Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Litterær advarsel til kvinder

Joyce Carol Oates har skrevet en smuk og smertefuld bog om voldtægt
Kultur
4. februar 2011

Joyce Carol Oates er som oftest bedst, når hun fatter sig i korthed. De seneste tre romaner af hende på dansk de murstenstykke Graverens datter, Vandfaldet og Lille fugl fra himlen er gode, bevares, men også eksempler på, at den amerikanske forfatterindes i øvrigt spændstige prosa og medrivende plot ikke ville miste det fjerneste ved at blive trimmet lidt her og der.

Det forstår hun heldigvis selv at gøre i sine noveller og såkaldte novelletter, hvoraf vi netop har fået en på dansk.

Hævn - en kærlighedshistorie starter med en kontant beskrivelse af en gruppevoldtægt på Teena Maguire, en enlig mor i 30erne, der en aften går den forkerte vej hjem med sin 12-årige datter.

Teena overfaldes af fem unge mænd og bliver efterladt døende i et bådehus. Datteren, der gemmer sig, får tilkaldt hjælp, og Teena overlever akkurat.

Men det ønsker hun sig senere, at hun ikke havde gjort.

For da sagen kommer for retten, får en dyr advokat, en gammel katolsk præst og en forstokket mandlig dommer vendt stemningen, således at mange i byen synes at mene, at Teena selv var ude om det.

Intet formildende

Dette drama suppleres af undertitlens kærlighedshistorie mellem mor og datter fermt og inciterende afviklet i du-form henvendt til datteren samt et tredje handlingsspor, nemlig fortællingen om den tilknappede strømer, Dromoor, der har næret en sær og urealiseret ømhed for Teena, siden han mødte hende et par år inden voldtægten.

Midtvejs i retssagen begynder Dromoor på egen hånd at hævne forbrydelsen, fordi systemet ikke magter andet end at skabe uretfærdighed... Hvordan det hele ender, skal naturligvis ikke røbes her, men foruroligende og medrivende læsning er Hævn - en kærlighedshistorie hele vejen igennem. Blot skæmmet en smule af Oates insisteren på at gøre de onde så helvedes onde og de gode så gennemført gode.

Men det er selvfølgelig helt bevidst, og derfor er teksten også renset for ethvert tilløb til humor og andre formildende indslag, så ingen undervejs kan slippe fortællingen og til slut tvivle på pointen: I en grusom mandsdomineret verden skal du, kære kvinde, blot tage en enkelt forkert afstikker ad en smutvej vej hjem fra en tilfældig fest, før hele dit liv på et øjeblik ændres for evigt.

Joyce Carol Oates (født 1938) har således skrevet en på én gang smuk og smertefuld og desværre også i Danmark aktuel bog om voldtægt og dens følger, om »hvordan et liv bliver afgjort«, som det siges til datteren i Ellen Strandgaards oversættelse.

»Hvordan et liv bliver afsluttet. Held, uheld.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her