Man bliver fjollet

Bedømmelse: 6/6

Faurschou giver os en snas af Ai Weiweis megaværk Sunflower Seeds. Men hvilken snas og af hvilket værk! Ai Weiwei hyrede 1.600 pottemagerspecialister i tre år til at lave flere end 100 millioner solsikkefrø i porcelæn. Hvert frø er blevet formet, slebet og malet i hånden. Og brændt i de gamle kejserlige ovne. Men ikke alle er røget til Tate i London, et halvt ton er endt i en bunke på gulvet i Store Strand- stræde, hvor de på mesterlig vis demonstrerer, hvad det er kunst kan, når det er aller-allerallerbedst: Iscenesætte og udspille komplekse situationer og følelser med redskaber, der er omvendt proportionelle i omfang.

Ved hjælp af noget så småt som et solsikkefrø ryger man lige lukt ned i moletjavsen på alt fra de kinesiske masser til påstået individualitet, Mao, kulturrevolutioner og så videre. Man føler sig helt fjollet, som om man står med en kineser i hånden, når man af den venlige assistent på galleriet får lov at holde et frø i hånden.

I Dust to Dust har Weiwei malet 5 - 7.000 år gamle vaser til støv, som han har hældt på glaskrukker og anbragt i en reol. Coloured Vases er de samme vaser, blot dyppet i fabriksmaling i skarpe farver. Han håner ikke blot de kinesiske myndigheders omgang med landet og dets værdier, han sviner dem til. Det er virkelig perfidt. Ligesom en gammel vase fra Han-dynastiet på Kristus' tid, som han har skrevet »Coca-Cola« hen over.

Det virker ikke, når Marco Evaristti gør det, og andre, der har eksperimenteret med lignende kunstneriske degenereringer af kulturelle værdier, er også for det meste endt som banaliteter. Men ikke her. Det går rent ind. Etisk, æstetisk og humoristisk.

Ai Weiwei hos Faurschou, St. Strandstræde 21, 1. sal, København til den 27. marts.