Læsetid: 3 min.

De stramme buksers fest

P3-guld er programmet, hvor en skrantende musikundustri kan få lov til at fejre sig selv, ungdommen og glamouren, men det er også en ugebladsfest, og i sidste ende går den gamle gris hjem med den smukke unge kvinde
P3-guld er programmet, hvor en skrantende musikundustri kan få lov til at fejre sig selv, ungdommen og glamouren, men det er også en ugebladsfest, og i sidste ende går den gamle gris hjem med den smukke unge kvinde
20. januar 2011

Det er det kreative Danmarks selvcelebrering. I nøje afmålte doser af tillært rock'n'roll-attitude, hurtige jokes og stramme sorte jeans fejrer musikindustrien sig selv sammen med dens lyttere og med statsradiofonien som medium. Et frirum hvor man kan lade som om, man er i New Yorks East Village, i Berlin eller bare et eller andet andet sted, hvor man ikke bekymrer sig om børnepasning, arbejdet på mandag, eller hvorfor helvede, der ikke er nogen, der gør rent i kollegiekøkkenet, kort sagt P3 Guld: den unge musikkanals årlige prisshow. Et øjeblik, hvor Vesterbros starcrossed unge - og lidt mindre unge - håbefulde musikere med perfekt rodet hår, store fagter og dagpenge et øjeblik kan lade som om, at det at være ambitiøs rockmusiker er andet og mere end en smuk og appellerende og lidt dyr hobby for andet end de meget, meget få.

DR sælger drømmen smukt. Jean Nouvels futuristiske koncerthus kunne være bygget til formålet med sine projektioner på facaden og smukke kæmpesal. Værterne Adam Duvå Hall og Sara Bro er charmerende på den unge, lette og lidt skæve måde, som underholder uden at fylde for meget. Sara Bro fortæller, at vi er samlet med udelukkende et formål; at hylde musikken. Adam Duvå Hall viser ovenpå i kongelogen - eller kongeværelset (kunne man ikke have sparet penge her og lavet lokalet om til et stort kosteskab, spørger man sig selv som republikaner), her er de nominerede forsamlet: Det er en flot forsamling; perfekt studsede fuldskæg, stramme jeans og så lige præcis den her lidt usunde hvide hudkulør, der antyder, at nok er man flot og på kanten af den absolutte berømmelse, men rocken har også en mørk side. Det er jo rock'n'roll, som Adam Duvå Hall bemærker, da han fremviser kongerummets udsøgte ruskindsbeklædte loft.

Coolness-faktor

Showet er stramt afviklet, og har en perlerække af de unge og smukke og lidt - ikke alt for - alternative navne til at optræde, som også dominerer i nomineringerne: Oh Land, Fallulah, Lucy Love, suppleret med lidt ældre og etablerede navne som Volbeat og Søren Huss, der gør Peter Sommer og Simon Kvamm selskab på scenen i »Jeg har ikke lyst til at dø«. Steffen Brandt er vel den eneste over 40, der deltager i showet, men han scorer stadigvæk højt på coolness-faktoren, selv om hans hår er hvidt, og han ikke går med stramme jeans eller bor på Vesterbro. Pernille Rosendahl kommer også forbi for at uddele en pris og bliver nærmest andægtigt præsenteret, men hun er jo også blevet forfremmet til at blive X Factor-dommer efter at have lavet musik engang.

Ikke særligt rock'n'roll

Søren Huss uddeler også en pris, og den tidligere Saybia-forsanger er begejstret for aftenen: »Det er det mest smagfulde, jeg har oplevet, og på musikkens præmisser,« siger han, og det har han vel sådan mere eller mindre nogenlunde ret i. Måske.

Men det er også lidt som om, at tv-showet udstiller alt det, P3 ikke rigtig er til hverdag. Væk er den endeløse række af eurodance-numre og oppustet metervare-pop i kanalens dræbende rotationssystem, de ligegyldige værter, der synes tilfredse med at agere selvtilfredst fyld mellem numrene og den generelle følelse af, at pulsen bare sådan generelt er ret svag og hjertet lidt forkalket, når man vildfarent lander på kanalen.

I koncertsalen var billetterne efter sigende udsolgt på 30 sekunder, men det er som om, at det glamourøse billede på skærmen heller ikke helt holder i virkeligheden. Inde i koncerthuset - på dette tidspunkt kan vi godt afsløre, at anmelderen er tilstede, lokket af en gratis billet og en ekskursion ind i fremmed territorie - er stemningen meget hyggelig, men glamourfesten virker egentlig lidt mindre glamourøs i virkeligheden. Publikum er lidt mere blandet, og måske er folk mere kommet for at se giraffen (Søren Raasted er højere i virkeligheden end på tv osv.), end fordi de egentlig decideret er rock'n'roll, sådan lidt Se&Hør eller Hjemmet-agtigt.

Det er ikke nær så ungt og vildt og fandenivoldsk i virkeligheden, der er lidt flere af de midaldrende branchefolk, som i sidste ende tager de unge talenter med hjem i seng, og lidt mere af det brede publikum, rullet ind fra provinsen og forstæderne, som jo egentlig er P3's kernepublikum.

»Der er mere styrke i vores prismodtagere end i diverse VL-grupper og Rotary-frokoster,« jubler Adam Duvå Hall, og man håber halvvejs, han har ret - eller at han i det mindste selv tror på det.

Vi beholder illusionen, som man altid skal i et award-show - men måske er det ikke helt cool nok til de stramme bukser oppe i kongeværelset.

P3 Guld, DR2 fredag kl. 21.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu