Læsetid: 2 min.

Når incest er noget, man har lyst til

Teater Grob piller igen ved fordommene med Henrik Birch som uhyggeligt troværdig papfar med hemmelige lyster i Thomas Levins Labyrinten
Så sidder Henrik Birch (th.) dér i sofaen og råsveder over for Jesper Lohmann på Teater Grob - fordi han skal fortælle psykologen om den incest, han er bange for at begå om lidt...

Så sidder Henrik Birch (th.) dér i sofaen og råsveder over for Jesper Lohmann på Teater Grob - fordi han skal fortælle psykologen om den incest, han er bange for at begå om lidt...

Miklos Szabo

1. marts 2011

Incest er et svært emne på teatret. De gyselige overgrebshistorier er tilsyneladende sværere at fortælle på teatret end på film både de forestillinger, der fortælles med barnets øjne, men også dem, hvor misbrugsforældrene er i fokus.

For tre år siden spillede Café Teatret Modern life! af Aleksa Okanovic. Og her fik tilskuerne kvalme, for forældrene smilede så veloplagt, når de lod deres datter voldtage af gæsterne ... For eksempel.

Nu har Teater Grob kastet sig over incesten som endnu en udforskning af det psykologiske virkelighedsteater, som er Grobs speciale.

Thomas Levin har skrevet et stykke om en psykolog, der får en incestfar i sofaen. Og lige som i Levins dramatikerdebut Jeg, mig og mit fra 2006 er Labyrinten skrevet over en ren Hollywood-formular: Anslag, spændingsopbygning, point of no return ...

Men plottet bliver alt for styrende. Her er simpelthen overkill af sammentræf og det er tydeligvis svært at tackle både kælderlemme og vindeltrappe op til 1. sal i samme krimi ...

I hvert fald i Ingvild Rømo Grandes scenografi, der nok skulle have begrænset antallet af døre.

Til gengæld har instruktøren Niels Anders Thorn fået interessant spil frem hos sine skuespillere. Jesper Lohmann spiller troværdigt selvoptaget i rollen som psykologen med den unge kæreste og det hippe hus.

Lærke Winther er dynamisk sammenbidt i rollen som kæresten med fuld fart på hemmelighederne. Marie Marschner er paralyseret som udenforstående klient med store øjne, teenageren Laura Kruse har en fin tavshed i sin krop og Solbjørg Højfeldt er raffineret falsk og dødbringende smuk i sin sofistikerede hævn som Lohmanns eks-kæreste.

Kroppen er skurken

Men det er Henrik Birch, der løfter forestillingen op i den suveræne hyperrealismeliga, som Grob gerne vil tilhøre. Det er Henrik Birchs svedige hænder og urolige krop i behandlersofaen, der skaber stilhed og tilbageholdte åndedræt blandt tilskuerne.

For Henrik Birch udleverer netop ikke manden, der har svært ved at holde sig fra datteren.

Han forsvarer ham heller ikke. Han spiller ham bare med al den skam og den fortvivlelse og den hårdthamrende drift, som fører ham lige lukt ud i voldtægten. Det er uhyggeligt, og det er samtidig afvæbnende.

Som om hans krop ikke giver ham noget valg. Og som om hans krop er til fare for ham selv og at han selv er i stand til at formulere følelsen. Vel at mærke inden, at han begår sin voldtægt og sit ultimative forældresvigt.

Henrik Birch er den vildeste afviger denne teatersæson. Først spillede han en chokerende autist i Rainman i Herning og nu altså en incestfar på Nørrebro. Og så var hans udgangspunkt egentlig bare den stilfærdige Hanstholmfisker fra Klumpfisken forrige sæson ...

Incest er et rædselsemne. Men med Henrik Birch som voldtægtsmand kan det blive til forløsende teater.

 

Labyrinten. Tekst: Thomas Levin.
Instruktion: Niels Anders Thorn.
Scenografi: Ingvild Rømo Grande.
Lys: Raphael Solholm.
Lyd: Rasmus Kreiner.
Musik: Efterklang.

Grob på Nørrebrogade 37. Til den 2. april.

www.grob.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Historisk falsum og incest ?

"Nu har Teater Grob kastet sig over incesten som endnu en udforskning af det psykologiske virkelighedsteater, som er Grobs speciale."
Måske bør enhver virkelighedsteater også kunne forholde sig til nogle facts som f.eks.:

Professor dr.jur. Vagn Greve:
Sibling Adult Incest is Legal in Many EU Countries & Should also be Legal in Unenlightened Denmark
- klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=hwKO5DNhMV4
og
Professor Paul John Frandsen:
The so-called Universal Incest Taboo is now Definitively Disproven Eng. Intro Rest Danish
- klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=_85ZbqRv8LE&feature=PlayList&p=482A836156...

"... han begår ... sit ultimative forældresvigt." Men er incest altid et forældresvigt, historisk set?
Hverken professor Paul John Frandsen eller professor dr.jur. Vagn Greve er enige heri viser det sig - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=_85ZbqRv8LE&feature=PlayList&p=482A836156...
og
- klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=hwKO5DNhMV4