Læsetid: 3 min.

Verden ifølge Solo

To mænd mødes, og livet folder sig gribende ud i Ramin Bahranis decemberlunende indie-drama 'Goodbye Solo'
To mænd mødes, og livet folder sig gribende ud i Ramin Bahranis decemberlunende indie-drama 'Goodbye Solo'
9. december 2010

En mand stiger ind i en tilfældig taxa og tilbyder chaufføren en deal. For 1000 dollars vil han om ti dage køres op til en bjergtop i nationalparken Blowing Rock. Hjemturen skal chaufføren ikke tænke på.

På få minutter har den amerikanske instruktør Ramin Bahrani sikkert fanget vores opmærksomhed og etableret nogle elementært spændende spørgsmål. Hvem er den mand? Hvorfor planlægger han en enkeltbillet til en mytisk klippe, og hvordan reagerer man, når nogen så konsekvent lader til at have mistet livsmodet? Spørgsmålene driver naturligt den næste halvanden times fortælling, som bliver et gribende møde med frem for alt chaufføren Solo og hans univers. Ramin Bahrani viser sig nemlig ikke at være så interesseret i at give os svar. Han vil hellere have, at vi selv leder efter dem indtil den vindomsuste finale, men han inviterer os gerne indenfor i en verden, hvor dramaturgiske forventninger må vige for komplekse møder mellem mennesker.

Efter filmens første taxatur frygter man et øjeblik, at vi aldrig vil få lov at forlade bilen. Det er let at forelske sig i de stemningsfulde, ensomhedsosende nattebilleder fra den lille sydstatsby Winston-Salem tilsat et smeltedigel-soundtrack af alskens genrer og rytmer undervejs.

Uden for vinduerne

Som Anders Thomas Jensen har vist med skarpe kortfilm som Valgaften og Ernst og Lyset eller Simon Staho med Dag og Nat, kan man få meget ud af at stoppe de rigtige mennesker ind i en bil, men man er alligevel lettet, når filmen folder sig ud og introducerer Solos verden, som har bilen som omdrejningspunkt, men samtidig mange andre interessante smertepunkter.

Solo (Souléymane Sy Savané) kan nemlig ikke bare finde ud af at tage de mange penge og troppe op ti dage senere. Selv om han selv har rigeligt med udfordringer, beslutter han sig for at prøve at nå ind til William (Red West), som imidlertid ikke har spor lyst til at blive frelst. Uden moraliseren eller aggressive agendaer følger vi den pudsige relation mellem den kortfattede, bistre William med et hårdt liv på hverdagens grusveje i hver en fure og den stort set konstant optimistiske og smilende Solo fra Senegal, som insisterer på at kalde William for 'big dog' og ukueligt tror på, at morgendagen altid er bedre.

Goodbye Solo lever og ånder gennem de to mænds møde. Man kan se det som et møde mellem generationer, hvor den ene er et fortabt westernlevn, mens den anden er en hjemmevant immigrant, som færdes sikkert blandt alle nationaliteter og stadig har troen på den amerikanske drøm. Mens mange af de populære amerikanske indiefilm lever højt på ironi og nihilisme, emmer Ramin Bahranis drama af lune og en tro på, at de små, medmenneskelige handlinger gør en forskel. Ikke mindst skildringen af Solos rolle som far for hans mexicanske kæreste Queiras niårige datter Alex fører en række fine scener med sig - og etablerer endnu en spraglet generation, som tror på sig selv og desuden er ven med de nye medier.

Goodbye Solo er Ramin Bahranis tredje spillefilm efter Man Push Cart og Chop Shop. Filmen vidner om et sikkert greb om hverdagsfortællinger fra et multikulturelt Amerika, hvor der er både poesi og humor i de ellers slidte miljøer. Har man det svært med amerikanske accenter, vil man i perioder savne de undertekster, som Cinemateket ofte ikke har på sine tidsbegrænsede premierefilm. Men ellers er der god grund til at tø en decemberdag op gennem et møde med to seværdige skuespillere, hvis virkelige historier tilsyneladende også indeholder masser af dramatisk stof. Red West er tidligere bodyguard for Elvis Presley, og den charmerende debutant Savané har også lidt af hvert i bagagen. Det kan man spekulere videre over, når man tager dem med sig ud fra salen sammen med forblæste tanker om, at op kan være ned og omvendt.

Goodbye Solo. Instruktion: Ramin Bahrani. Manuskript: Bahareh Azimi & Ramin Bahrani. Amerikansk. (vises - uden undertekster - i Cinemateket den 9.-19. december som månedens film)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu