Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Big band-musik fra arkiverne

Godt spil af DR Big Band skjulte ikke, at Sahib Shi-habs musik er altmodisch
Kultur
17. januar 2011

Man kan roligt sige, at i big band-sammenhæng når Sahib Shihabs oeuvre ikke Thad Jones' til anklerne, og derfor kunne det forekomme lidt overraskende, at DR Big Band fredag aften i Copenhagen Jazzhouse havde valgt at portrættere Shihab og hans musik i samme koncertserie som for nylig Jones'.

Så meget mere overraskende fordi Shihab (1925-1989), der - on and off - opholdt sig i Danmark i perioden 1960-85, herhjemme mest er kendt og fortjent prist for at have skrevet for noget mindre besætninger, især den daværende Radiojazzgruppen. Heller ikke hans forudgående medlemskab af Quincy Jones' og hans sideløbende af det tysk baserede Clarke/Boland-orkester kastede andet end nogle enkelte numre til den klassisk store besætning af sig fra Shihabs hånd.

Ikke desto mindre havde big band'ets altsaxofonist, Peter Fuglsang, og orkestrets første chef, Erik Moseholm, i arkiverne fundet en række numre - de fleste formentlig kun spillet ved deres førsteopførelse i 60'erne - skrevet til DRBB's store brassbesætning samt til Shihab selv som solist, så saxgruppen denne aften måtte udvides med endnu en baryton, som varetoges med bravour af Hans Ulrik.

Trods flot orkesterspil og gode soli blev det nu ikke nogen egentlig bravour-aften, for dertil er Shihabs musik lidt for ordinær - lidt for meget forudsigeligt, fuga-agtigt vekselspil mellem sektionerne, lidt for mange altmodische riffs - dog, ikke uden sine momenter i nogle sprødt formulerede saxgruppekor (á la Jones, faktisk) og med en befriende ublufærdig udnyttelse af det store brass i de mere ekspressive passager. Formmæssigt var hyldesten til Coltrane, »Dear John«, den mest dristige med skift mellem flere tempi og plads til ekspressiv spirituel fabuleren af Uffe Markussen, mens et medley over to Monk-stykker forekom ufærdigt og indeholdt et mere særpræget end vellykket interlude for tuba og flygelhorn - Jacob Munck og Gerard Presencer - næsten uspilleligt for Muncks vedkommende.

Andre solister havde bedre vilkår og udnyttede dem: Lars Møller med sin fine, tørre tone og begavede fraseopbygning på tenoren i hyldesten til 60'ernes parisiske jazzgade nr. 1, »Rue de la Harpe« og Nicolai Schultz med bragende virtuost, udadvendt fløjtespil i anden afdelings »Bosso Theme«.

I hele anden afdeling var DJ Brilliant Corner (aka Lars Vissing) indsat i den nu helt elektrificerede rytmegruppe, og Shihabs blæserpassager fungerede nu overvejende som rekvisit i et loops & tracks-show. Men det var og blev organisk lydfrembringelse vs. uorganisk uden hverken vinder eller taber.

Jazzhouse fredag: DR Big Band & Geir Lysne (dir.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her