Læsetid: 2 min.

Adolfs overskæg og Evas mælkeskæg

Eva Tind Kristensen praktiserer en form for ekstrem readymade-kunst med sin egen person som en vigtig investering
18. marts 2011

Jeg husker meget tydeligt Eva Tind Kristensens forrige konceptværk, do fra 2009, fordi det ud over på original vis at spejle danske og koreanske fænomener tog fusen på mig. Det skete med en fotoserie af familieportrætter parvis opstillet, så venstresiden spejlede højresiden. Men så man (vesteuropæeren) ordentlig efter, var familiens voksne adoptivdatter på det ene foto hver gang skiftet ud med Tind Kristensen selv adopteret fra Korea.

I sin nye bog eva+adolf bruger digteren og billedkunstneren, som blot kalder hele bunken af tekster, tegninger og fotos digte, også sig selv i forskellige roller. Hun har igen komponeret sin bog ud fra et slags princip om tingenes uorden. Helt enkelt kunne man beskrive hendes metode som at flytte rundt på ting og ord så de først skaber forvirring og derefter ny betydning. Readymade-kunst i sin videste udstrækning med andre ord.

Her har digteren f.eks. flyttet navnet hitler ind i et digt om to småpiger i et legehus: »hitler siger, at mine øjne ligner små måner, når jeg smiler. hitler er allan, jeg er marilyn. vi ligger på gulvet i det lille legehus, mit ene ben er fastklemt mellem hendes lår, hun bevæger sig frem og tilbage, som om hun rider på en hest « Det er råt at sammenligne barndommens magtrelationer med nazismens, som det sker i eva+adolf, men måden, Eva Tind Kristensen fører de to meget forskellige områder sammen på, er temmelig elegant. På forsiden viser hun et foto af sig selv som voksen med ikke et sort overskæg som Hitlers, men med et hvidt mælkeskæg som barndommens.

Eva brun

Sit eget fornavn og Hitlers får Eva Tind Kristensen også ført sammen ved indirekte at nævne Eva Braun i en lille remse med farver: »eva hvid, eva sort, eva gul, eva rød, eva blå, eva grøn, eva lilla, eva grå, eva brun«. Farvernes navne går igen som elementer i en ellers næsten sort-hvid bog, f.eks. bliver eva sort til »eva sort som al jolson« i et senere digt, der som baggrund har et foto af Eva Tind Kristensen med sort maling i ansigtet, præcis som den amerikanske sanger optrådte med.

Hudfarver og magtrelationer, køn, krop og barndom er temaer, der sættes i spil, og dette værk er et overraskende godt bud på at skabe fornyet interesse for de fortærskede emner. Oveni er det vildt befriende, at Eva Tind Kristensen giver pokker i de besværligheder, hun risikerer at rende ind i, fordi omverdenen ikke ved, om den skal placere hende i billedkunsten eller poesien. Og paradoksalt er det tilligemed, når nu hun arbejder så intenst med netop klassificeringer.

Hendes værk mimer med alle dets lister og illustrationer skolebogen, leksikonet og fagbogen, bøger, der skal lære os noget om verden, og som det også stjæler fra. Eva alle farver bør have en medalje for at ordne og især uordne verden og bringe sig selv og virkeligheden ind i kunsten. Og så må man ellers bare gyse og frydes, når hun bevæger sig lydløst som en ninja mellem en fotoseries udstrakte arme i heilpositioner til teksten om søpolyppens blide »kærtegn mod anklen«.

•Eva Tind Kristensen
•Gyldendal
•128 sider
•229 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu