Læsetid: 3 min.

Fra fængsel og tvang til lidenskab og længsel

Moderne følsomhed. Mættede øjebliksbilleder af liv, drømme, længsel og død danner en vibrerende eksistentiel bro mellem Jesper Wung-Sungs 'ildebrandsdreng' og Goethes 'Werther'
17. december 2010

Med Jesper Wung-Sung er der tilføjet dansk (ungdoms)litteratur en moderne følsomhed og en porøs skriftbevidsthed, der ikke ligefrem er hverdagskost. Wung-Sung er en udfordrende og sensitiv aflæser af den mandlige identitets kompleksitet, og det projekt ses bredt udmøntet i et forfatterskab, der såvel genremæssigt som stilistisk tør gå nye veje.

I sin seneste roman Den sidste henrettelse har Wung-Sung henlagt fiktionsrammen til Svendborg anno 1853. 15-årige Niels Nielsen sidder i en celle og venter på at bøddelen skal hente ham. Han er anklaget for ildspåsættelse og drabet på arrestchefens søn. Romanen foregår over den sidste dag i Niels' liv og består af en række tætvævede situationsbilleder i og omkring den martrede dreng, som med blikket rettet mod sollyset stiller spørgsmålet: »Er jeg et skidt menneske?«

Romanen indkredser en mosaik af potentielle svar ved at lade fortælleren gå ind i bevidstheden på en række af de personer, der på hver deres måde har en interesse i, at henrettelsen finder sted: bageren der skal sælge sukkerbrød på Galgebakken, snedkeren der skal lave kisten, borgmesteren der skal vise handlekraft, bødlen der skal demonstrere sit professionelle håndelag og digteren (en svimmel og omverdenskonfus H.C. Andersen -ramt lige på kornet) der overværer halshugningen og i sin dagbog skriver: »Alle ville til denne henrettelse, den dag var en festdag.« Et andet fortællespor udgøres af drengens tanker og den dialog han fører med en flue i cellen. Her dukker billedet af den døde mor og samværet med den kærlige, hårdtarbejdende far op sammen med erindringen om forelskelsen i pigen med kurven og drømmen om Amerika med den fascinerende Mississippi-flod. Udspændt mellem drømmene og faderens frygt for at havne på fattiggården (»det er som at blive levende begravet«) indkredses i en bevægelse, der kompositorisk følger nedtællingen time for time, en række koncise erindringsbilleder, der danner et bevægende portræt af en ung mand, prædestineret til at blive en social udstødt.

Dødsøjeblikket oplever drengen »som om det sker med et bjergs langsommelighed«, hvor den sidste registrering af et modermærke på bødlens hånd glider over i et drømmebillede, hvor drengen maver sig op på en tømmerflåde og i et syn ser faderen, moderen og pigen med kurven - parallelt med at det lineære tekstbillede rent grafisk begynder at slingre og toner ud i en s-formet bølgebevægelse. Her går skrift og tematik op i en smukt forløst helhed i en af omfang lille roman, der på alle måder føles stor. Og i øvrigt med en fremragende omslagsillustration af Alette Bertelsen, som i en lyrisk montage fint fanger en grundtone i fortællingen.

Goethes ungdomsværk

'Werther' rimer på 'smerter' - og Weltschmerz og lidenskabelige længsler er der til overmål i Goethes Den unge Werthers lidelser (1774), som nu foreligger som 4. udgivelse i Dansklærerforeningens serie Illustreret Verdenslitteratur i en smidigt gendigtet og kraftfuldt illustreret udgave med Oscar K. som ordsnedker og Lilian Brøgger som billedskaber. Goethes ungdomsværk er en brevroman (skrevet til vennen Wilhelm) om den unge Werthers stormende forelskelse i den skønne Lotte, som imidlertid skal giftes med den sympatiske Albert. Romanen formidler hele følelsesspektret hos denne Sturm und Drang-skikkelse, som i sin umådelige frihedstrang fuldtud dyrker sine følelser som bolværk mod det borgerlige samfunds konventioner om nytteværdi og fast arbejde. Udadtil må han skjule sin lidenskab og misundelse på Albert, følelser som så til gengæld med deres voldsomme stemningsskift får frit afløb i brevene. Da Werther indser det håbløse og ubesvarede i sin kærlighed begår han i en feberagtig tilstand selvmord.

Der er selvfølgelig såvel kultpotentiale som identitetsbærende overføringsværdi i en sådan tragisk helteskikkelse. Og der kan ubesværet trækkes en linje fra 1960'ernes dionysiske ungdomsoprør (The Doors' Jim Morrison) over 1980'ernes punkkultur med dens 'sorte romantikere (Michael Strunge) og frem til 00'ernes emo-bevægelse med dens fokus på desillusion, dyster dekadence og stærke følelser. Et spor som også antydes i Oscar K.'s fintede henvisning til Michael Strunge (»længtes efter at folde de drømmens faner ud« og Werthers gravskrift med formuleringen »væbnet med vinger« - to citater der parafraserer titlerne på to centrale digtsamlinger af selvsamme Strunge). Men det udfoldes også med verve og fin farvegradueret opfindsomhed i det kongruente univers Lilian Brøgger på billedsiden bygger op i fornemt samspil med tekstsiden. Her går storbystemninger, drifter og lidenskaber op i en højere enhed i en graffitifunderet billedsymfoni, der giver Werther-universet såvel kant, nutidig krop som drømmende fremdrift.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu