Kamikazekomik

Ugesatiren har fået revival på Nyaveny, der hver fredag i fire uger præsenterer nyskrevet komik. Det er revy uden sikkerhedsnet, som tør at satse foran sit publikum. Det er levende teater, fis og ballade med et skvæt politisk kritik
Ugesatiren har fået revival på Nyaveny, der hver fredag i fire uger præsenterer nyskrevet komik. Det er revy uden sikkerhedsnet, som tør at satse foran sit publikum. Det er levende teater, fis og ballade med et skvæt politisk kritik
15. februar 2011

Det er anden gang, Nyaveny på Frederiksberg åbner dørene for deres ugesatire med undertitlen Alle får smæk. Salen er udsolgt, og der er en forventningsfuld stemning på tilskuerrækkerne. Klokken er 22, senere end vanlig teatertid, og Nyaveny har lovet aktuelle nyheder omsat til komik. Scenen ligner en blanding mellem et mødelokale, et lydstudie og et gammeldags kontor. Rundt om står telepromptere, en speakerboks med on-air-lysskilt, et kaninbur og en stolerække med røde sæder. Udover en opslagstavle med avisudklip og noter, domineres scenen af en storskærm, der tjener som vindue til verden udenfor.

Det er DR-satirens grand old man, Claus Flygare og kollegaerne Henrik Prip og Henrik Lykkegaard, der står bag idé og tekst til denne live-ugerevy. I bedste bokse-fightnight-stil brager musikken gennem rummet, lyset blændes op og aftenens program præsenteres. Og det er et kamikaze-projekt, skuespillerne Tina Gylling Mortensen, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Sigrid Kandal Husjord, Egill Pálsson, instruktør Tue Biering og gueststars, kaster sig ud i.

I sidste uge indledte Ugesatire med at tage æren for, at både Tunesiens regering, franske Jean Marie Le Pen og danske Lene Espersen var gået af. Nu ventede Egypten. Her en uge senere bliver den cliffhanger fulgt op, for Hosni Mubarak er taget til Otto Duborgs supermarked i Tyskland, langt væk fra sfinxer og pyramider. Der klippes livligt mellem sketch og parodier; SFerne deler et te-brev og diskuterer med Helle Thorning Schmidt, mens Villy Søvndal springer ud som frelsende engel, så fjerene flyver. Nyavenyheder, der har påfaldende lighed med TV2 News, bryder ind fra tid til anden: En gispende Nanna Bøttcher transmitteres direkte på storskærmen fra Frederiksberg Allé, hvor hun aftenen igennem skaber action med den ene mere gakkede ikke-nyhed efter den anden. Den gigantiske hammer-rekvisit fra sidste uge får sin egen underspillede politiske sketch, da en person, klædt i noget, der ligner en sort burka, rammes med ordene: »Et menneske med en stor hammer, ser ethvert problem som et søm«. Og man kan slå på de små, for her er smæk i alle former: En kindhest til DR, der skal lave nyheder og gudstjenester for børn, en lussing til hjerneforskeren Milena Penkowa, der sexet står og trækker sine små hvide rotter op med gevind, en ørefigen til Amagerbanken i øvrigt et optrin, der må fremhæves særligt for sin humor, timing og instruktion, en mave- puster til Smagsdommerne og en fransk manchet til Anders Samuelsen. Den unavngivne ministers risengrødsraseri tages op igen, blot er det nu Lars Barfoed, der med nøgne tæer fnyser: »Ville et kedeligt menneske måske gå rundt i bare fødder og hedde Barfoed?«

Masser af goodwill

Nogle sketches virker bedre end andre, men fordi præmissen er klar fra starten, er der goodwillfra publikums side. Det her er en éngangsforestilling, og det ved man godt. Derfor får Uge- satiren karakter af at være en slags teatersport-event, som alle ønsker skal lykkes. Det er en form, som kræver meget af spillerne, der skal kunne improvisere over det materiale, de har fået i løbet af et par dage. Ingen kan stå og fedtspille bag sine replikker. De må hverken tabe tempo eller tråd men er nødt til at gå all in og spille til hinanden. Dét er i sig selv interessant at se på.

Og Ugesatiren når vidt omkring. Fra Gud til Brian Mikkelsen, fra Wikileaks til Fogh. Gæstestjernen i sidste uge var Nicolas Bro i rollen som paroditalentet Erling, der spillede Nicolas Bro (!) og blev dumpet af X-Factor-dommerne. Denne gang er det Thomas Mørk. Han løber ind på scenen som Thor Pedersen, bliver spærret inde i speakerboksen og må undskylde, ligesom Kurt Westergaard måtte gøre sidst. Men denne gang bliver boksen pludselig en skriftestol, hvor alle indrømmer deres skyld i finanskrisen. Da nyhedsreporteren til sidst tages i at lyve for åben skærm, råber hun: »Nu slukker jeg for mikrofonen, og jeg tænder den ikke igen!«, og det lyder unægtelig som en replik, der blev gengivet i nærværende avis i ugens løb.

Jo, nu har Nyaveny spillet sig varme og gjort teater til en kampsport.

 

Ugesatire. Nyaveny/Mammut-teatret.

Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Sigrid Kandal Husjord, Egill Pálsson m.m.

Tekster: Claus Flygare, Henrik Prip og Henrik Lykke-gaard.

Instruktion: Tue Biering

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu