Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Med Kenter i stormens øje

'Stormen' er blevet en storladen, visuel Shakespeare-rejse fra kinesiske akrobatkunster til Tommy Kenters kælderrealisme
Teatret Meridianos ambitiøse globalforestilling 'Stormen' forfører tilskueren med sine interessante billeder og sit renhedsspil både i kinesernes kærlighedsscener og Tommy Kenters suk.

Teatret Meridianos ambitiøse globalforestilling 'Stormen' forfører tilskueren med sine interessante billeder og sit renhedsspil både i kinesernes kærlighedsscener og Tommy Kenters suk.

Thomas Petri

Kultur
8. januar 2011

Hvem ville have spået det? At Tommy Kenter ville brage igennem med en helt ny Shakespeare-tolkning. Men Tommy Kenter står altså bare dér med sin naturlige autoritet, sine bløde øjne og sin rå hæsestemme i rollen som troldmanden Prospero. Han giver sin forførende musikalitet til denne mærkeligt opdragelsesbesatte far og bognørdede konge - kyniker og retfærdighedsfreak på samme tid. Og så giver den underlige fortælling i Stormen ny mening. Og man forstår, at den lille, kække Ma Qingli som Prosperos hjælpende luftånd Ariel bliver ved med at spørge ham: 'Do you love me?'

Stormen er godt nok et af Shakespeares mere uhåndterlige stykker. Katrine Wiedemann valgte at iscenesætte Stormen tilbage i 2003 med fokus på kærlighedshistorien mellem de to unge, og hun fik dem til at dreje i skønne cirkusfavntag højt oppe i luften over Christian Friedländers vandfyldte scene, hvor stigereolerne kurrede rundt. Men ellers er stykket ikke ligefrem overtolket i dansk teater.

Klaveret på ryggen

Derfor er det forfriskende, at den italiensk-danske instruktør Giacomo Ravicchio har forelsket sig så vildt i teksten, at det er lykkedes ham at skabe en ambitiøs globalforestilling. For The Tempest er blevet en bizar coproduktion mellem hans eget Meridiano Teatret, børneteatret Batida og Shanghai Dramatic Arts Centre samt Teatret Møllen og Shanghai Acrobat Troupe, (der står bag Shanghais cirkussucces Era).

Meridianos internationale performere byder velkommen i manegen - den myndigtsmukke Elise Müller sammen med den uforudsigeligt adlydende Begtrup. Og så vælter det ind med danske klovner. Lars Knutzon er en vidunderligt charmerende drukkenbolt, og Ole Sørensen er en skøn kok med sidevind i overskægget. Batidas skævttruttende klumpnæser spreder herligt kaos rundt om Søren Ovesen, der kæmper sig muntert frem med sit klaver på ryggen som altid. Og så kaster Shanghai-akrobaterne sig ud over manegen. Alt sammen med Shakespeares ord i kæk bearbejdelse - spillet på engelsk med danske overtekster i mundret oversættelse.

Havsnød i øjnene

Giacomo Ravicchio har altid leget med billeder. Senest i den forunderlige børneforestilling Anima og i lufthavnsterrorforestillingen Transit. Så når Meridiano Teatret nu har besluttet sig for at fortolke Stormen sammen kinesere og gøglere, så er det selvfølgelig ud fra stærke billeder.

I Stormen er det bærende billede en cirkusmanege. En høj tæppepose midt i manegen skjuler mærkelige skabninger, men den sænkes også, så den forvandler sig til rælingen på et skib i havsnød. Og så bliver scenen til en øde ø for en løsgående struds ...

Det er ret vildt, men Ravicchio styrer løjerne og de 24 performere. Men det er i kærlighedsmødet mellem prinsesse Miranda og prins Ferdinand, at poesien skyller ind over tilskuerne. Den unge Jiang Ke har en helt overvældende oprigtighed i sit stiliserede spil - med ultraklare skift og renhed i alle intentioner, lige som i Peking-operaen. Denne Ferdinand er vred på Prospero, men det sekund, han ser Prosperos datter, så ændres alt i hans rasende krop til kærlighed. Hans lår fryser fast, mens hans skuldre og hans blik kun udtrykker tilbedelse. Det er meget indtagende. Og den bedårende prinsessespiller He Huans Miranda besvarer med en blufærdighed, som ingen vestlig skuespiller kan præstere mere ... Så når Ferdinan derefter i akrobaten Wei Jinglons skikkelse tager sin arm rundt om livet på Zhang Shanshans akrobat-Miranda og løber deres fælles kærlighedsflyvetur i gang, så flyver tilskuerne med.

Fire toner i mol

Stormen byder altså på et yderst interessant kunstnerisk møde mellem spilletraditionerne. Nuvel, fusionen sker visse steder temmelig nummeragtigt. Men forestillingen har en skøn fremdrift i Tommy Kenters figur, der bliver en overraskende jordnær identifikationsfigur.

De mange stiludtryk kan siges at stritte. Og man kan mene, at musikken lægger lovlig vægt på et påstået asiatisk tema med fire faldende toner i mol ... Men man kan også vælge at påskønne collagens farverigdom. Fra den italienske gadegøgl med prut og pis og de mest raffinerede skyggebilleder til den danske værtshusrealisme.

Stormen som maskulin erkendelsesrejse? Gerne for mig. Så længe Tommy Kenter står i stormens øje.

Stormen. Af William Shakespeare. Iscenesættelse: Giacomo Ravicchio. Dramaturgi: Bent Holm. Musik: Batida, Erik K. Christensen, Nina Foss. Musikalsk ledelse: Manner Peschcke-Køedt. Lys: Michael Breiner. Lyd: Jonas Jørgensen. Meridiano Teatret i coproduktion med Teatergruppen Batida og Shanghai Dramatic Arts Centre - og Shanghai Acrobatic Troupe og Teatret Møllen.

Gæstespil på Odense Teater til søndag 8. januar. Herefter på Østre Gasværk Teater 12.-25. januar, Musikhuset Aarhus 28.-29. januar og Kulturhus Harmonien i Haderslev 1-2. februar. www.meridiano.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

For dem som ikke kan huske hvad dette fremragende stykke handler om, er her link til wikipedia entryen (på engelsk dog)

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Tempest

Her er et lille uddrag af artiklen:

"The play opens as Prospero, having divined that his brother, Antonio, is on a ship passing close by the island, has raised a tempest which causes the ship to run aground. Also on the ship are Antonio's friend and fellow conspirator, King Alonso of Naples, Alonso's brother and son (Sebastian and Ferdinand), and Alonso's advisor, Gonzalo. All these passengers are returning from the wedding of Alonso's daughter Claribel with the King of Tunis. Prospero contrives to separate the shipwreck survivors into several groups by his spells, and so Alonso and Ferdinand are separated believing the other to be dead."