn: »Cest si bon«).

Leths Dorotie-skikkelse er den eneste egentlig interessante kvindeskikkelse i filmen, en ægte Lolita. Vi ser hende henslængt i sengen, mens hun propper sig med honning, smører honning på brystvorten og vil have Leth (uden for billedet) til at smage. Det er den filmiske pendant til den Lolita-figur, som den svenske forfatter Sara Stridsberg har fremskrevet i sin seneste roman, Darling River: en pigekvinde, der tilbringer sine dage i sengen, mens hun proppes med søde sager af sin far. Det er vammelt til kvalmegrænsen. Det er det billede, der bliver hængende efter filmen.

Det er, som om hele Leths æstetik handler om at afstå fra penetrationen: den naive drengs ikke-penetrative æstetik. Så meget desto mere ironisk, at han blev knaldet på penetrationen af kokkens datter. Leths insisteren på overfladen, på kun at beskrive det, der kan ses, kunne ligne en måde at holde sig til sandheden på. Men det er den ikke.

Hvis den er noget, hvis den kan noget, er det som mærkværdiggørende æstetisk strategi. Leths strategi er meget langt fra at give os en sanselig fornemmelse af verden, for så flad er verden ikke. Det er derfor, det hele er så uerotisk.

Jørgen Leth: Det erotiske menneske. Premiere torsdag, men vises i Øst for Paradis til DOX: BIO allerede onsdag kl. 19

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En lille kritisk kommentar til Lilian Munk Rösings ellers læseværdige anmeldelse af Leths film.

Hun kalder Leths Dorotie-figur (den bekendte "kokkens datter") for "en ægte Lolita".

Det er misvisende. Dorotie var 17 år, da scenen med hende blev optaget – en "ægte" Lolita er en mindreårig mellem 9 og 14 år (jævnfør Vladimir Nabokovs roman).

Rösing finder Dorotie-scenen "vammel til kvalmegrænsen", men kalder hende samtidig "den eneste egentlig interessante kvindeskikkelse i filmen".

Det virker lidt skizofrent. Under alle omstændigheder er der ikke tale om sex med en mindreårig, således som man kan forledes til at tro, når der insisteres på Lolita-betegnelsen.

Morten Piil

Gudfader. Er folk ikke snart trætte af at høre og læse den navlepiller?

@Bo Nielsen: mener du træt af at høre den evindelige småpuritanske psudopsykologiske sang fra LILIAN MUNK RÖSING ??

Søren Kristensen

Erotik par se kan ikke med held overføres til film, hvilket pornoen er ét stort bevis på. De bedste elskovsscener på film er altid kun antydet, fordi vellykket erotik som regel er en delmængde af en langt større historie end den der lige handler om hvem der penetrerer hvem og hvordan. Kvinderne har ret: God erotik på film må nødvendigvis handle om mere end et postbud og en forsømt husmor, fx. hvad det dybest set er de elskende vil eller drømmer om, ved at røre ved hinanden, hvis ikke ligefrem få magten over hinanden. Selve scenen kan som regel stor set undværes. Vi ved jo godt hvad der sker, os der har prøvet. Derfor er det ikke nok at konstatere i samme indstilling fx: Jeg er en kvinde, jeg har dejlige bryster. Jeg er liderlig. Eller hvad det nu måtte være. Selv om det kan være endog meget pænt at se på.

Dybest set tror jeg Jørgen Leth er en meget blufærdig mand, men hans erotiske film er for kedelige i alt deres banale forudsigelighed til min smag. Leth viser aldrig noget vi ikke har set før. Så jeg venter med at se omtalte film til den alligevel bliver vist på tv. Med mindre en eller anden anmeldelse kan overbevise mig om noget andet.

Borgerskabet har erotisk kunst, vi andre må nøjes med porno, men formålet er vist det samme.

John Houbo Pedersen

Porno er ikke porno når det er KUNST. Porno er ok, men det er penge. Liderlighed er evig. Keine kunst, nur behändigkeit!

Hvor er hun da bare Gudesmuk..
Og erotisk...
Og sexet....
Og stærk.....
En ting ingen kan beskylde Leth for :
At lide af dårlig smag .

Søren Kristensen

Er "problemet" ikke bare at man ikke kan kvantificere erotik?
Det jeg mener er at kæden springer af allerede i det øjeblik man forsøger at legemliggøre begrebet erotik, hvadenten det er på tryk, celluloid eller noget helt tredie. Dvs. erotikken vel en betegnelse for en større gestalt, som porno kan være en del af, der ikke kan forstås ved beskrivelse - det skal opleves, ligesom Platons fanger i hulen også selv må kravle op af den glatte klippevæg, før de kan hvad tingene virkeligt er.
Med andre ord er "øvelsen" fejlet allerede i det øjeblik man forsøger at forklare hvad erotik er - også selvom man "kun" forsøger at forklare hvad erotik er for en selv. Det ligger ganske enkelt i erotikkens natur, at vi andre ikke kan forstå hverken Leths erotik eller erotik, som generelt begreb.

Kort sagt, er det eneste filmen fremstiller, Leths manglende viden om erotik.... Tilbage står vi bare med en prætentiøs liderlig gammel mand, der grundlæggende ikke har fattet en bjælde mere om erotik, end de pornografer han ellers så desperat forsøger at distancere sig selv fra.

Hvorimod dine lyster,Kim, er rene, ædle og
alidderlige og du har fattet alt om erotik, ikke sandt ?

Søren Kristensen

@ Kim Sørensen

Jo, lige præcis. Men jeg kan nu meget godt lide den gamle støder alligevel og jeg respekterer hans forsøg på at komme ud af Platons hule, selv om det selvfølgelig aldrig vil lykkes. I mellemtiden håber jeg han får sig nogle gode knald, men jeg gider bare ikke høre om dem. Sex er et udpræget live-fænomen og skal opleves, mens beskrivelserne som regel ikke kan bruges til ret meget andet end inspiration, hvis de er gode - og det ender jo med en meget subjektiv bedømmelse, selv om de fleste forstår at værdsætte et par gode babser i 2D.

så vidt jeg husker, er dorothie vist ikke den samme som kokkens datter (som det også fremgår her: http://www.information.dk/116808).
men det er måske derfor, rösing staver navnet uden h.

Citat fra artiklen:

"Dorothie Laguerre var 17 år, da hun indledte sit forhold til Jørgen Leth og optræder desuden i den meget omtalte samlejescene i filmen Det erotiske menneske, som Jørgen Leth opgav at lave efter den heftige debat."

Kim

Citat : Er “problemet” ikke bare at man ikke kan kvantificere erotik?

Nej, problemet er, at folk tror at Leth med sin film forsøger at kvalificere erotik på et generelt plan. Det er bare ikke det ærinde han er ude i.

Det Leth vil er blot at udtrykke sin egen oplevelse af det erotiske. Selve den kreative process er formodentlig også del af Leths erotske univers.

At diskutere om hvorvidt Leths erotiske univers er vammelt eller ej er ligeså meningsfyldt som at diskutere om det er vammelt at fylde sig med flødeskum.

At Lilian ikke skriver begejstret om filmen kan vel næppe undre. Hendes konstante behov for at analysere, intellektualisere og dernæst indføre alt i en politisk (korrekt) kontekst fratager hende glæden ved den umiddelbare, naturlige nydelse.

Som mænd kan kun vi kende den pirring vi opnår ved at betragte en sensuel kvinde og spekulere på om hun er villige til at hengive sig, lade sig penetrere af os. Eller den pirring vi opnår ved at vide at hun koketterer med sin krop og sit ansigt netop fordi hun vil drive os i hendes favn og ind i hende varme skød.

Nogle har en forkærlighed for pastel farver, nogle for jordfarver. Nogle elsker kurvede møbler med patina, nogle sværger til de stramme moderne linier i skinnende lak. Hvem er vi som skal bestemme at det ene menneske er bedre end det andet blot fordi deres smag er forskellig?

Vi sniger os snart op på det samme Puritanistiske niveau som Amerikanernes.

Puritanisme, Hykleri og Dobbeltmoral er 3 størrelser der nøje hænger sammen.

Søren

Det er præcist samme forhold jeg har til Leth... Jeg ønsker ham alle de knald han overhovedet kan orke - jeg gider bare ikke høre om dem... Det er dog ikke Leths egne forsøg på at komme ud af hulen, jeg harcelerer mod. Det er hans forsøg på at lede os andre ud af hulen - så selvhøjtidelig var Platon i det mindste ikke ;)

Niklas Monrad

Men det ændrer jo ikke på noget. Min pointe er at erotik er noget dybt subjektivt, der ikke lader sig "forstå". Med nok år og erfaring på bagen kan jeg muligvis komme til en eller anden form for forståelse af min egen erotik. Men jeg vil aldrig nogensinde kunne forstå Leths erotik. Han kunne lige så godt lave en film, der skal belyse hvordan vand smager for ham. Det er lige så umuligt. Han ville sikkert godt kunne danne en eller anden pseudoforståelse, hvor han rammer et fælles grundlag i nogle ord jeg vil kunne relatere til den oplevelse jeg har, når jeg tager en slurk vand. Men jeg vil aldrig nogensinde kunne dele oplevelsen med Leth. Derfor mener jeg projektet, i sin natur, er umuligt og ærligt talt lidt prætentiøst.

Bjarne

Undskyld mig, men det er altså noget forbandet ævl. Der er så vidt jeg kan se ingen, der er her for at pushe puritanisme. Tværtimod er diskussionen præget af alt andet end puritanisme - ja man kan vel sige at bare det vi har en diskussion om emnet, er bevis for hvor meget du tager fejl.
Så lad os nu holde tingene i de rette proportioner... Det er simpelthen så letkøbt og dræbende for debatten, at folk altid skal hive klichéerne frem, når de ikke har noget interessant at byde på.

Det er nu Artiklen jeg hentyder til.

Bjarne

Det jeg skriver gælder skam også for artiklen. Det er jo hverken erotik eller det, at man beskæftiger sig med emnet, at artiklens forfatter kritiserer. Det er blot den måde Leth griber sagen an, der kritiseres.
Fravær af puritanisme er jo ikke det samme som man overhovedet ikke må forholde sig kritisk til sex og erotik... Jeg vil faktisk mene det er det stik modsatte. Jo mindre diskussion om netop disse emner, jo mere puritansk er det sgu.

Jeg ser bare Puritanismen brede sig i vort samfund, og det undre mig da det jo er 68 generationen der sidder på Magten, dem med den frie sex.

Der var jo ingen foragelse over Spies´s Morgenbolledamer, det blev nærmest betragtet som en selvfølgelighed.

Men 30 år efter går Leth i seng med sin Morgenbolledame, og så er fanden løs.

Vi skal måske også snart til at forbyde Cigaretter, Whiskey og Nøgne piger.
De er jo godt i gang med Tobakken og Prostitutionen. ;-)

Og sjovt nok er det Venstrefløjens bonerte Hattedamer der er mest fremme i skoene, og ikke de Borgerlige.

Bjarne

Først og fremmest er forskellen på Spies og Leth, at Spies var ærlig.... Spies forsøgte ikke at gøre sine udskejelser med morgenbolledamerne til andet end det, det var.... Det er vel også derfor han netop kaldte dem morgenbolledamer - det var jo hvad de var ;)
Derudover kan jeg slet ikke se den puritanisme, du taler om, sprede sig i vores samfund.... overhovedet ikke.
Jeg kan i øvrigt ikke se hvad prostitution, tobak og puritanisme har at gøre med hinanden. Fakta er at tobak er skadeligt og i øvrigt også irriterende for en stor del af befolkningen - også folk der arbejder i restaurationsbranchen... Hvilket man i øvrigt også kan se hvis man hører på branchen selv, der melder ud at rygeforbuddet har gavnet dem. Så på trods af jeg selv er ryger har jeg altså meget svært ved at se puritanismen stikke sit ansigt frem i forbindelse med rygeforbuddet... Det er særligt svært at se, fordi respekten for andre mennesker skygger over den puritanisme, du forsøger at køre i stilling.

Tværtimod ser jeg en omvendt puritanisme, hvor det ikke er tilladt at forholde sig kritisk til andre folks handlinger, stikke sit grimme ansigt frem... Det er den form for puritanisme, man oftest beskriver som grådighed... et misforstået liberalt sindelag, hvor man overhovedet ikke har noget etisk ansvar for sine handlinger. Blot man søger sin egen lykke er alt kritik, af ens handlinger, bare venstreorienteret puritanisme - spar mig.

Kim.
Du går vildt meget op i dette emne kan jeg se.

Leth var også ærlig, han kunne bare have holdt sin kæft.
Men så havde du jo ikke haft noget at hidse dig op over.

Leth er jo egentlig en fuldstændigt ligegyldig person, ingen trussel for nogen som helst.

Hvad har han egentlig bedrevet ud over at bolle sin Husassistent?
Lavet nogle dødsyge kortfilm om Cykelløb, som han taler ind over hele tiden, med mærkelig stemme.

Tværtimod ser jeg en omvendt puritanisme, hvor det ikke er tilladt at forholde sig kritisk til andre folks handlinger(Kim)

Altså at have godt gammeldags ondt i røven.

Bjarne

Jeg går nu ikke specielt meget op i emnet - ihvertfald ikke til forhold så mange andre emner. Men nu er jeg jo et menneskedyr, ligesom alle andre. Så jeg narrer vel ikke nogen, hvis jeg påstår sex og erotik ikke betyder en del for mig :)
Men bortset fra det så interesserer jeg mig da for kultur og derfor kan jeg da også finde på at blande mig, ivrigt, når betydningsfulde personer i kulturlivet ytrer sig. Så mit engagement er vel ikke værd at diskutere?
Jeg synes bare Leths favntag med erotikken er uærligt og til tider patetisk. Som jeg skriver i forbindelse med en anden artikel om emnet, så kan jeg altså ikke se forskellen (i forhold til dette emne) på Leth og de sexturister man ellers har så travlt med at stigmatisere... En stigmatisering jeg i øvrigt er enig i, i visse henseender.
Leths projekt er, efter min mening, narcissistisk og umuligt i sin natur. Vil man have et kig ind i en persons erotik og fascination af kvindekroppen, så skulle man hellere købe en coffee table book om Picasso - hans svulmende kvindekroppe (i øvrigt uden speak) er et langt mere ærligt og reelt forsøg på at beskrive et personligt forhold til erotik end Leths liderlige ævl.

Bjarne

Man behøver vel ikke have ondt i røven, bare fordi man kritiserer et andet menneske?
Du behøver ihvertfald ikke have ondt i røven over noget i mit liv - bare fordi du kritiserer det jeg skriver ;)

Søren Kristensen

Jeg er glad for at i aftes udgave af Smagsdommerne, som også var repræsenteret med en enkelt kvinde, ud over den kvindelige debatleder, var på linje med mine (og andres) synspunkter. For Jørgen Leths vedkommende kender jeg ingen andre der kan være så selvhøjtidelig og slippe så godt fra det. Det er en del af mandens karakter og jeg kan godt lide at blive provokeret af det faktum at Janteloven fuldstændig er gået hen over hovedet på ham. Filmens kvaliteter ufortalt.

"...Leth er jo egentlig en fuldstændigt ligegyldig person, ingen trussel for nogen som helst. .."

Det er han faktisk. Han er i hvert fald en torn i øjet på alle de gamle feminister, som forhåbningsfuldt regner med, at deres italesættelse af forhold med gamle damer og unge mænd også kommer dem selv til gode.

Og her forstyrrer Leth en del...

Kim:

Er det så omkring Leth at det store kulturelle slag skal slås?

Eller skal vi ikke bare forbigå ham som en ( ) ?
I bund og grund er han jo bare en aldrerne levemand der kan lide at fortælle at han skam stadig kan få den op at stå.
I årevis har han været fuldstændigt uintressant indtil at HAN fortalte, at han havde bollet sin Haitianske Husassistents datter på 17.
Så gik Danmark amok.
Og først taget til nåde efter et jordskælv.

Det er utraditionelt men, en fantastisk god selv-iscenesættelse.

Bjarne

Der er ingen tvivl om Leth er en mester ud i selviscenesættelsens svære kunst. Men det ændrer ikke på han er en stor "spiller" i det danske kulturliv og, efter min mening, også har bidraget med rigtigt mange gode og interessante ting. Det betyder bare man skal være ekstra på vagt, og ikke følge den barnlige idoldyrkelse, det danske kulturliv ellers er præget af. Leth kan også fejle og gør han det, ja så er han altså ikke hævet over kritik.
Med andre ord blander jeg mig i diskussionen her, fordi jeg mener han er en vigtig og interessant brik i kulturen - også på den internationale scene.
Men bortset fra det skal man jo heller ikke gøre det til mere end det er. Diskussionen her foregår jo primært for deltagernes egen skyld. Hverken Leth, journalisterne eller andre personer i de "højere luftlag" følger jo vores venskabelige (men alligevel engagerede) stridigheder. Så lad os ikke narre os selv... Det her er et langt stykke hen af vejen bare diskussion for diskussionens skyld - havde Information en veludviklet krydsords-sektion, havde jeg sikkert brugt min energi der istedet ;)

Jeg undrer mig stadig over at hr. Leth's frembringelser kan afstedkomme så megen debat!

Gert:

Det er jo beviset på at Leth er lykkes med sit projekt :D

Han er jo ikke dum. ;-) Bare kedelig.

leth.

leth underholdning, og ikke mere.

for fanden, hvis man fjerner sex/vold/penge motiver fra en film så har man en lassi film, mere er der ikke i det medie.

at underholde/holde under, er noget man gør!

aber/retarderede/hunde/selv orme gør det, er den længere.
venligst. kl