Læsetid 2 min.

En lykkelig slutning

Imponerende. Forlaget Aben maler er nået til slutningen af serien 676, hvor tegneserieskabere, kunstnere og forfattere er blevet bedt om at give et bud på tegneseriemediet. Formatet er småt, men i de tre år serien har eksisteret, er den med sine 28 hæfter nået vidt omkring
Imponerende. Forlaget Aben maler er nået til slutningen af serien 676, hvor tegneserieskabere, kunstnere og forfattere er blevet bedt om at give et bud på tegneseriemediet. Formatet er småt, men i de tre år serien har eksisteret, er den med sine 28 hæfter nået vidt omkring
3. december 2010

»Jeg tænder åbenbart ikke kun på mennesker, men på alle jordens skabninger,« siger Skægmanden. »Det er sindssygt vigtigt for fiskekvoterne.«

Og efter denne selverkendelse springer han dansende ud i et hav af sild. At det er forfatteren Jens Blendstrup, der har leveret teksten til Skægmanden i skærsilden, kan næppe komme bag på nogen. I tegneren Rikke Villadsen er der desuden fundet en kongenial tegner, der formår at udstyre sømanden Skæg fra Rasmus Klump med en tilpas imponerende røv, så ingen kan være i tvivl om inspirationen fra amerikanske Robert Crumbs underground-eskapader.

Fortællingen om »Skægmanden fra Varde«, der havner i skærsilden og skal vaskes før mødet med »den store mester«, er sprudlende og fantasifuld, men også fuld af uhygge gemt i ikke mindst Rikke Villadsens tungt skraverede tegninger på kvadreret papir. Det er svært at finde nogen mening med galskaben, men der er masser af sproglig ekvilibrisme og veloplagte streger.

Ingen tvivl om at Skægmanden i skærsilden ikke er nogen helt almindelig tegneserie. Det kan heller ikke undre, når den udkommer i den sidste kollektion af forlaget Aben malers serie 676, hvor tegneserieskabere, kunstnere og forfattere er blevet bedt om at give et bud på tegneseriemediet. Formatet er småt, grænsende til det bagatelagtige, men i de tre år serien har eksisteret, er den med sine 28 hæfter nået imponerende vidt omkring, fra det avantgardistiske og genreoverskridende til det mere klassisk narrative format. Iblandt ubetydelige småtterier, iblandt fuldgyldige værker i pixibogsformat.

Seriens afsluttende kollektion er ingen undtagelse. Her bydes ud over Skægmanden også på Ina Korneliussens Fortællingen om dengang jeg fik en bamse, Henrik Dreschers Ordentlighed forpligter og Peter Kiellands Happy end.

Krøllede tuschtegninger

Ina Korneliussen har en sikker og rolig fortællestemme, en blød og rar streg med mindelser om 1970'ernes politiske bevidste børnebøger og en hang til det lidt for nuttede, mens der ikke er nær så meget at komme efter i selve historien om en piges forhold til en bamse, der vist nærmest er hendes baby.

Hos Henrik Drescher er det fortællende element til gengæld næsten fraværende, og hvad der egentlig ligger bag hæftets titel er ikke helt indlysende ud fra de krøllede tuschtegninger af et røgfyldt kvarter i en storby.

Kollektionens højdepunkt sammen med Skægmanden i skærsilden er uden tvivl Peter Kiellands bidrag. Han er traditionalisten i flokken, men ikke af den grund den mindst udfordrende. Happy end er en slags ordløs Jules Verne-historie om en rumekspedition bestående af ærværdige herrer med skødefrakker og høje hatte. Historien er stramt disponeret, enkel og tung som i et folkeeventyr og ikke uden grusomme træk. Grafikken er tilsvarende markant sort-hvid med gråtoner og som altid stilsikkert eksekveret og tilpasset det beske univers, Peter Kiellands arbejder som oftest udspiller sig i.

Titlens Happy end skal i bedste fald forstås ironisk, men det gælder ikke for 676-serien. Den slutter på et tidspunkt, hvor den formodentlig er nået så langt, som den kan komme i dette format, og mens man endnu ville ønske sig, at der kom flere bind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu