Læsetid: 4 min.

Guruen, skuespilleren, hans søn - men allermest skuespilleren

Jeg havde aldrig hørt om skuespilleren Troels Møller inden denne bog, men jeg er sikker på, at jeg nu husker ham resten af mine dage. Sammen med hans søn, forfatteren, der står som en svag silhuet i baggrunden
10. december 2010

Det er muligvis en tilfældighed, men ikke desto mindre forbinder Martin Johs. Møllers (f. 1982) romandebut Skuespilleren der forsvandt sig meget direkte og smukt med den britiske dramatiker Sarah Kanes næsten-monolog, 4:48 Psykose, der efterlader publikum med den uhyrlige exit, som på dansk lyder: »Se mig forsvinde.«

Udgangsreplikken indfanger det paradoks, stykkets suicidale kvinde både er og ikke er. Hamlets »eller« er blevet til et »og« med andre ord. 4:48 Psykose og Skuespilleren der forsvandt deler tema og stof, begge værker handler om menneskelig selvdestruktion og om det ubærlige i - ikke mindst for omgivelserne og publikum - at der er så meget liv i den selvdestruktives erfaringer og refleksioner.

Martin Johs. Møllers roman skifter imellem tre spor og tre virkelige personer. Dens første virkelige person er stifteren af Den Fjerde Vej, den åndelige vejleder G.I. Gurdjieff, der bl.a. mente, at mennesket lever og dør i den dybeste søvn. Med til hans biografi hører også, at han havde en nærdødsoplevelse i 1924, da han var ude for en bilulykke i Frankrig. Romanens afsnit er hver og et markeret med sted og årstal, og Gurdjieff-afsnittene er de eneste, der flytter sig i tid og sted, fra »Skt. Petersborg, 1915« til »Essentuki, 1918« til »Tblisi, 1919« osv. for at slutte ved bilulykken »Imellem Paris og Fontainebleu-Avon, 1924«.

Romanens anden virkelige person er også dens helt store scoop, skuespilleren Troels Møller, der en stor del af sit voksenliv var tilknyttet en dansk Gurdjieff-inspireret skole. Afsnittene med ham er anført med »Odense, 2009«. Her i H.C. Andersens fødeby bor Troels (der blandt virkelig mange meritter også er H.C.A-fortolker) i en ældrebolig med en nusset, lilla sofa og et fjernsyn, man fornemmer altid er tændt, selv om han er holdt op med at se på det.

Værkets nummer tre er Martin, Troels Møllers søn. Det er ham, der åbner døren ind til Troels på side 8:

»Martin gør som han plejer, banker på med venstre hånd, åbner døren med højre, træder ind i gangen og råber, hej far! tilstrækkelig højt til at overdøve fjernsynet i stuen.« Og det må også være Martin, der har optaget, udskrevet og redigeret det, vi andre nu kan læse som et portræt af skuespilleren og faren Troels Møller, hvis liv »har været en uendelig dyb, stor, bred sump med et smalt gangbræt hen over, som jeg fortvivlet har forsøgt at balancere på. Sumpen har bestået af hash, alkohol, kvinder og frygt. Gangbrættet har været en fuldstændig hæmningsløs stræben efter sandhed og lys.«

En halv Goldsmith

Det med at optage, udskrive og redigere er noget, jeg forestiller mig, måske især fordi jeg kender Martin Johs. Møllers forrige udgivelse, Flytning (2009), som han udgav sammen med Christian Bjoljahn, og som med inspiration fra amerikanske Kenneth Goldsmiths non-creative writing var en omhyggelig udskrift af de to forfatteres samtale i en bil på vej mellem København og Odense. I Skuespilleren der forsvandt anvender Møller kun til dels Goldsmiths transkriptionsmetode, så Troels Møllers monolog fremstår fokuseret, skåret til og uden alle de øh'er, uafsluttede sætninger og afstikkere som talesproget nu indeholder. Men stadig med det autentiske præg, der skyldes, at Troels fortæller til sin søn Martin og kan tale indforstået.

Troels fortæller godt, blandt andet om sin tid på Det Kongelige Teater i 1970'erne, om Poul Reumert, Jørgen Reenberg, John Price, Nis Bang-Mikkelsen, Ole Ernst, Baard Owe og om den lyse digter Schade, der var noget af det mørkeste, han nogensinde havde set. Der er smæk for skillingen og på sin vis lige til det store biografipublikum, hvis altså ikke lige det var fordi, denne biografi netop ikke kan sælges på sin kendisfaktor, men slet og ret skal læses, fordi det er hamrende interessant på det nærmeste at møde den forholdsvis ukendte skuespiller Troels Møller. Humoristisk og klog er han, men man forstår godt én af kvinderne i hans liv, der siger, at han ikke er sådan én man får børn med. Men man forstår også Martin, når han siger, at Troels er den ene af hans to bedste venner. Og ja, hvor er så Martin Johs. Møller, forfatteren, i det her? Eller hvad er kunsten?

For man fornemmer jo ikke en Møllersk stil, ligesom man ej heller kan tale om en ny stemme i dansk litteratur. Forfatteren har valgt at lægge stoffet frem uden at formidle og skabe overgange. Læserne (og måtte der blive mange af dem!) kan selv få lov at opdage, tænke og udføre mellemregningerne - og måske også fornemme den nødvendighed, der har drevet skuespillersønnen med den gamle mand som far til at få ham til at fortælle sin vilde historie, inden han forsvinder helt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu