Elektrificeret som kun en bog kan være

Musikeren Konrad Korabiewski og billedkunstneren Litten bringer med deres lyd- og billedværk bogen ind i en hel ny tid og et helt nyt rum. Det er vildt at være vidne til
10. december 2010

Jeg er næsten sikker på, det var den sommer, tyvekronesedlen kom med den søde, gamle dame på og gråspurvene. Det var i hvert fald den ferie, jeg slog verdensrekorden i sjipning og gloede til øjnene faldt ud af hovedet på mig i Cecilies bog i min farmors kolonihavehus. Cecilies bog var lutter collager af Hans Scherfig. Det vederkvægende ritual var at blade hele bogen langsomt igennem så man kunne nå at glæde sig til yndlingsstederne. Fordybelse og synssanselighed i rå mængder var det jo. Dengang tænkte jeg bare, at Cecilie var det heldigste barn i verden. At være så elsket.

Nu har Geiger Records udgivet en bog, som viser, at nogen elsker netop dette medie meget højt, og som kommer helt op på siden af enhvers allerhelligste og sentimentale barndomserindring om den forslugne billedlæsning. Påvirket som kun et menneske kan være hedder Littens og Konrad Korabiewskis pionérarbejde. Pionér, fordi bogen både er billed- og lydkunst med vægten fordelt fifty-fifty på de to kunstarter.

Inden man åbner bogen, sætter man den til stikkontakten, monterer ligeledes sine høretelefoner i den, og når man så har kigget på første sides foruroligende mørke og en menneskelignende skikkelse, der står eller ligger mellem to træstammer eller veje, og blader videre, hører man en skramlende, metallisk lyd, for Korabiewskis elektroniske kompositioner aktiveres, når læseren blader i bogen. Lidt efter kommer ordene »En strøm af mennesker ... med fortrydelsesret ... jeg har lyst til mig selv ... og fravælger den lede vej ... vil du med ... ind i mit andet rum?«

Kaos og distortion

Ordene kommer fra en mand, og jeg ved, hvad de betyder, men hørte jeg nu rigtigt, da jeg syntes, han sagde »den lede vej«? Bag ved ordene glider den metalliske skramlen over i egentlig musik af den dystre, støjende elektroniske slags. Alt er urovækkende, dragende og usikkert - og det nye medie skal man også lige lære at kende. Spørgsmålet »hvordan filan har de gjort?« spøger et sted, for når man har bladet nogle sider, skifter lydsiden også, så den hele tiden følges med billedsiden. Man opdager, at bogen er inddelt i kapitler, noget man kender.

Den tekniske side af sagen fungerer bare. Mere er der ikke at sige til det. Men at fordybe sig i Påvirket som kun et menneske kan være er ikke som den første tur i biffen med 3D-briller på. Teknikken stjæler ikke opmærksomheden, den er der blot og er med til at underbygge kunstværkets vilde samspil mellem ord, billeder og musik. Det er ikke biografens plastiksanselighed og teknikbegejstring, der dyrkes her. Al dette mas, der har ligget inden, for at få billed- og lydelementer til at mødes, fornemmer man, må komme af et ægte ønske om at gå nye veje. Både inden for de to kunstformer billedkunst og musik, men også inden for det ret beset temmelig konservative bogmedie.

Det distortede og crashede lydbillede er også helikopterlyde og en melodi fra en spilledåse. Bl.a. en oplevelse af noget mekanisk binder sagerne sammen. Hen ad vejen bliver mandestemmen suppleret af kvindestemmer fra det offentlige rum, højttalere med informationer fra kundeservice, f.eks. har Korabiewski både skabt ren musik til værket og rene soundscapes. Indimellem bevæger han sig i grænselandet mellem lyd og musik. Det er også Korabiewski, der har forfattet værkets ord, hvoraf nogle er gengivet - eller fordoblet om man vil - af Litten i værkets billeder. Selve det at gengive noget, om det er en abstrakt følelse af fremmedhed eller en konkret gren fra et træ, er en af de undersøgelser, kunstnerne foretager, og man er måske som seer og lytter med til at dokumentere denne undersøgelse, mens man blader.

Taktilitet

Bogsiderne består af forskellige papirkvaliteter, som man er nødt til at lade fingrene glide hen over for at mærke deres hhv. ru og glatte overflader.

Dette er også et håndens arbejde, og det føles helt intimt at røre det samme materiale, som kunstneren har berørt med sine hænder. Sort dominerer, og billederne er gjort af collage, linoleumstryk, penselstrøg, farveklatter, papirklip og foto.

Det lyder af meget, og det er det, men som medie har bogen den helt store force, at den kan holde sammen på noget, samtidig med at den kan adskille enheder i opslag. Og det er bl.a. denne helt specielle egenskab, Påvirket som kun et menneske kan være har luret og udnytter til fulde.

Oplevelsen af dette værk er en usædvanlig kombination af det overrumplende sansebombardement, udstillingsrummet kan præstere og bogens ensomme fordybelse. Med andre ord et helt nyt rum at befinde sig i som billed- og nu også lydsluger.

Se desuden www.paavirketsomkunetmenneskekanvaere.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

• Konrad Korabiewski & Litten
• Geiger Records
• 100 nummererede og forskellige eksemplarer
• 2.000 kr.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu