Læsetid: 4 min.

'Ingenting er, som det var - og det har det aldrig været'

Med Gyldendal-antologien 'Tilbageblik fra 2020' om danske mediers fremtidsudsigter står det klart, at alt det, der definerer problemerne i 2011, er en del af løsningen på sigt. Det er trods alt beroligende
Dyster fremtid. B.T. lukker eller fusionerer med gratisavisen Urban, lyder nogle af spådom-mene fra medieeksperter i antologien 'Tilbageblik fra 2020'.

Dyster fremtid. B.T. lukker eller fusionerer med gratisavisen Urban, lyder nogle af spådom-mene fra medieeksperter i antologien 'Tilbageblik fra 2020'.

Nils Meilvang

11. februar 2011

Den moderne medieforskning rammer sjældent toneskalaens lyse områder, når de forsøger at anslå fremtidsmusikken. Lad os repetere et par omkvæd fra klagesangene:

Hastigheden på nettet underløber såvel den journalistiske kvalitet som befolkningens mulighed for at orientere sig i væsentlige samfundsanliggender. Medierne lader sig redigere til gunst for husarerne, der hellere klikker på bare bryster end udredningen af statens finanser (forstå det, hvem der kan!).

Faktisk kan vi ikke engang få lov til at beholde vores smukke, journalistiske fag for os selv. I dagens medievirkelighed med sociale medier er alle groft sagt blevet journalister. Det er folkeoplysning tænkt og distribueret af folket selv, med risiko for at de etablerede medier helt udspiller deres rolle og relevans.

For at fuldende tristessen, så er mediernes hidtidige forretningsmodel slået i stykker af nettets gratister, der forventer journalistik 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, men ikke er villige til at give noget for det. Ikke meget tyder på, at der bliver muligt at tage penge for de nye applikationer på iPad og andre tablets. Derfor er der ikke råd til at bedrive den kritiske undersøgende journalistik, der udfordrer magthaverne.

Printavisernes oplagskurver kender kun én retning. Nedad. Faktisk er det kun nicheaviser som denne - og Kristeligt Dagblad og Børsen - der er i stand til at holde deres oplag i nogenlunde ro.

På den dystre baggrund er det en særdeles velkommen antologi, en række medieeksperter i denne uge udgiver på Gyldendal. Tilbageblik fra 2020. Hvad der skete med medierne?hedder bogen, der med bidrag fra 12 forfattere kaster et kalejdoskopisk lys på medieudviklingen ud fra så forskellige vinkler som nyhedsformidling ved vært på
Mennesker & MedierLasse Jensen til filmbranchen ved underdirektøren i Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard. Professor Anker Brink Lund knytter trådene til en samlet - om end noget broget - buket.

Herlig optimisme

Grundtonen i teksterne er en påfaldende og ganske sjælden tro på fremtiden for danske medier. Der kan således spores tre gennemgående grundholdninger i teksterne:

•Kvalitetsjournalistik bliver igen penge værd, fordi befolkningen kommer til den erkendelse, at ordentlig oplysning ikke kan være gratis.

•Medierne bliver stadig mere politiske, og politikerne bliver stadig oftere mediechefer.

•Nichemedierne vil stå tilbage som vindere i mediebilledet 2020.

Sikke dog en herlig optimisme. Nu er forudsætningerne for disse forudskikkelser jo helt afgørende for bedømmelsen af deres lødighed. Knapt så opløftende er det, at både Lasse Jensen og tidligere DR-generaldirektør Christian S. Nissen baserer deres optimisme omkring kvalitetsjournalistikken på oprettelsen af en ny statslig hjælpefond, som Nissen kalder Public Service Fonden. Her kan medierne søge støtte til deres journalistiske projekter.

Nu ville det være at foretrække, om medierne kunne klare finansieringen selv, men det er allerede i dag en illusion. Ingen danske aviser ville udkomme uden mediestøtte og momsfritagelse. Sådan er det. Og derfor er Jensens og Nissens forslag om at binde støttemidlerne direkte til halen af det journalistiske indhold ganske fornuftig. Det må bare ikke blive sådan, at medierne alene kan søge støtte til de ekstraordinære projekter, når der er dagligdagens ordinære opgaver, hvor midlerne er mest påkrævet.

I den sammenhæng kan vi glæde os over, at befolkningens betalingsvilje ifølge Anker Brink Lund vil blive større i det kommende årti.

»Når tid bliver en knappere ressource end penge, vil også de ældede unge godt betale en klatskilling for forsyningssikkerhed og kvalitet,« skriver Brink Lund.

Lad os håbe, at der er en årsag til, at professoren er blevet professor. Lasse Jensen bidrager med profetien om, at de danske medier samlet beslutter sig for at kræve betaling for journalistik bragt online. Ønsket er godt nok, men det er nok ikke helt realistisk.

Politiske medier

Nogen overraskende konklusion er det ikke, at nichemedierne vil blive fremtidens vindere. Sådan er det allerede i dag. De tre store - men stadigt mindre - morgenaviser kæmper alle om at få slebet deres nichemarkeder til. Anker Brink Lund forudser, at Jyllands-Posten går en krank skæbne i møde og bliver opkøbt af Berlingske Media. JP/Politikens Hus bliver i stedet købt af TV2.

Medierne vil samtidig blive endnu mere politiske - både i indhold og ansættelser - hvis man skal tro journalist og forfatter Lars Olsen og lektor i videnskab og offentlighed Gitte Meyer. Lars Løkke Rasmussen går ifølge Olsen en fremtid i møde som ny chefredaktør på Berlingske Tidende, og Villy Søvndal bliver direktør for en vifte af medieinitiativer fra Ældre Sagen.

Blandt forfatterne er der bred enighed om, at formiddagsavisernes kun har set begyndelsen af deres nedtur. Mens Lasse Jensen skyder på, at B.T. fusioneres med gratisavisen Urban, mener tidligere rektor på Den Danske Reklameskole Ole E. Andersen, at B.T. lukker i 2016.

Både Gitte Meyer og professor i mediepædagogik Birgitte Tufte mener til gengæld, at de overlevende medier i endnu højere grad kan blive centrum for den offentlige debat - både den interaktive og den fysiske. Gitte Meyer spår således, at medierne bliver moderne udgave af oplysningstidens saloner.

I så fald vil det være endegyldigt bekræftet, at medieudviklingen ikke foregår i lineære, men cirkulære bevægelser. Det har vi nu nok haft på fornemmelsen.

Eller som Lasse Jensen citerer den tidligere statsminister Hilmar Baunsgaard for at have sagt i valgkampen i 1968:

»Ingenting er, som det var - og det har det aldrig været.«

Spørgsmålet er, om det nogensinde bliver det? Med Tilbageblik fra 2020står det klart, at alt det, der definerer problemerne i 2011, angives som en del af løsningen på sigt. Det er trods alt beroligende. Hvor ville det dog klæde medieforskerne at abonnere på denne grundholdning allerede i dag frem for alene at gøre den til anliggende for i morgen. Og i 2020.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu