Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Hun burde skamme sig

Det er ikke med vilje, at maleriet af Fogh er teknisk og motivmæssigt præcis lige så vammelt, som det er kontekstuelt
Når Simone Aaberg Kærn logrende for højrefløjen påstår, at hun er tidligere bz'er og venstrefløjsaktivist, og tilmed får en hanekam for at understrege det, så minder hun os om, hvor ligegyldig kampen er. Hun trækker luften ud af sine egne ved at fremstille dem som nogle, der blot ikke er kommet til magten endnu, skriver Informations anmelder.

Når Simone Aaberg Kærn logrende for højrefløjen påstår, at hun er tidligere bz'er og venstrefløjsaktivist, og tilmed får en hanekam for at understrege det, så minder hun os om, hvor ligegyldig kampen er. Hun trækker luften ud af sine egne ved at fremstille dem som nogle, der blot ikke er kommet til magten endnu, skriver Informations anmelder.

Keld Navntoft

Kultur
9. december 2010

På trods af den seneste uges rygter får Simone Aaberg Kærn aldrig job som propagandamaler i hverken Nordkorea eller hos Jehovas Vidner, og maleriet af Anders Fogh Rasmussen er heller ikke et bestillingsarbejde fra Østen, selv om værket virker færdigt på alle de dokumentationsbilleder, der findes fra atelieret.

Dertil er maleriet af Anders Fogh alt for ubehjælpsomt samt skrabet for storladne symboler. Her er ingen vanvittig rigdom eller skælvende vulkaner. Her er et bøgetræ, klitter og et militærfly. Og ser man efter, er der en stjerne og en slange.

Betydningen ligger ligefor. Fogh har ført Danmark fra bøgetræ til krig. Fra et hyggeligt land til et magtfuldt land. Fortsætter man den diagonale linje fra hans krop gennem hans hoved, ender man i en stjerne, der til forveksling ligner NATO's logo. Symbolsk kan den også læses, som om Fogh har et højere kald end blot at fastholde den umiddelbare magt.

En katastrofe

Så man forstår Foghs glæde over portrættet. Det er tilmed lavet af en kvinde, der hævder at befinde sig på den alleryderste venstrefløj, hvilket giver indtryk af Fogh som et tolerant menneske, der sagtens kan sætte sig ud over politisk uenighed i sine bestræbelser på at nå det bedste resultat.

Som portræt er dog det en katastrofe. Det ligner kun modvilligt Anders Fogh og kunne med kun ganske få rettelser ligeså vel forestille Jörg Haider.

Det er blottet for sjæl. Øjnene er tomme. Det kæmper for at ligne ham. Farverne kommer direkte fra tuben og kunne være intenderet, hvis resten af udtrykket også var direkte og umiddelbart. Det er det ikke. Farverne fremstår amatøristiske, bøgebladene ser unaturlige ud, det samme gør den hidsigt blå himmel og endnu værre er Foghs ansigtshud, der ville få ham indlagt på få minutter, hvis den var sådan i virkeligheden. Klitterne eller ørkenlandskabet, om man vil, er malet blegt i tegneseriestil. Sammen er farverne uskønne og kiksede og vidner om en komplet mangel på æstetisk sans. Dertil kommer kompositionen, der heller ikke just er videre elegant for ikke at sige klumpedumpet.

Skoven er presset ind i et aflangt hjørne og bombeflyet snitter Foghs hals. Det er både malet i profil og lige på. Tænderne sidder ikke lige i fjæset. Ørerne er en elvers.

Det er rædderligt.

Tvetydige symboler

Budskabsmalerier må tilmed lide den tort altid at blive analyseret. Fogh foran et bøgetræ, der netop er sprunget ud? Er Fogh sprunget ud? Fogh malet utroværdigt, er Fogh utroværdig? En slange kigger frem fra træet, har Fogh ladet sig friste af magten etc.

Kunstnerens baggrund som bz'er og venstrefløjsaktivist har tilmed ført endnu et lag spekulationer med sig. For kunne portrættet være udført dårligt, fordi hun mener, at Anders Fogh er dårlig? Kunne den overfladiske Fogh, der ikke ligner et rigtigt menneske, være malet sådan, fordi hun mener, det er sådan, han er?

Det svarer til at forfatteren, der efter at have fået kritik for at have skrevet en elendig bog, erklærer sig tilfreds, fordi han ikke kunne ønske sig noget større, end at hans bog blev genstand for debat.

Helvedes banalt

Hvis Simone Aaberg Kærn havde blot den mindste smule kunstnerisk talent, var det skinnet igennem, så havde stilen været gennemført kitsch, symbolikken havde været mere tvetydig. Eller sagt på en anden måde, at kalde et helkikset portræt af Fogh for en kritik af ham som en helkikset person svarer til, at vi accepterer, at Sidney Lees realityprogram, hvor han forsøger sig som landmand, er en kritik af landbrugets overforbrug og manglende miljøhensyn. Simone Aaberg Kærn har samme eklatante mangel på indsigt i Fogh, som Sidney Lee har i landbruget. Propellerne er malet som flagene i Dansk Folkepartis logo ... De bærer regeringen oppe ... For helvede, hvor er det banalt.

Værket er ubetinget en hyldest, hvilket også ligger i tråd med de udsagn, kunstneren selv er fremkommet med i medierne. Og vi må derfor også erkende, at det mest interessante ved Simone Aaberg Kærns maleri slet ikke er maleriet, men konteksten, det, at hun har lavet det som repræsentant for den yderste venstrefløj.

For kan man det? Kan man skifte side, som det passer en?

Nej. Der findes uskrevne regler, som Simone Aaberg Kærn bryder. Og det kan have yderst uheldige konsekvenser for det, hun skal forestille at repræsentere.

Frie og uafhængige?

Vi har netop set det med spindoktoren Sandy French, der gik fra regeringen til TV Avisen. Vurderingen var, at hun rent professionelt sagtens kunne håndtere skiftet. Kritikerne sagde, at det kunne ødelægge seernes tillid til journalisterne som frie og uafhængige.

Sandheden er langt mere lunken. Selvfølgelig kan hun skifte job. Selvfølgelig har journalisterne aldrig nogensinde været frie og uafhængige. Selvfølgelig kan en mand have flere koner. Selvfølgelig er det fuldstændig tilfældigt, hvem vi ender med at dele vores liv med. Og selvfølgelig kan Simone Aaberg Kærn både være venstreorienteret og have tungen helt oppe i asen på højrefløjen. Det kan lade sig gøre. Men det er ikke det samme som, at man skal gøre det.

Endelig budt op til dans

Vi har brug for disse ideologiske fløje. Tænk blot på FCK og Brøndby. Alle spillerne ville præcis lige så godt kunne have spillet for det andet hold. Men tænk, hvis de gjorde det. Skiftede hold. Vi ville blive mindet om, at vi kun holder med et logo og en farve. Det ville ikke være til at holde ud, og alt ville bryde sammen.

Når Simone Aaberg Kærn logrende for højrefløjen påstår, at hun er tidligere bz'er og venstrefløjsaktivist, og tilmed får en hanekam for at understrege det, så minder hun os om, hvor ligegyldig kampen er. Hun trækker luften ud af sine egne ved at fremstille dem som nogle, der blot ikke er kommet til magten endnu. Hendes maleri ender med slet ikke at handle om Anders Fogh, men om hende selv og hendes hold, der tilsyneladende kun er i opposition, fordi der aldrig er nogen, der har budt dem op til dans.

Det var der så nu, og de labbede opmærksomheden i sig som små kaniner, der endelig fik en mælkebøtte af den søde mand.

Portræt af Anders Fogh Rasmussen, Vandresalen på Christiansborg - til evig tid. Bedømmelse: 1/6

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da også irriterende, lige da hun trykkede på udløseren, for at fotografere flyvemaskinen, så stikke Anders sit fjæs ind foran kameraet.

jp christiansen

The Star Of Bethlehem.

The Savior Anders Fogh
in his uniform of power...

the halo-leaves...

the foreign country
of rock and desert...

a plane of death:

the ultimate practical joke.

Hvordan ville reaktionerne være hvis et tilsvarende
billede blev malet af Villy Søvndal?

Annette Holmboe

Jeg undrer mig over A.F's valg af kunstner, lige som jeg undrer mig over at S.Aa.K har sagt ja til at male billedet ( hun er bl.a. ikke portrætmaler).
Men de har da begge fået passende opmærksomhed som følge af "kunstværket".
Det er nok ikke helt fair at bedømme et maleri ud fra et fotografi - MEN - alene ud fra fotografiet: Hvor er det dog hæsligt. Hvordan kan A.F være så fornøjet med det som han tilsyneladende var ?

Det er en umulighed. Så megen objektiv (negativ) betydning kan et hvilken som helst billede af Søvndal slet, slet, slet ikke repræsentere.

For han har slet ikke haft nogen magt, betydning og ansvar, der blot tilnærmelsesvist mindre om Foghs.

Hvis man blot diskuterer, hvorvidt der er tale om et kitsch-billede, så diskussionen tam...

Det er en umulighed. Så megen objektiv (negativ) betydning kan et hvilken som helst billede af Søvndal slet, slet, slet ikke repræsentere.

For han har slet ikke haft nogen magt, betydning og ansvar, der blot tilnærmelsesvist mindre om Foghs.

Hvis man blot diskuterer, hvorvidt der er tale om et kitsch-billede, så diskussionen tam...

Det er en umulighed. Så megen objektiv (negativ) betydning kan et hvilken som helst billede af Søvndal slet, slet, slet ikke repræsentere.

For han har slet ikke haft nogen magt, betydning og ansvar, der blot tilnærmelsesvist mindre om Foghs.

Hvis man blot diskuterer, hvorvidt der er tale om et kitsch-billede, så diskussionen tam...

Det er en umulighed. Så megen objektiv (negativ) betydning kan et hvilken som helst billede af Søvndal slet, slet, slet ikke repræsentere.

For han har slet ikke haft nogen magt, betydning og ansvar, der blot tilnærmelsesvist mindre om Foghs.

Hvis man blot diskuterer, hvorvidt der er tale om et kitsch-billede, så diskussionen tam...

olivier goulin skrev:

"Det var også Simone Aaberg Kærn, der foretog den fantastiske og heroiske flyvning til Kabul i 2002 i sin 40 år gamle Piper Colt, for at finde den Afghanske pige Farial, som drømte om at blive jagerpilot, og give hende en flyvetur.

Det var til gengæld et mesterligt stykke performancekunst, plus en masse andet, f.eks. en frihedsmanifestation (...)

Hun er tydeligvis ikke helt ueffen, og kunne muligvis godt finde på noget så udspekuleret."

Og Lars Jørgensens indlæg er spot on. Det her er meget skarpt set:

"Billedet af Fogh kan på den måde ikke opleves kritisk af Fogh og Dansk Folkeparti samt af hans efterfølgere i Venstre. For de tænker i samme betydningsbaner som billedet udtrykker.
Samtidig med at der er tale om et objektivt billede på det forløbe årtis politik (og mere).

Kunstneren har kort sagt rejst en skamstøtte over den førte politik - på en måde der fortjener at blive sammenlignet med Jens Gjalschødts og Hans Haackes arbejder. "

Derudover kunne man måske apropos ræve bag ører have med i baghovedet, at ovenstående anmeldelse fra Michael Jeppesens hånd muligvis kan læses med en vis 'dobbelt bevidsthed' i analysen. Ikke at forveksle med falsk bevidsthed, som Jeppesen tilsyneladende tillægger kunstneren, hvis man skal læse tekstens ord som en helt alvorlig opsang. Hvad jeg mener er, at det jo ikke ville være første gang, at den gode Jeppesen tog fuglen på alle os 'kritiske' avislæsere. Der var vist noget med et par - ahem - lettere ironiske - betragtninger på Jeppesens politiken blog for nogle måneder siden. Satiriseringer, der åbenbart var så fuldendte i deres karikaturer, at en del ganske enkelt ikke vidste hvad, de skulle tro. Hans blog på politiken er som bekendt ikke længere, da Seidenfaden for sit vedkommende i hvert fald ikke kunne se det morsomme i Jeppesens særegne sammenblinding af satire, rygter og journalistik. Men det er (måske) en anden historie.

Hvis man genlæser ovenstående anmeldelse med det in mente, synes jeg faktisk, man får noget andet - og langt mere interessant (og morsomt) ud af hele denne opsang. Jeppesen skal uanset have en tak med på vejen for at have taget sig tid til at udpege alle de detaljer, sådan som i hvert fald jeg selv, ikke har set. Delvist fordi, jeg har vendt blikket bort i væmmelse over det, der lanceres som et hyldestportræt af en person, så mange med så god grund foragter inderligt. og dels simpelthen ikke har haft mulighed for at SE ordentligt.

Hvad der er op og ned i det her, må vel stå tilbage for hver enkelt at bedømme. Her i hjemmet morer vi os i hvert fald kosteligt over dels det, der grangiveligt ligner et gedigent revolutionært kunstkup af historiske dimensioner, og dels over en ualmindeligt vittig 'anmeldelse', der leverer den brugsanvisning, vi hidtil har manglet. For hvis ikke vi kan grine ad dét, er der sandt at sige ikke ret meget andet at grine ad, når det kommer til æraen Fogh Rasmussen.

Det jeg tænker på med Villy Søvndal, det er hvis han blev malet på samme måde efter otte år som statsminister og derefter en stor international post.
Eller Helle Thorning for den sags skyld......

Omkring Jeppesens mulige ironi. Hvis han (nu) tager afstand fra sin artikel, hvorfor så læse ham?
Skulle det (så) være underholdning?
Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Midt i alt dette postyr kan man da glæde sig over at en ny form for kunst udtryk nu kan indfinde sig blandt disse ofte agtværdige portrætter af tidligere statsministre.
Skal man forsøgsvis tage forskud på indholdet i det næste statsminister maleri som bliver af Lars Løkke Rasmussen kunne det se således som her beskrevet ud, især når man betænker at det skal hænge ved siden af Foghs maleri.
Man ser på maleriet en gigantisk Løkke Rasmussen stå i det sædvanlige jakkesæt som en gigant i interiøret som var han blandt lutter dværge. Løkke er malet med det smørrede grin han oftest forbeholder til brug blandt sine venner og støtter i korridorerne og bag dørene på Borgen.
Løkkes højre hånd hviler på en piedestal som er opbygget af forskellige elementer blandt andet ses de 2 World trade Center tårne (for at symbolisere hvad magten handler om) og Mærsk hovedkvarteret og Danske Bank (for at symbolisere hvem magten gavner) og piedestalen ender i en rund hovedskal der forestiller Peter Brixtofte's hoved (for nu at symbolisere at politik ikke er uden ofre.)
Løkkes venstre hånd ses på dette tænkte maleri i færd med at putte en gigantisk check i sprækken på en kolo-enorm sparegris hvorpå der står PRIVATHOSPITALER.
For kunst interesserede med sans for detaljen kan findes og diskuteres de to små amerikanske flag som sidder i både højre og venstre side af Løkke's jakkerevers for ligesom at symbolisere hvor politik som begreb begynder for Løkke og hvor hans politik går henad.
På hovedet har Lars Løkke Rasmussen en Taliban-turban for at erindre beskueren om dengang han var i Afghanistan med både moralsk opbakning og en check til Taliban.
Om halsen i en rem sidder naturligvis den obligatoriske Kalashnikov maskinpistol for at symbolisere Løkkes millimeter demokrati og ikke mindst at der ikke er noget at komme efter.
Desuden skal Løkke jo heller ikke føle sig komplet ubevæbnet når han skal hænges op ved siden af Fogh der som bekendt henter sin støtte i en Hercules transportmaskine der jo kan indeholde alt lige fra action mænd til gigantiske atombomber - om så galt skulle være.
Sceneriet kunne være et luksuriøst hotelværelse hvor kunstneren har malet et syndigt rod bl.a af tomme dåsebajere og pornofilm. På kommoden ses ligge en ubetalt regning for hele svineriet til de danske skatteborgere – den er ikke betalt.
Billedet bør naturligvis males af en dyrt betalt kunstner som formår at male den tænkte scene, så man kan se at maleriet ligner et fotografi af virkeligheden.

@ Kaspar Olsen: Jajaja, man ser det for sig.

Lars Jørgensen:

"Omkring Jeppesens mulige ironi. Hvis han (nu) tager afstand fra sin artikel, hvorfor så læse ham?
Skulle det (så) være underholdning?
Man kan ikke både blæse og have mel i munden."

Nu ville det som sagt ikke være første gang, Jeppesen gik ind og provokerede med en blanding af satire og samfundskritik på en måde, der vel med et 'internetudtryk' nærmest kunne sammenlignes med en slags højtudviklet 'trolling'. Om det så er en god eller dårlig idé, skal jeg undlade at gøre mig klog på.

Men hvis meningen (i så fald) skulle være et forsøg på at få sparket lidt til en debat, han synes mangler eller måske simpelthen er for vag og forudsigelig (læs: "det er et grimt portræt", punktum), så er missionen vel nærmest lykkedes - i hvert fald her i kommentarfelterne.

Det kan naturligvis nemt afvises som ren spekulation og ulven kommer osv - måske kommer Jeppesens opsang rent faktisk lige fra hjertet - men den mulighed foreligger vel også, at der er tale om en delvis (subtil) morsomhed, og dels en opfordring til for helvede at SE på det billede. Altså, se rigtig godt på det. At han så samtidig maskerer sig med et godt lag surhed over, at en venstreorienteret på den måde "har tungen oppe i asen på højrefløjen", kan jo så evt ses som en lille hilsen til netop dén slags automatreaktioner, som jeg da i hvert fald ikke skal holde mig for god til at indrømme var min umiddelbare tanke, da billedet og kunstneren blev fremvist på TV forleden. Troldens dobbeltspil kan i så fald både virke som en kærlig stikpille og som maske for den bagvedliggende agenda. En agenda, der vel sagtens kunne være at smide et par hints - eller rettere nogle kraftige vink med en vognstang - til os, der ikke lige har opdaget andet ved det billede end at det er grimt.

Dobbeltheden i anmeldelsen er i så fald et redskab, der virker to veje: 1) Vi får de nødvendige værktøjer og detaljer serveret på et sølvfad - pakket ind som en æstetisk kunstkritik. 2) Under dække af en den anden kritik, den værdipolitiske, får Jeppesen samtidig flettet nogle af de ting, billedet ikke explicit får nævnt: Han får nævnt, at det er en illusion, at vi skulle have en fri og uafhængig presse. At den politiske kamp (på venstrefløjen) er ligegyldig, at det at være venstreorienteret er noget, der mest handler om at være dem, de andre ikke vil lege med, og at de venstreorienterede grundlæggende er villige til at slikke røv på de(t) allerværste for lidt opmærksomhed. Er det ikke en opsang til såvel en samlet mikrofonholdende presse, der ikke tør påpege, at statsministeren ikke har noget tøj på? Og til en opposition, der som dikkende lammehaler sælger ud af alt for at tækkes Foghs venner? Han får sagt, at det at shoppe rundt i ideologi og skifte side efter behag er undergravende og farligt.

Kald mig bare konspiratorisk eller fantasifuld, men som jeg læser anmeldelsen ovenfor består den, for nu at summere op, af tre dele: 1) En 'brugsanvisning' for os, der ikke har set billedet ordenligt. jvf detaljer som slangen, herculesflyet, der snitter Fogh og NATO-stjernen. 2) En spids kommentar til alle os (venstreorienterede), som bare har rullet med øjnene og forsøgt at ignorere portrættet og denne her pinlige venstrefløjsaktivistiske kunstner. 3) En svidende kommentar såvel pressen som til størsteparten af det, vi kunne kalde venstrefløjen, der for begges vedkommende "har tungen oppe i asen" på Fogh og højrefløjen.

Der er som sagt tale om en slags dobbelt bevidsthed i indlægget, og derfor er noget ironi, og andet er gravalvorligt. At han faktisk mener, at Kærns portræt er "rædderligt", er der ingen grund til at drage tvivl om. Men det er heller ikke det vigtige. Det vigtige er, at vi bliver instrueret med en analysevejledning, og at vi fatter pointen med denne skamstøtte.

Endeligt skal overskriften da også have et 'LOL' med på vejen: Her har vi en BZ'er, der på bedste/værste DIY-facon giver sig i kast med noget, hun reelt - i hvert fald teknisk og æstetisk - slet ikke har begreb om. Og vender det så alligevel til et los i løgene på borgerskabet. Uanset om de så har opdaget dette (endnu). For hvad er en mere bedsteborgeragtig kliché-reaktion på den slags kunst/aktioner end, at "de skulle skamme sig!"? ;)

Men som sagt, det kan være, jeg tager fejl. I så fald er det sgu kedeligt.

Anne Marie Jensen

Det er korrekt, at Michael Jeppesen godt kan finde på at køre provo-stilen og ironisere i en sådan grad, at læseren selv må gætte sig til, hvad han egentlig mener. Personligt mener jeg, det er en meget irriterende måde at debattere på, men det lader da til at virke i det her tilfælde. Jeg fornemmer også tilstedeværelsen af flere lag i denne artikel.

Og billedet? Tænk at ingen med interesse i at beskytte Foghs eftermæle har stoppet det. En genistreg.

Hvis Simone Aaberg Kærn rent faktisk, med flyveren, alluderer en tradiotionel halshugning af AFR ender det måske med, at hun ikke ses som overløber, men som en tradiotionel hofnar der med besk vid efterlader kongen uden tøj og hoved. Jeg er tilgengæld sikker på at billedet aldrig går over i kunsthistorien som et allegorisk mesterværk. Gode gamle Leonardo da Vinci (m. fl.) spinder i sin grav - som en ventilator, ikke som en kat! Surt show...

"tradiotionel" (helt ærligt) - jeg mener selvfølgelig bare 'traditionel'

Søren Mikkelsen

Jeg vil gerne vide hvad saadan et portraet indbringer producenten?

Forresten vedr. SAaKs evner i malekunsten - hun har da vist engang i 90erne malet en lang serie heltindeportraetter. De fremstod godt nok som fotos hvad de jo nok ogsaa var, altsaa med maling ovenpaa. Men hun har altsaa nogen erfaring.

Interessante detaljer om billedet fra militaeret som er begejstrede:

http://forsvaret.dk/FTK/Nyt%20og%20Presse/Pages/andersfoghprortaet.aspx

Kritikken af Fogh-maleren Simone Aaberg Kærn burde forstumme.
Af flere årsager. Dels har hun først og fremmest leveret et billede som Fogh er glad for. Hun har som kunstner leveret den bestilte vare. Nogle af læserne kan måske huske en desværre noget fortiet skandale for nogle år siden hvor et slæng byrødder eller arbejdsgivere – måske var det en bestyrelse der havde bestilt et gruppe portræt der skulle males af en overordentlig dygtig dansk portrætmaler – og da billedet så var færdigt brød de stolte samfundets sønner sig alligevel ikke om deres eget udseende, omend at netop denne dygtige kunstner havde leveret et akkurat præcist billede som bestilt – så de nægtede at betale før billedet blev malet om. Var det ikke hofmaleren Kluge der så vidt jeg husker blev tvunget til at nørkle en ekstra tid for egen regning med portrættet af denne forfængelige bestyrelse. Jo, eksemplet skræmmer.
Desuden kan man vist godt sige at Simone Aaberg Kærn har fortjent sin mesterhat som dette maleri nu har givet hende.
Kig f. eks på Søren Mikkelsens overstående link og betragt denne detaljerigdom hun har formået at presse ind i sekvensen af flyveren.
Man kan kun håbe at Simone Aaberg Kærn vil bruge sit talent og male alle de store danske politikere i præcis samme stil og hun skal ikke være bange for at skeje ud som en Dali eller at blive detaljeret som Pieter Brueghel (den ældre).
Dernæst kunne hun jo også male de store udenlandske politikere som f.eks George W Bush og Merkel og Sarkozy for ikke at glemme Blair.
Det er spændende folk med mange detaljer i kufferten som der afgjort bør sættes megen fokus på.
Ligeledes skal man huske, at det er glædeligt at Anders Fogh Rasmussen har været indirekte årsag til maleriet som kan blive et helt nyt koncept inden for genren - politisk portrætmaling.
So go on - Simone - lad os se noget mere.
Skulle du være bange for at komme til at tjene for mange penge på den salgs malerier – er der jo altid noget velgørenhed at bruge de mange penge på. Takket være den nuværende regering og en svag opposition er der snart frit valg på alle hylder. Du kan sponsere de flere steder snart bortsparede lægeambulancer – julehjælp til de fattige – førtidspension til de forsmåede - snerydning ala carte – julemærkehjem – højskoler - private villaveje – politiet der altid mangle penge og mandskab især hvis man har brug for dem. – Listen er endeløs.

Jørgen Bjerring

Jeg hælder - alvorlig talt - til, at malerinden har en KÆMPE-ræv bag øret. Og at ræven griner af AFR, ikke af os.
Alt andet ville være ubærligt. Jeg griner højt af det portræt. Hold kæft, hvor har hun taget pis på ham!

Ta'r jeg fejl, hører alting op - så vil jeg være HELT på linie med Jeppesens anmeldelse af maleriet, og af damen.

Hurra! Lad os få flere af den slags tilkendegivelser - så vi kan give magt til den kritiske mening med maleriet.

Det vil være interessant at vide, hvordan Per Arnoldi vil forholde sig til maleriet. Han synes ikke at kunne optage eventkunst i sin kunstopfattelse. Det er ærligt talt gammeldags og reaktionært - omend naturligvis helt i tidens (og Per Stigs) magtfulde ånd.

Det minder om "Den brølende hjort" , eller Ronald Reagan i en Tecnicolor-Western.

Det er jo ren fiduskunst.

interessante kommentarer
ved ikke om det er sagt:
En klassisk personlig psykologisk tolkning kunne være skævheden i billedets opbygning, det mandlige solaspekt repræsenteret ved ørkenen, og det kvindelige ved skoven er jo ikke lige store områder. Derved kan det nemt tolkes at kunstneren fremstiller en mand ude af balance.
Fordi billedet tenderer mod det kitchede og derved det mere symbolske.
Bladende minder også om cesars laubærblade som hyldestkrans. Ved så ikke lige hvordan man skulle tolke det i forhold til det kvindelige....
Er det kvindelige (nu her som symbol, både det mindre, og hende som venstrefløj og kunstner), så en erkendelse fra Foghs side, eller en kommentar fra kunstnerens side.
Men skævheden i opbygningen er da ikke tilfældig og en klar kommentar til personen, fordi han er i centrum.

Hvis vi skal til at tolke - så e bøgebladene naturligvis Dansk Folkeparti, som han (også!) - så fint (!) - gemmer sig bag.

Samtidig med at dette aspekt af billedet (inkl. den skæve position) meget godt illustrerer, at hans (politiske) position i det hele taget er lidt lusket. Det sidste er måske endda en tolkning som både kunstner og portrætteret vil være enige i.

I hvert fald ville både Fogh, Hjort og Torpedoen være enige her, hvis de var blandt venner.

Disse kyniske manipulatorer fortjener nærmest sammenligning med Goebbels.

Dette er jo ikke den eneste gang Fogh er blevet malet, den første gang så det sådan ud:
http://www.youtube.com/watch?v=gmSgYSEOJQA

det er muligt der er politiske kommentarer, men det virker ikke som kunstnerens fokus i billedet.....men man kan jo projicere hvad som helst ind....

Tænker på debatten om guldfiskene i blenderen, og på
de udstoppede hundehvalpe, på hundelorte på dåse
osv. osv.
Der var ingen ende på forargelsen hvis man vovede at antyde at det ikke havde noget med kunst at gøre.
Ja, ja, der er forskel på folk, også inden for kunstverdenen.

Simone Aaberg Kærn handlede dybt uansvarligt på sin flyvetur til Afghanistan i sin overmodige iver for at promovere sig selv ved en spektakulær og vanvittig flyvetur, angiveligt for at fortælle en Afghansk pige at hun ikke havde glemt hende, så sørgede hun samtidig for at hele den Afghanske familie blev eksponeret for alverden og Taliban og udsatte dem for en Talibansk stening.

Simone Aaberg Kærn mente at det var vigtigt at sætte fokus på Afghanske pigers situation, men det eneste folk kan huske er Simone og en idiotisk farlig flyvetur, hvor hun krænkede det ene nationale luftrum efter det andet.

Hvad er der mon blevet af pigen og hendes familie?
En tidligere BZ´ers storhedsvanvid kan nemt have kostet pigen og hele hendes familie livet, er de stadig i live er det i hvert fald IKKE Simone Aaberg Kærn´s skyld.
Alligevel har hun scoret sig en Heltinde status.

Jeg synes bare at hun er dum og ansvarsløs.

Det er da også Simone Aaberg Kærn´s ubetaleligt gode PR. for Afghanistankrigen der har gjort Anders Fogh opmærksom på hende.

Se her har vi en Venstreorienteret der støtter Regeringens blodtørstighed og logren for Amerikanerne

bjørn holst jespersen

@ Kaspar Olsen, fremragende! går du ikke bare igang med det samme?

ellers kunne man også arbejde med et TV-koncept med sms-afstemninger, hvor billedet bliver bygget op i etaper over af hele familien Danmark.

@ Bjarne Hansen

Jeg håber sandelig ikke du har ret i din vurdering af Kærn. Hvis det viser sig, at hendes portræt rent faktisk vil komme til at fremstå som en venstreorienterets beundring af Foghs aktivistiske udenrigspolitik, er portrættet pludselig noget helt andet: nemlig et højforrædderi mod alt, hvad det at være venstreorienteret står for, og hvad vel er værst: den grimmeste og mest usmagelige hån mod denne meningsløse røverkrigs ofre.

Heldigvis tror jeg ikke, du har ret, jvf. mit indlæg á 9. December.

Michael Jeppesens vurdering af maleriet som kunst er vel overbevisende nok i sig selv.
Hvorfor så risikere at skabe usikkerhed om vurderingsgrundlaget ved at gå så kraftigt efter kunstnerens moral?

Kunne det tænkes, at den tidligere minimalstatsminister og kunstneren begge er glade for portrættet, fordi de har forskellige udgangspunkter for værdier?
Det den ene ser som en styrke/noget positivt etc ser den anden som en svaghed/et minus?
Derved opnår de begge at manifestere deres holdninger!

Søren Mikkelsen

Altsaa, er der ikke nogen der ved hvad saadan et billede koster? Og hvad Simone herefterdags kan faa for sine portraetter af folk i hoeje stillinger?

Vi boer jo give unge mennesker en klar forestilling om profitpotentialet; ellers kan vi ikke faa et dynamisk kunstliv.

Jeg håber sandelig ikke du har ret i din vurdering af Kærn. Hvis det viser sig, at hendes portræt rent faktisk vil komme til at fremstå som en venstreorienterets beundring af Foghs aktivistiske udenrigspolitik,(Bo S. Nielsen)

Det er faktisk det jeg tror.
I starten var selv lige ved at hoppe med på vognen omkring Afghanistan, fordi jeg så det som en befrielse af mishandlede kvinder i et forfærdeligt styre.

Men det viser sig jo at de Pashtunere vi overlader magten til, ikke er et hak bedre end Taliban, nu kan de bare få musik til mishandlingerne, det kunne de ikke under Taliban.
Så jeg er blevet klogere;-) men det er Kærn så ikke blevet.

Kun synd og skam at det skal gemmes væk på Christiansborg: burde pryde mandens skamstøtte på Lynetten

Henning Ristinge

Tje det er faktisk også mit indtryk - det er ret faktisk dårligt amatøragtigt arbejde - at det ikke er vellignende og griber noget af manden - kunne man måske tilgive hvis det så i det mindste havde lidt indhold på anden vis - men det har det sgu heller ikke

Henning Ristinge

når det er bedst ligner det en dårlig damablads illustration - AFR er tilfreds viser at manden har dåelig smag - hvad vel ikke kommer bag på nogen - nogen burde vise os portrættet af Jens Otto Kragh - se det var ordentligt kunstnerisk håndværk det - men trods alle mangler havde Kragh en god smag

Henning Ristinge

Hvad kan man sige andet end at under de sneste årtis borgerlige regeri ger er kultur-niveauet bare gået nedad og nedad og den dårlige smag er nu kommet i højsædet - men manden var jo også vild med at afskaffe smagsdommere - så det hænger jo forsåvidt godt sammen det.

Indrømmet, det er faktisk bekymrende, at så få ser ræven. Det MÅ bare ikke være seriøst, det der.

Sider