Læsetid: 3 min.

Robot-Medina og den gråmelerede grød

Hun bliver kaldt Danmarks nye popdronning, men ligner mere en ihærdig arbejdsbi. Hvis nu Medina slækkede på sin maskinelle effektivitet, kunne der være noget om snakken. Lige nu synes hun lige stram og nærig nok
Medinas temmelig selvoptagede tekster, maneater-attituder og generelle ihærdighed vidner om en dame med nosser så store,   at hun ser sig i stand til at klare   alt selv

Medinas temmelig selvoptagede tekster, maneater-attituder og generelle ihærdighed vidner om en dame med nosser så store, at hun ser sig i stand til at klare alt selv

Henning Bagger

13. december 2010

»Synes du selv, du gjorde det godt,« spurgte Medina i dansegulvsbetvingeren 'Ensom', der mekanisk pumpede gennem Store Vega lørdag aften. Som den har pumpet ud under endeløse rækker af diskoteksjob gennem hele 2009 og ved mere end 40 optrædener under sommerens festivalcirkus.

Og selvom de seneste par år har taget form som ét langt triumftog for popsangerinden og hendes ufravigelige hitformel skabt på dunkende electro og eurobeat-effekter, kunne man oven på dette års Medina-finale rimeligvis spørge den 27-årige dansk-chilenske arbejdsnarkoman, hvordan hun lige selv syntes, det gik. Om hun måske er mat i koderne og har sunget de samme sange lidt for mange gange. Det så unægtelig sådan ud.

Fra den høje scenekant erklærede den spinkle, endsige toptrimmede, kvindeskikkelse på sit klingende århusianske ellers, at hun »havde ventet længe på det her øjeblik ... tro mig!«

I næste øjeblik tilføjede hun så, at hun og det ferme, men unødigt anonyme backingband på to gange keys, bas, trommer og helteguitar kun havde haft en enkelt dag til at forberede hendes danske genkomst efter et par uger på de tyske landeveje. Nå, okay. Så skulle vi altså heller ikke føle os mere specielle. Og det kom vi heller ikke til. Ligesom debutalbummet Velkommen til Medina i fjor løftede sløret for en håndfuld hits skåret over samme repetitive skabelon som det fænomenale gennembrud fra efteråret 2008, 'Kun for mig', afslørede det også, at den resterende håndfuld melodier flyder sammen i en gråmeleret grød uden dynamik og melodiske kroge.

En frodig kontrast

Producerduoen Providers' monotont pulsende electrobeats er fandens effektive, men de kan slet, slet ikke bære en hel koncert, og det kan de staccerede omkvæd heller ikke. Det forbløffende modne publikum - der var mange kærestepar, og gennemsnitsalderen lå et pænt stykke over de 30 - mistede da også hurtigt engagementet efter et stærkt udlæg med titelnummeret 'Velkommen til Medina'. Sigende var det ikke mindst, at en lusket coverversion af onehit-vidunderet Olives 1996-klassiker 'You're Not Alone' vakte den mest åbenlyse begejstring blandt de modne publikummer. De snublende sfæriske synthsflader og det rigt facetterede drum'n'bass-anslag er ganske enkelt en mere frodig tilgang til den groovende electronica, end Medinas ensformige formel.

Og når Medina så også havde valgt at spare dansere og korsangerinder i sin koncertpakke, blev det hist og her en fattig affære - Store Vegas rige lyd, til trods. Hvorfor en nærmest identisk korvokal af hovedpersonen selv skulle agere dobbeltgænger over en række af de omkvæd, hvor Medina behøvede luft, syntes mildest talt uigennemtænkt og forlorent.

Ret skal dog være ret. På den nye engelsksprogede ballade, 'Execute Me', viser hun, at hendes teknisk solide, men ikke prangende stemmemateriale, rummer en betragtelig del indlevelse. Det ville man også vide, hvis man havde fanget hendes sang om forældrenes skilsmisse på 2006's Fidibus-soundtrack. Der er smerte i de skærende udkrængninger, og den patos klæder Medinas ofte maskinelle effektivitet. Betragteligt, endda. Andre steder, især afslutningsvis, syntes stemmesilken tyndslidt i en grad, så hun måtte undvige melodiernes højeste register med nogle meget lidt sindsoprivende improvisationer. Alt det kunne et par korsangere have rådet bod på.

Nosser så store som ...

Medina føres - med sine yderst fornuftige salgstal som bærende argument - frem som Danmarks nye popdronning. Hun er i hvert fald en usædvanlig flittig arbejdsbi, der går systematisk til værks og samler nektar ind i stride strømme uden nødvendigvis at smage på herligheden selv. Hendes temmelig selvoptagede tekster, maneater-attituder og generelle ihærdighed vidner om en dame med nosser så store, at hun ser sig i stand til at klare alt selv. Man kunne unde hende at være mere gavmild - ved sig selv og slække lidt på selvkontrollen undervejs i processen. Slække på sangskrivningen, på rytmebunden, på tilbehøret, på humøret, på manuskriptet.

Da den egentlige koncert afsluttedes med 'Kun for mig' spillede bandet langt om længe frit og tilførte de præfabrikerede cd-programmeringer vitalitet og vibrationer. Ikke mindst i form af en konstant pulsende bas og et trommeantrit, som lod hånt om den ellers altoverskyggende stortromme. For første og eneste gang lørdag aften kvitterede den opspændte sal og brød ud i decideret danseeufori. Gad vide, om Medina selv syntes, det var godt nok. Måske nåede hun ikke at dvæle ved det pauvre resultat. Men hun skulle naturligivs også ind på JazzHouse og give en koncert mere. Selvfølgelig skulle hun det. Natten var jo stadig ung.

Medina m. band, lørdag klokken 21, Store Vega, Vesterbro

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu