Læsetid: 1 min.

En mand sælger ud

Michel Gondry har sikkert set ’The Green Hornet’ som sin adgangsbillet til big time-Hollywood, men først måtte han parkere sin særegne stil og skæve personlighed i garderoben først, og det er resulteret i en dårlig film
Michel Gondry har sikkert set ’The Green Hornet’ som sin adgangsbillet til big time-Hollywood, men først måtte han parkere sin særegne stil og skæve personlighed i garderoben først, og det er resulteret i en dårlig film
27. januar 2011

Det er ikke til at forstå, at det er den geniale franske billedmager Michel Gondry - Evigt solskin i et pletfrit sind, The Science of Sleep, Be Kind Rewind - der står bag den seneste, amerikanske superheltefilm, The Green Hornet.

Bevares, der er da enkelte visuelt energiske, opfindsomme scener i den, men det er også det eneste forsonende element ved en film, som ikke synes spor interesseret i at fortælle en god historie eller præsentere publikum for nogle spændende personer.

Det hele er så papagtigt og uinspireret, som det næsten kan være.

Seth Rogen, der plejer at være højtråbende og sjov, men her er højtråbende og virkelig irriterende, spiller rigmandssønnen Britt Reid, der så gerne vil være superhelt. Britt slår sig sammen med sin afdøde fars vidundermekaniker Kato (Jay Chou), og sammen skaber de forbryderbekæmperen The Green Hornet, som begynder at genere Los Angeles' superskurk over dem alle, Chudnovsky (Christoph Waltz).

Ingen udstråling

Problemet er, at Britt og Kato ikke er så skarpe, som de selv tror, og deres såkaldte heltegerninger får alvorlige konsekvenser for både L.A. og det umage makkerpar selv.

Og det ville sikkert alt sammen være ganske fint, hvis ikke jeg var så inderligt ligeglad med især Britt Reid, men også med Kato - Chou kæmper virkelig med det engelske, og det hæmmer hans spil - og Cameron Diaz i rollen som Reids sekretær; hun har intet at arbejde med og er blot, indrømmet, pænt blikfang.

Michel Gondry har sikkert set The Green Hornet som sin adgangsbillet til big time-Hollywood, men har måttet sande, at han har måttet parkere sin særegne stil og skæve personlighed i garderoben for at få lov. Forhåbentlig har han lært af oplevelsen og vil nu vende tilbage til de mindre, men så uendeligt meget mere fascinerende og originale film, han plejer at lave.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu