Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Chagalls tabte barndomsland

Fin udstilling om Chagalls liv trækker linjen fra den russisk-jødiske barndom, over Biblen og Holocaust med barndomsbyen Witebsk og hustruen Bella som de store inspirationskilder
Kultur
15. december 2010
Marc Chagall:   'Korsfæstelsen' (1944).

Marc Chagall: 'Korsfæstelsen' (1944).

Bucerius Kunst Forum

HAMBORG - Familien Chagall ankom til New York den 23. juni 1941, dagen efter Hitlers overfald på Sovjetunionen. I 1944 sad Bella Chagall i sit amerikanske eksil og lagde sidste hånd på sine erindringer. Omdrejningspunktet var Witebsk, den jødisk-russiske Schtetl, som hun og hendes mand Marc Chagall begge stammede fra. Chagall illustrerede bøgerne og sine egne erindringer, der udkom i 1922/23.

Hans raderinger danner kernen i den varme og bevægende udstilling om Chagalls liv, som man kan se i Hamborg. Det er enkle stemningsbilleder, der illustrerer intensiteten i de jødiske højtider som Jom Kippur (forsoningsfesten), Rosh ha-Schana (nytåret) og Sukkot (løvhyttefesten). Eller i ritualerne som mikva (det rituelle bad) eller sabbaten (den ugentlige hviledag). Kort tid, efter at Brændende lys og Det første møde, som Bellas erindringer hed, var færdige, døde hun af en streptokokinfektion. To måneder forinden var Witebsk blevet fuldkommen ødelagt i Værnemagtens og Den Røde Hærs kamp om byen.

Det er første gang, Chagall-samlingen fra Israel Museum i Jerusalem vises i Tyskland. Samlingen er en gave til det israelske museum fra parrets datter Ida Chagall, der blev født i 1916, efter at hendes forældre endelig havde fået lov at gifte sig i 1915. Chagall kom fra fattige kår. Den rige juvelerfamilie Rosenfeld, som var Bellas, fandt til at begynde med ikke, at Chagall var et passende parti. Han havde ellers allerede omkring 1908 gjort sig bemærket i intellektuelle kredse i Sankt Petersborg, hvor han gik på kunstskole og studerede hos maleren Léon Bakst. Hos Bakst fattede Chagall kærlighed til Rembrandt og Matisse. Bakst sagde om ham:

»Chagall var min yndlingselev. Først hørte han rigtig godt efter, og så gjorde han noget helt andet.«

I kubistisk version

I 1911 rejste den unge Chagall til Paris. Med i kufferten havde han Witebsks motivverden. Stærkt inspireret af den franske hovedstads kunstneriske overflødighedshorn gengav han sin barndoms motiver på lærredet. Blot i kubistisk version. Han sagde selv, at han blev født på ny i Paris. I 1914 kunne han føje et voksende ry til sin bagage, og han rejste hjem for at overtale familien Rosenfeld til at lade ham gifte sig med Bella og tage hende med tilbage til Paris. Men der kom en verdenskrig i vejen. Brylluppet stod, men Bella og Chagall måtte vente otte år med at komme af sted. I 1922 forlod de Witebsk, og Chagall vendte aldrig siden tilbage til sin hjemby. Den blev en uudtømmelig åre for hans mytiske billeder, det fantastiske og hemmelighedsfuldes sted, hvor spillemændene sidder på tagryggen, den evige jøde vandrer med sin sæk, og ildrøde køer lyser mod aftenhimlen.

Omkring Chagalls fødsel i 1887 havde Witebsk 30 kristne kirker og 70 synagoger og bedehuse. Der var 66.000 indbyggere, hvoraf halvdelen var jøder. Mellem juli og oktober 1941 lod SS's kommandostyrker mellem 6.800 og 15.000 af disse jøder skyde. Krigshandlingerne og Holocaust havde indflydelse på Chagalls kunst resten af hans liv og er også del af udstillingen. Den viser blandt andet et billede som Kors- fæstelsen med tre korsfæstede jøder i en lille landsbygade. Billedet er fra 1944, og på gaden ligger en voldtaget myrdet kvinde i sneen. På taget sidder en jøde med tora- rullen tæt ind til kroppen. Viljen til at bevare den jødiske kultur lader sig ikke sådan nedslagte.

Udstillingen giver et hjertegribende indblik i den for evigt tabte barndoms- og ungdomsverden og betoner også - med flere portrætter af hende - Bellas enorme betydning for Chagalls kunst.

For Bella var ikke bare smuk, hun var også overordentligt begavet. Hun var den fjerdebedste student på sin årgang i hele Rusland, og som ung litteraturstuderende gik hun i kødet på Chagall, udfordrede og kritiserede hans maleri.

»Bella føjede sig ind i min verden - som hun gav vinger og dirigerede,« sagde Chagall om den kvinde, der var hans muse.

Efter at de havde forladt Rusland i 1922, blev hun nu også personifikationen af hans erindringer.

»De russiske billeders vokabular - hytterne, gærderne og kirkekuplerne i Witebsk, violinspillerne og rabbinerne, som stadig behersker Chagalls billeder, baserede sig nu på Bellas hjemve. Det arbejde, de fleste andre russiske emigranter - Larionow, Gontscharowa, Kandinsky - præsterede, vantrivedes eller stagnerede, så snart de havde forladt deres hjemland: Chagalls arbejde derimod overlevede, fordi Bella forblev den levende forbindelse til denne tabte verden,« som der står i udstillingens katalog.

Jødisk identitet

Marc Chagall havde en vedvarende kærlighed til Biblen, som bundede i hans religiøse opdragelse, og i mange år arbejdede han på en række bibelillustrationer. Fra februar til april 1931 foretog han en rejse i Palæstina. Parret var begyndt at mærke truslen fra nazismen, hvad der fik dem til at betone deres jødiske identitet, der ellers ikke havde været første prioritet i 1920'erne. I 1934 malede Chagall sit sidste klassiske portræt af Bella. Herefter foretog de en rejse til Vilnius, der også gik under navnet Litauens Jerusalem på grund af byens rolle som det kulturelle centrum for det jiddische Rusland. Bella blev så berørt af igen at høre jiddisch i gaderne og så overvældet af hjemve, at hun efter hjemkomsten gik i gang med at nedskrive sine erindringer på jiddisch.

I 1948 rejste Chagall tilbage til Frankrig, hvor han tilbragte de sidste 40 år af sit liv. I 1970'erne undgik han med vilje under et besøg i Sovjetunionen at besøge byen. Hans eget billede af den skulle forblive intakt. I Sovjetunionen forblev han en ukendt kunstner. Chagall var så langt fra den herskende socialistiske realisme, som man kan være, og derfor persona non grata. I kunstleksika blev han indtil 1980'erne betegnet som en fransk kunstner. Hans sjæls Mekka - Witebsk - blev slet ikke nævnt.

'Marc Chagall. Lebenslinien', Bucerius Kunst Forum, Hamborg, til 16. januar 2011

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her