På trods af den seneste uges rygter får Simone Aaberg Kærn aldrig job som propagandamaler i hverken Nordkorea eller hos Jehovas Vidner, og maleriet af Anders Fogh Rasmussen er heller ikke et bestillingsarbejde fra Østen, selv om værket virker færdigt på alle de dokumentationsbilleder, der findes fra atelieret.
Dertil er maleriet af Anders Fogh alt for ubehjælpsomt samt skrabet for storladne symboler. Her er ingen vanvittig rigdom eller skælvende vulkaner. Her er et bøgetræ, klitter og et militærfly. Og ser man efter, er der en stjerne og en slange.
Betydningen ligger ligefor. Fogh har ført Danmark fra bøgetræ til krig. Fra et hyggeligt land til et magtfuldt land. Fortsætter man den diagonale linje fra hans krop gennem hans hoved, ender man i en stjerne, der til forveksling ligner NATO's logo. Symbolsk kan den også læses, som om Fogh har et højere kald end blot at fastholde den umiddelbare magt.
En katastrofe
Så man forstår Foghs glæde over portrættet. Det er tilmed lavet af en kvinde, der hævder at befinde sig på den alleryderste venstrefløj, hvilket giver indtryk af Fogh som et tolerant menneske, der sagtens kan sætte sig ud over politisk uenighed i sine bestræbelser på at nå det bedste resultat.
Som portræt er dog det en katastrofe. Det ligner kun modvilligt Anders Fogh og kunne med kun ganske få rettelser ligeså vel forestille Jörg Haider.
Det er blottet for sjæl. Øjnene er tomme. Det kæmper for at ligne ham. Farverne kommer direkte fra tuben og kunne være intenderet, hvis resten af udtrykket også var direkte og umiddelbart. Det er det ikke. Farverne fremstår amatøristiske, bøgebladene ser unaturlige ud, det samme gør den hidsigt blå himmel og endnu værre er Foghs ansigtshud, der ville få ham indlagt på få minutter, hvis den var sådan i virkeligheden. Klitterne eller ørkenlandskabet, om man vil, er malet blegt i tegneseriestil. Sammen er farverne uskønne og kiksede og vidner om en komplet mangel på æstetisk sans. Dertil kommer kompositionen, der heller ikke just er videre elegant for ikke at sige klumpedumpet.
Skoven er presset ind i et aflangt hjørne og bombeflyet snitter Foghs hals. Det er både malet i profil og lige på. Tænderne sidder ikke lige i fjæset. Ørerne er en elvers.
Det er rædderligt.
Tvetydige symboler
Budskabsmalerier må tilmed lide den tort altid at blive analyseret. Fogh foran et bøgetræ, der netop er sprunget ud? Er Fogh sprunget ud? Fogh malet utroværdigt, er Fogh utroværdig? En slange kigger frem fra træet, har Fogh ladet sig friste af magten etc.
Kunstnerens baggrund som bz'er og venstrefløjsaktivist har tilmed ført endnu et lag spekulationer med sig. For kunne portrættet være udført dårligt, fordi hun mener, at Anders Fogh er dårlig? Kunne den overfladiske Fogh, der ikke ligner et rigtigt menneske, være malet sådan, fordi hun mener, det er sådan, han er?
Det svarer til at forfatteren, der efter at have fået kritik for at have skrevet en elendig bog, erklærer sig tilfreds, fordi han ikke kunne ønske sig noget større, end at hans bog blev genstand for debat.
Helvedes banalt
Hvis Simone Aaberg Kærn havde blot den mindste smule kunstnerisk talent, var det skinnet igennem, så havde stilen været gennemført kitsch, symbolikken havde været mere tvetydig. Eller sagt på en anden måde, at kalde et helkikset portræt af Fogh for en kritik af ham som en helkikset person svarer til, at vi accepterer, at Sidney Lees realityprogram, hvor han forsøger sig som landmand, er en kritik af landbrugets overforbrug og manglende miljøhensyn. Simone Aaberg Kærn har samme eklatante mangel på indsigt i Fogh, som Sidney Lee har i landbruget. Propellerne er malet som flagene i Dansk Folkepartis logo ... De bærer regeringen oppe ... For helvede, hvor er det banalt.
Værket er ubetinget en hyldest, hvilket også ligger i tråd med de udsagn, kunstneren selv er fremkommet med i medierne. Og vi må derfor også erkende, at det mest interessante ved Simone Aaberg Kærns maleri slet ikke er maleriet, men konteksten, det, at hun har lavet det som repræsentant for den yderste venstrefløj.
For kan man det? Kan man skifte side, som det passer en?
Nej. Der findes uskrevne regler, som Simone Aaberg Kærn bryder. Og det kan have yderst uheldige konsekvenser for det, hun skal forestille at repræsentere.
Frie og uafhængige?
Vi har netop set det med spindoktoren Sandy French, der gik fra regeringen til TV Avisen. Vurderingen var, at hun rent professionelt sagtens kunne håndtere skiftet. Kritikerne sagde, at det kunne ødelægge seernes tillid til journalisterne som frie og uafhængige.
Sandheden er langt mere lunken. Selvfølgelig kan hun skifte job. Selvfølgelig har journalisterne aldrig nogensinde været frie og uafhængige. Selvfølgelig kan en mand have flere koner. Selvfølgelig er det fuldstændig tilfældigt, hvem vi ender med at dele vores liv med. Og selvfølgelig kan Simone Aaberg Kærn både være venstreorienteret og have tungen helt oppe i asen på højrefløjen. Det kan lade sig gøre. Men det er ikke det samme som, at man skal gøre det.
Endelig budt op til dans
Vi har brug for disse ideologiske fløje. Tænk blot på FCK og Brøndby. Alle spillerne ville præcis lige så godt kunne have spillet for det andet hold. Men tænk, hvis de gjorde det. Skiftede hold. Vi ville blive mindet om, at vi kun holder med et logo og en farve. Det ville ikke være til at holde ud, og alt ville bryde sammen.
Når Simone Aaberg Kærn logrende for højrefløjen påstår, at hun er tidligere bz'er og venstrefløjsaktivist, og tilmed får en hanekam for at understrege det, så minder hun os om, hvor ligegyldig kampen er. Hun trækker luften ud af sine egne ved at fremstille dem som nogle, der blot ikke er kommet til magten endnu. Hendes maleri ender med slet ikke at handle om Anders Fogh, men om hende selv og hendes hold, der tilsyneladende kun er i opposition, fordi der aldrig er nogen, der har budt dem op til dans.
Det var der så nu, og de labbede opmærksomheden i sig som små kaniner, der endelig fik en mælkebøtte af den søde mand.
Portræt af Anders Fogh Rasmussen, Vandresalen på Christiansborg - til evig tid. Bedømmelse: 1/6
Fortæller valget af maler og dets udformning ikke mere om Fogh Rasmussen end om Simone Aaberg Kærn.
Den med det er blotte for sjæl og de tomme øjne, finder jeg rammer Fogh Rasmussen ret godt.
Er der nogen der ved hvad Per Stiv Oeller synes om billedet? Han efterlyser jo kunstnere der toer takle de store spoergsmaal...
Det er en glimrende anmeldelse som dels afslører hulheden bag motivet og malerens påståede politiske ståsted, dels helt korrekt demonstrerer den rent teknisk-faglige uduelighed i maleriet.
Og overskriften er helt på sin plads. At Fogh ikke er i stand til at skamme sig, ved vi desværre kun alt for godt.
Kunstneren er kvinde med fly-certifikat. Adolf Hitlers malerier er helt oppe i million dollar-klassen, fordi han er kendt i forvejen. Der var også flykaprer-pigen fra Vejle, der indspillede en LP-plade, fordi hun havde været passager i et kapret passagerfly. De kendte har et særlig kodeks, et hemmeligt signalsprog. Som vindere fortsår Simone og Anders spontant hinanden.
Her er en mere ærlig maleteknik og som yder Anders Fogh Rasmussen, Statsminister for Danmark 27.11.2001 til 05.04.2009, fuld retfærdighed:
http://www.youtube.com/watch?v=gmSgYSEOJQA
Det er med til at fasttømre Fogh image, som den værste statsminister nogensinde - men det er ikke helt retfærdigt.
Stort set alt blev indført på knebne flertal alene med stemmer fra Dansk Folkeparti. Alt hvad han indførte kan rulles tilbage, hvis der tabes blot en enkelt mandat ved næste valg.
Uden det borgerlige pressemonopol havde Fogh ikke haft en chance.
I virkeligheden var Schluter langt farligere. Han kunne allerede før pressemonopolet præsentere sine ting på en ikke provokerende måde. Han opnåede til en vis grad at flytte på folks holdninger, fordi han forstod at signalere forsoning i stedet for konfrontation.
Når oprydningen er slut, vil Fogh blive husket som en, der bedrev politik med samme elegance som Miss Florens dansede ballet.
Ja, kunstnere må jo også leve. Venstrefløj eller ej.
Simone Aaberg Kærn omtaler sit maleri som et barok-portræt. På baggrund af de barokke rødder, kan man få denne læsning:
I 1600-tallet var et portræt-maleri et mere eller mindre kynisk produkt: det udtrykte værdierne hos ordregiveren, ikke kunstneren. Barokken var det platte, det overdrevne, det svulstige. Den udtrykte noget mindre mystisk og mindre flertydigt. Personerne er på nippet til at bevæge sig: "Han læner sig fremad, men ikke så meget at han mister balancen. Men lige nok til at få skubbet tingene i gang", siger Simone Kærn.
Ofte hang portrætmalerierne i 1600-tallet på lange gange, og de blev placeret, så man fulgte bevægelsen i billederne, når man kom gående. Gående fra venstre mod højre, falder Fogh, og gående den modsatte vej, holdes han oppe af et Hercules-fly.
Efterhånden blev ansigterne på portrætmalerier til masker, der passede til personernes tøj, og slutstadiet kan ses i vore dages satiriske tv-programmer, som f.eks. det franske "Les Guignols", hvor politiske personer er blevet til dukker.
Så, ja, Fogh-portrættet er et barok-portræt anno 2010.
Kilde: Ways of Seeing, John Berger, 1975
Hvorfor gør sig umagen værd?
Det er bare fantastisk (underholdende), at der er nogle, som kan blive så forarget over den her slags banaliteter ---- Michael Jeppesen, sæt dig ned og slap af ----livet er vel for fanden ikke så ondt, at du behøver gå besærk over sådan et billede --- come on amigo !
De passer jo fint til hinanden. Konen ka' ikke male, og han ka' ikke se det...
"Det ligner kun modvilligt Anders Fogh og kunne med kun ganske få rettelser ligeså vel forestille Jörg Haider."
- eller Arnold Schwarzenegger
Jeg er helt enig i kritikken. Det er et helt ufatteligt pinligt dårligt billede. Det ligner faktisk noget autonomt Street Art - mmh, måske ikke tilfældigt.
/O
Jeg er forarget på det rent kunstneriske niveau. Det er utroligt dårligt håndværk, og det værste er næsten at hun nu fremover vil få flere portrætopgaver - fordi hun har malet denne rædsel - Jeg har stor respekt for at man også skal leve, men her ville jeg sandelig ønske hun havde haft selverkendelse nok til at sige nej tak ...
Undskyld men jeg kan faktisk godt lide den måde Fogh Rasmussen er fremstillet på . Husk også at det er Fogh Rasmussen der selv har valgt hende og godkendt resultatet.
En god og træffende kommentar. Maleriet er vammelt heroiserende ud over alle grænser. Det kunne have være malet for magthaverne i Nordkorea..
Vi skal stadig huske på at Anders Fogh , stort set har forestået ødelæggelsen af det danske demokrati ( en proces som dog også har dybere årsager) gennem sin legitimering af Dansk Folkeparti, gennem sin diskriminering af oppositionen og hele den anden halvdel af befolkningen, og gennem sin destruktion af enhver anstændig offentlig demokratisk debat,. Endelig burde han naturligvis ret beset have haft sin sag prøvet for krigsforbryderdomstolen i Haag.
I stedet blev han generalsekretær for Nato, bliver vedvarende hyldet i de danske medier, og ærbødigt portrætteret af en eks- venstreorienteret ( oveninkøbet med hanekam) .
Men medierne har deres væsentlige andel i det fremadskridende moralske og politiske forfald.
*Maleren' er jo blot et offer for
'tidsånden' på samme måde som flyveren Hanna Reitsch var det i forhold til Hitlers 'tidsånd'.
Som Günter Grass siger: Når man ser den massivt trivende opportunisme og tilpasningsvillighed i 'totalitære' samfund' forstår man bedre det samme fænomen i 'demokratiske samfund'.
Realiteten i dagens Danmark er den, at en person som Anders Fogh overhovet har kunnet få og udøve så megen magt i så lang tid understøttet af et moderne potentielt naziparti og en servil presse .
Store dele af befolkningen er herunder blevet som forgiftet fyldt med had overfor anderledes tænkende og anderledes værende og med en forbløffende udbredt tilslutning til anvendelse af tortur og af indskrænkninger i retsstaten. Hele den politiske kultur er degenereret og medierne forvandlet ( med få enkelte undtagelser, som f.eks. ovenstående kommentar) til en karrikatur af en fri uafhængig og kritisk presse.
Og i Folketinget sidder repræsentanter for Danmarks mest magtfulde parti og hetzer løs mod menneskerettighederne. Det kunne ikke være sket i 1945. Der er sket et skred i udviklingen -til det værre.
Forsoning. Billedet minder beskueren om at man på trods af en grundlæggende uenighed godt kan vokse sammen. Og det vil nu til evig tid minde beskueren om at der i denne periode er foregået noget som har delt samfundet.
Jeg er enig med kritikken langt hen ad vejen, uanset hvordan man vender og drejer debatten tegner det et billede af en ikke særligt folkekær statsminister, indadtil, men internationalt en statsmand af format, uadtil. Det kan man mene om hvad man vil, men jeg må nu nøjes med at glæde mig over at der alternativt bare havde hængt endnu en ubetinget lovprisning af en statsminister blandt andre.
Når alt kommer til alt handler det vel ikke om at tegne hverken den ene eller den anden side af en statsminister, men at udtrykke hans væsen så præcist som muligt, så eftertiden dermed bedst muligt vil kunne forstå billedet i den kontekst han regerede i.
Ethvert portræt er på en eller anden måde også et selvportræt og kun virkeligt gode malere formår at overlade scenen til den portrætterede. Simone er ikke en af dem og det er der, i dette tilfælde sjovt nok, noget både bisart, retfærdigt og selvlysende rigtigt over. Det kunne sådan set ikke gøres meget bedre - eller dårligere om man vil. Så tillykke med det!
Jamen, det skal da vel ikke hænge på Christiansborg, blandt de andre statsministerportrætter, hvad?
Har han slet ingen skam i livet? Manden er virkelig megaloman.
Men måske bryder han her med den beskedne modernistiske tradition, og indvarsler en retro til enevældens selvhøjtidelige portrætter af monarken, rank på hest, med blanke våben og krone på hovedet, skuende ud mod betragteren.
/O
Hvis man ser bort fra det faktum at billedets kvallitet er på højde med hvad en højskoleelev ville kunne frembringe på ganske kort tid, så tror jeg at det er ganske rigtigt observeret, at venstrefjøjen er hoppet så meget med på den liberale tankegang (om det frie marked, konkurrence aspektet m.v.), at de kompromiser der førhen var utænkelige, er blevet et spørgsmål om karierre, prestige og økonomi.
Hanekam portrætmaler krigsleder?!
Hvad bliver det næste? At de stiller op som par i Vild med krig?
Rejs dem en NIDstang!
Jeg synes da det er et stort kunststykke at udstille Fogh på den måde og så få ham til at juble over det, - jeg aner en ræv bag hendes øre :)
@Pia,
He he - ja du har måske ret.
Måske har hun anbragt nogle flere små skjulte, defamerende budskaber og symboler i billedet, som kun kan ses med lup, og først vil blive afsløret af kunsthistorikere om 100 år.
/O
Matriakatet og Patriakatet i skøn forening.
Jeg går ud fra, at Foghs yndlingsmaler er Norman Rockwell, som var kendt af "ethvert barn" i USA gennem det meste af det 20. århundrede for sine malerier af spejderførere, famliemiddage og af hårdføre, patriotiske hverdagsamerikanere - men jeg ved det ikke. Motivet er i så fald langt det vigtigste for ikke at sige det eneste vigtige ved et maleri, alt andet er smagsdommeri og elitær-kultur.
@Thorning
Norman Rockwell var en betydelig bedre tegneserietegner end den lokale hønekam. I øvrigt afbillede han altid stereotype dørmmebilleder fra den den amerikanske selvforståelse, fuldstændig ukontroversielt og med kælen humor. Rockwell var heller ikke en 'liberal', som leflede sig ind hos magtens ikoner.
Flere billedstormere, tak!
http://www.google.com/images?client=safari&rls=en&q=Normal+Rockwell&oe=U...
Curt S. har som sædvanlig ret i sin analyse af demokratiets tilstand - blot kommer han, som så mange andre til at gøre tilstanden lig med folkets sande ønsker og meninger. Det er ikke sandt - og dermed ikke rimeligt.
Jeppensens harme er til at forstå. Men det synes lige så oplagt, at han ikke har forstået malerens ironiske trick.
Som Pia ser det, så er det virkelig et stort kunststykke at få Anders F. til at træde helt i karakter i tanke såvel som på billede og bifalde det til grænsen ærligt - for alle forstandige mennesker - kvalmende bilede.
Det egentlige spørgsmål er vel snarere, hvor længe Christiansborg kan leve et så revolutionært kritisk selvdestruktivt monument hængende på gangen? For det er da pinligt. Skal der for fremtiden indføres kunstcensur, så kommende statsministre ikke risikerer at forvilde sig ud i lige så forfærdelige selvmål?
FIn anmeldelse -
I øvrigt er portrættet ikke overraskende - se på tidligere arbejder fra denne kunstner; portrætter og rejse-i-scene-sættelser.
Jeppesens harme trækker ham og alle bifalderne væk en distanceret fornuft, der kan se, hvad der virkelig sker. Kunstneren har fået Fogh til at begå århundredets politisk 'kunstneriske' selvmål - i en Europæisk kontekst (visse selvbilleder tåler tydeligvis ikke dagens lys). Jævnfør min tidligere kommentar.
Desuden står Fogh også her ved, at han var en 'fører' (modsat en medfølende demokrat), der ville og til stadighed vil føre folk i krig mv.
Måske BZ-bevægelsens største sejr siden deres undergravende flugt fra politiet?
Lad folket høre sandheden - Machiavelli. Så de kan se, hvad der sker. Og lad os så deles ud fra anskuelser - Hørup. Ikke noget uldent kompromis eller småborgerlig kritik her...
Det er jo absolut ikke for tidligt at begynde at spekulere over, hvordan det næste portræt af den tidligere statsminister skal se ud. Her er nogle tanker - måske Informations kreative læsere har flere forslag.
Der skal optræde en Foghformet skygge henover lille Lars. Så skal der være et par fadbamser med i billedet - og selve protrættet skal have en tyk, sort streg i panden.
Og så siger man, at vi ikke kan lære noget af Nordkorea. Det er så hermed dementeret. Det mest grotesske og kvalmende er dog, at AFR beslutter sig for at dette "skilderi" skal være hans blivende eftermæle. Tak for kaffe siger jeg bare, men det ssiger jo utroligt meget om manden og hans selvforståelse.
At malerinden har en ræv bag øret tror jeg ikke sså meget på
Gad vide hvorfor flyet omtales som et bombefly, er det ikke et transportfly? Billedet viser jo i så fald ikke noget med krig, men er blot en fortælling om bondemandens søn, der rejste ud i verden.
Ærligt talt, det allerførste jeg tænkte på var bombninger og krigstogter, - og synes overskriften skulle have været "HAN burde skamme sig".
Der er ingen grund til at bruge lup, det springer jo lige i øjnene og han er totalt til grin!
Kære Pia - jeg er glad for at vi er enige:)
Men igen - problemet er faktisk større end til Anders Foghs person og forblommede og forkvaklede selvbillede.
Der er objektive sandheder større end personers subjektive ditto. Ligesom Haagerup (på DR omkring ansættelsen af spindoktorer) kan Fogh bilde sig ind, at han bestemmer meningen med maleriet. Men det har en større og langt mere objektiv problematisk karakter end han kan forestille sig.
Kan Christiansborg (mon) leve med at have fået smuglet så sandt kritisk kunst ind på væggene i længden?
Hvordan forhindrer vi, at postdanmark laver frimærker ud af katastrofen?
Pinligt, tvetydigt, banalt, katastrofalt,
-det er vel det fastrammede portræt i en vandresal.?
@Lars,
Nej, jeg mener heller ikke, at det er Christiansborg værdigt - eller folkestyret for den sags skyld.
At Fogh selv kan lide makværket er hans egen sag, men der burde have været nogle forvaltere af husets interesser, der havde nedlagt veto mod dette vulgære eksempel på selvforherligelse.
Det er simpelthen uklædeligt, og når det først kommer op på væggen ved siden af de andre statsmandsportrætter, vil det stikke i øjnene, hvor plat og vulgært et værk, det er.
Det er er jo ret beset 'salt i såret'. Ikke nok med at han har efterladt en traumatiseret nation; nu besegler han også sin brøde med dette gyselige mindesmærke.
/O
Kodeordet er: kongruens
Mads,
Du har ret i, at det er et transportfly, Hercules.
Hercules-fly bringer bl.a. de dræbte soldater hjem.
Så der er lidt symbolik i maleriet.
Venlig hilsen,
Anne
Maleriet vil antageligt gøre sig endnu bedre som frimærke, hvor der er tradition for arkaiske og svagt genkendelige portrætter.
Google kan hjælpe med at forudsige visse praktiske problemer:
Saddam HUSSEIN of Iraq wanted a special postage stamp issued, with his picture on it. He so instructed his Postmaster General, stressing that it should be of international quality.
The stamps were duly released of the stamp, he began hearing complaints that the stamp was not sticking properly, and become furious. He called the chief of the Secret Service and ordered
him to investigate the matter. The chief checked the matter out at several post offices, and then reported on the problem to him.
He said:" Sir, the stamp is really of international quality.
The problem is, our citizens are spitting on the wrong side!"
Foskellige mennesker ser forskellige ting. Jeg ser en ræv.
@Lars
Herlig vits :-)
...gulsot
er en alvorlig sygdom
som også påvirker psyken.
Anders Fogh bør faste og holde sig i ro min. 1 år.
Kunstneren, ehh bob bob, burde lære sig at male.
Makværket rammer tidsånden perfekt.
( ..den åndede selvovervurdering, $$ )
Det var også Simone Aaberg Kærn, der foretog den fantastiske og heroiske flyvning til Kabul i 2002 i sin 40 år gamle Piper Colt, for at finde den Afghanske pige Farial, som drømte om at blive jagerpilot, og give hende en flyvetur.
Det var til gengæld et mesterligt stykke performancekunst, plus en masse andet, f.eks. en frihedsmanifestation
Jeg synes Simone skulle gøre noget mere af den slags i stedet.
Jeg vil altså ikke helt udelukke, at der kan gemme sig nogle grimme overraskelser i det billede for AFR's eftermæle.
Måske er der malet noget med usynligt blæk, som først kommer til syne efter nogle års eksponering.
Hun er tydeligvis ikke helt ueffen, og kunne muligvis godt finde på noget så udspekuleret.
Spørgsmålet er så bare, om hun her går helt for pålydende, eller der virkelig er en ræv bag øret.
/O
Malerens intention her - givet hendes stadige fastholden af en venstrefløjs position - kan ikke være den Jeppesen tillægger hende.
Det er jo netop et helt konsistent udtryk. Et udtryk man ikke kan ville fastholde og samtidig tænke sig venstrefløj.
En kunstner kan aldrig vide, hvordan hendes kunst vil blive opfattet. Men der kan ikke være nogen tvivl om, at hun sådan set er enig med Fogh i hans selvbillede. Samtidig med at hun (som alle andre demokrater og venstrefløjstænkere) vurderer det uendeligt anderledes (kritisk) end Fogh.
Derfor kan Kunstner og portrætteret være enige i billedet - og dybt uenige i betydningen af det. Præcist lige som Hitler, Stalin og S. Husssein kunne være dybt stolte af deres monumenter, billeder og statuer - mens en mere ydmyg og fornuftig mening betragter dem med forbløffelse og afsky.
Billedet af Fogh kan på den måde ikke opleves kritisk af Fogh og Dansk Folkeparti samt af hans efterfølgere i Venstre. For de tænker i samme betydningsbaner som billedet udtrykker.
Samtidig med at der er tale om et objektivt billede på det forløbe årtis politik (og mere).
Kunstneren har kort sagt rejst en skamstøtte over den førte politik - på en måde der fortjener at blive sammenlignet med Jens Gjalschødts og Hans Haackes arbejder.
Det er muligt, at kunstneren ikke selv er helt klar over, hvor enormt betydningsfuldt hendes værk er her. Men det er hendes værk og den grundlæggende kritiske intention - som jeg har forsøgt at udlægge her - var uden tvivl også hendes.
I modsat fald må vi antage, at hun slet ikke fatter noget som helst politisk. Og det er der vist ingen tegn på.
Hun har tvunget os til at skamme os kollektivt, hver gang vi fremover erindrer eller ser Foghs billede på Christiansborg - uanset om vi har været kritiske overfor Fogh og Dansk Folkeparti hele tiden. Præcist lige som Tyskerne til stadighed er nødt til at bøje hovedet, når de tænker på nazitiden.
rent male teknisk / håndværksmæssigt er det maleri en tyndt smurt stang vare.
der er tydelige spor af projektor opsats og det skulle ikke undre mig om div genstande på billedet er photoshoppet sammen for derefter at ende i projektoren, hvorefter billedet er malet i kalker stil.
en anden mulighed er at Photoshop collagen er printet direkte på lærredet og at det printede lærred derefter er blevet smurt lidt ind.
men det sagt så kan den slags egentlig godt symbolisere regeringerne foghs politik på mange områder.
det ville faæktisk ærger mig om det havde været Kluge eller en anden man var nødt til at anerkende hvergang man så på billedet.
nu kan man som jeg foretrækker nøjes med at sige vorherrebevares og mene det til både mand og billede
Jeg har ikke fulgt sagen, men min første tanke da jeg så fotoet af billedet var, at her bliver der da gjort tykt grin med Rasmussen (II).
Jeg synes billedet, og hele det Kejserens Nye Klæder set-up det er del af, er fantastisk rammende for dybden i AFR's kulturforståelse.
(selv om han selvfølgelig selv mener at have demonstreret fantastisk mod og dristighed)
Sider