Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Alice i burleskeland

’Burlesque’ er ét klamt kaninhul, Informations anmelder ikke klemmer sig igennem igen
’Burlesque’ er ét klamt kaninhul, Informations anmelder ikke klemmer sig igennem igen
Kultur
23. december 2010

At kravle gennem kaninhullet og ind i Alices (Christina Aguileras) burleske-version af et eventyrland i filmen Burlesque er som at blive sluset ind i en megaloman teenagers vådeste fantasi om total anerkendelse.

Smækkert guds ord fra Iowa tager en envejsbillet til L.A. for at slå igennem som sanger. Og så slår hun, på Chers burleske-bar, igennem som sanger. Når hun åbner munden, kan hun synge et stadion op. Det kommer lige fra hjertet. Og alle kommer til at elske Alice. Og hun får en sød sangskriverkæreste. Og hun får sit helt eget show. Kun for hende. Og Cher skal være hendes papmor.

Klamt kaninhul

Dullen med den store stemme, Christina Aguileras tågehornsbombastiske soulfraseringer vibrerer stadig på mine trommehinder, men filmen bliver om muligt mere virkelighedsfjern af, at de sange, hun synger 'live' på baren, lyder lige så studieindspillede som Chers Believe. Så er der altså ikke meget at tro på.

Sammenligninger med showfilm som Cabaret (1972) og Moulin Rouge (2001) ville være fornærmende. Der er lige så lidt kunstnerisk validitet i Burlesque som i Mariah Careys Glitter (2001) og Britney Spears' Crossroads (2002).

Og mit eventyrland for det skæve, groteske, farlige og ægte burleske!

Den eneste popdiva, der kunne give os det, er Lady Gaga, men sig ikke til hende, at jeg har sagt det. Verden har ikke brug for flere sangerindefilm som denne. Teenagere skal holde deres talentshowfremelskede fantasier om letkøbt supersucces for sig selv. Det er i hvert fald ét klamt kaninhul, jeg ikke klemmer mig igennem igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her