Læsetid: 1 min.

Forudsigelig og farveløs

Hvor ’Tron’ var et rodet, men også fremsynet scifi-eventyr om kunstig intelligens og onlineverdener, er ’Tron: Legacy’ mere stringent, men også forudsigelig og farveløs
Hvor ’Tron’ var et rodet, men også fremsynet scifi-eventyr om kunstig intelligens og onlineverdener, er ’Tron: Legacy’ mere stringent, men også forudsigelig og farveløs
16. december 2010

Det er 28 år siden, at den første Tron-film havde premiere, og i mellemtiden er der sket en revolution med den computerteknologi, instruktør Steven Lisberger var en af de første til at benytte sig af. Selvsamme teknologi er den nye film, Tron: Legacys, raison d'être. Instruktør Joseph Kosinski har haft 170 mio. dollar og en imponerende maskinpark til sin rådighed, hvorfor filmen er blevet utrolig flot både at se på og lytte til.

Tron, der i dag tager sig noget primitiv ud, handler om, hvordan spildesigneren og hackeren Kevin Flynn (Jeff Bridges) bogstavelig talt suges ind i en onlineverden, Netværket, hvor alle programmer domineres af et intelligent Master Control-program, som han så skal bekæmpe. I Tron: Legacy har Flynn været forsvundet i 21 år, og hans søn, Sam (Garrett Hedlund), ender også i Netværket, hvor Flynn (Bridges) nu holdes fanget af sit digitale alter ego, Clu. Og så fortæller filmen om, hvordan far og søn prøver at slippe ud af Netværket igen.

Hvor Tron var et rodet, men også fremsynet scifi-eventyr om kunstig intelligens og onlineverdener, er Tron: Legacy mere stringent, men også forudsigelig og farveløs, og i sidste tredjedel udarter den sig til uinspireret bulder og brag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer