Læsetid: 2 min.

Feelgood-film for viderekomne

Professor Mette Hjort tager det sjove seriøst, når hun underkaster Lone Scherfigs 'Italiensk for begyndere' omfattende akademisk behandling i ny bog
Professor Mette Hjort tager det sjove seriøst, når hun underkaster Lone Scherfigs 'Italiensk for begyndere' omfattende akademisk behandling i ny bog
16. december 2010

Den 8. december var det nøjagtigt 10 år siden, at en af de allermest populære danske film nogensinde indtog biograflærrederne. Med sin dogmebilledside, sin mestendels ømme komik og sit ditto persongalleri gjorde Lone Scherfigs ensemblefilm Italiensk for begyndere muligvis ikke meget væsen af sig, men professor Mette Hjort er lodret uenig med de kritikere, der betragtede den som en bagatel. Så uenig, at hun dette efterår udgav en 277 sider lang bog på engelsk, Lone Scherfig's Italian for Beginners, hvori hun argumenterer for filmens fortræffeligheder.

Lone Scherfig's Italian for Beginners henvender sig i mindst lige så høj grad til skeptikerne, som til folk, der har overgivet sig til Scherfigs film. En vigtig del af forfatterens mission er at finde ud af, hvorfor Italiensk for begyndere får publikum til at føle sig godt tilpas. Der findes nemlig flere typer af feelgoodfilm, mener Mette Hjort.

Hun har lavet interview med blandt andre instruktøren og to af filmens hovedrolleindehavere, Peter Gantzler og Anders W. Berthelsen. De spillede henholdsvis en yderst godhjertet, men også yderst ydmyg hotelreceptionist og en ung præst, der lægger sig i selen for at hjælpe andre, skønt han selv kæmper med en stor sorg.

Og det er netop godhed, som er et vigtigt omdrejningspunkt for Hjort - og ikke kun den, der knytter sig til filmens figurer.

Handling nytter

Italiensk for begyndere udtrykker en ægte, ukalkuleret godhed, mener Mette Hjort, som skelner mellem den standardiserede og den etiske feelgood-film. Scherfigs værk er af højere kvalitet end film i den førstnævnte kategori, eksempelvis Nora Ephrons You've Got Mail, blandt andet fordi den er kendetegnet ved »en gennemført manifestation af en sammenhængende etisk attitude.«

I Hjorts øjne er filmens figurer ej heller (smukke) tabere, men derimod beundringsværdige mennesker, der holder den moralske fane højt, blandt andet fordi de ikke stræber efter succes for enhver pris. De foretager desuden valg, der bringer dem på skudhold af et lykkeligt liv og - for nogle af figurernes vedkommende - bryder en endog meget negativ social arv.

Sentimentalitet da og nu

Mette Hjort sætter derudover Italiensk for begyndere og feelgood-film ind i en større historisk sammenhæng. Hun går langt tilbage i tiden for at undersøge, hvordan begrebet 'sentimentalitet' - en i ordbøger hyppigt forekommende definition på feelgood - har ændret sig.

Hvor det i dag ofte har en negativ betydning, blev sentimentalitet engang anset for »a higher mode of emotional experience,« ligesom det var forbundet med finkultur snarere end populærkultur.

Hun inddrager blandt andre filosofferne Immanuel Kant, Friedrich Schiller og Robert C. Solomon, så der er altså tale om en filmbog, som på ingen måde forsøger at skjule sin akademiske tilgang til stoffet.

'Where credit is due'

I og med at etiske overvejelser fylder så meget i Mette Hjorts bog, er det svært ikke at lade tanken vandre tilbage til fem måneder før den udkom. Her kom det frem, at Scherfig og Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen var gået ret stille med, at Scherfigs manuskript havde klare ligheder med den irske roman Evening Class. Ganske vist takkes romanens forfatter, Maeve Binchy, på filmens rulletekster, men først da Binchy selv henvendte sig, fik hun kroner og kreditering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu