Læsetid: 3 min.

Dokys afsked med Montmartre

Endnu en 'tribute' afslutter pianistens virke i det genskabte jazzhus
Endnu en 'tribute' afslutter pianistens virke i det genskabte jazzhus
22. januar 2011

Niels Lan Doky har - øjensynligt helt udramatisk - frasagt sig ansvaret for programlægningen i det genåbnede jazzhus Montmartre, og derfor er han også på vej ud af bestyrelsen for den nonprofit-fond, der driver stedet.

I bestyrelsen vil han blive erstattet af stedets advokat. Som booker erstattes han af en gruppe af seks musikere, der på en den ene eller anden måde allerede har en tilknytning til stedet, blandt dem bassisterne Mads Vinding og Bo Stief og saxofonisten m.m. Benjamin Koppel. Gruppens sammensætning synes at sikre, at det fortsat vil være mainstream-jazzen, der dominerer programmet i St. Regnegade, og at stedet fortsat vil appellere til et andet publikum end dét, der kommer i Copenhagen Jazzhouse, der næsten bogstaveligt talt er ved at falde over sine egne ben for at undgåmainstream-musik - eller i hvert fald at kalde den sådan.

En kompetent affære

I Jazzhouse er man meget omhyggelig med at opfinde vidtløftige genrebetegnelser, der kan virke tillokkende på publikum. I Montmartre har Niels Lan Doky lige så omhyggeligt sørget for at klistre nogle store navne uden på nogle mindre, i og med talrige engagementer har skullet udgøre tributetil vekslende legender (legende er det suverænt mest brugte ord i Montmartres samlede skriftlige og mundtlige output), uden at disse legender altså har kunnet være til stede - mestendels fordi de har været døde i op til flere årtier. Således også når det gælder Montmartres igangværende projekt, der udgør en hyldest til Oscar Peterson og Niels-Henning Ørsted Pedersen, og som har Doky selv ved klaveret i en kvartet, der spiller musik af eller med tilknytning til de to 'legender'.

Med så garvede medmusikere som den svenske guitarist Ulf Wakenius - selv med i Petersons gruppe i 10 år - den franske bassist og NHØP-klon Pierre Boussaguet og evigtunge Alex Riel ved trommerne bliver denne dokyske hyldest til legenderne (og næsten-afsked med det Montmartre, han var med at genskabe) naturligvis en meget kompetent affære. Det instrumentale niveau er skyhøjt - selv om man godt kunne ønske, at især Wakenius ville undlade at lade virtuoserierne løbe løbsk - og der spilles veloplagt og med respekt for det særlige, men ikke alt for udfordrende materiale.

Flere modhager

Nogen genskabelse af den Peterson'ske måde at udtrykke sig på er der imidlertid ikke tale om. Doky spiller sit vanlige postbop, der jo med sine abrupte figurer ikke minder meget om Petersons, der baserede sig på swingmusikkens omhu med lade hver enkelt tone indgå i arbejdet med at kreere et dybt, sugende swing. Wakenius følger trop med al den tekniske brillans, Peterson lod ham udstille, og Riel spiller jo med flere modhager i sin ledsagelse end nogen anden Peterson-trommeslager nogensinde har gjort.

Overskud og troskab

Den eneste, der egentlig holder, hvad Montmartre-plakaten synes at love, er Boussaguet, der selv på en lånt bas mestrer at frembringe NHØP's store, plastiske tone, og som kan spille »Det var en lørdag aften,« så man ikke aner, at det er en galler, der spiller og ikke én, der, som NHØP, er rundet af den sjællandske muld.

Ikke desto mindre: De fire musikeres instrumentale overskud og troskaben over for de enkelte stykkers oprindelige arrangementer, der sikrer genkendelsen, holder publikum til ilden, og Montmartre kan notere sig endnu en uge med fulde huse, hvilket i Montmartre-økonomisammenhæng betyder, at man lige netop holder skindet på næsen. De seks nye kuratorer bør overveje, om disse 'tributes' er vejen frem for jazzhuset. Hvis det i fremtiden heller ikke kan regne med andre indtægter end dem, publikum lægger i døren, er det desværre nok i vid udstrækning vejen frem.

 

Montmartre tirsdag: Niels Lan Doky m.fl. hylder Oscar Peterson og NHØP. Kan også høres lørdag og søndag Niels Lan Doky (t.h.) spiller sin sidste koncert på Montmartre som stedet musikalske leder. Det gik forrygende, for musikernes instrumentale overskud og troskab over for de enkelte stykkers oprindelige arrangementer, der sikrer genkendelsen, holder publikum til ilden, og Montmartre kan notere endnu en uge med fulde huse. Foto: Torben Christensen/Scanpix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu